Ph.D.-polit i Forsikring og Pension

Søren Arnberg arbejder i Forsikring og Pension som Chefkonsulent i analyseafdelingen. Efter sin cand.polit valgte Søren at bygge oven på sin kandidatgrad med en Ph.D. fremfor at gå direkte ud i erhvervslivet. Vi har snakket med Søren om de overvejelser han gjorde da han valgte at tage en Ph.D.

Hvornår blev du færdig med din Ph.d, og hvad fokuserede du på?
Jeg forsvarede min Ph.d. i 2002. Afhandlingen handlede om estimation af produktionsfunktioner ved brug af registerdata og trak især på mikroøkonomisk og mikroøkonometrisk teori. Desuden har jeg taget en del kurser i anvendt mikroøkonometri, som jeg kunne bruge i forbindelse med afhandlingen. 

Hvorfor valgte du at tage en Ph.d?
Jeg overvejede også ’almindelige’ jobs, da jeg var færdig med kandidat-studiet. Men det der fik mig til at vælge phd.-studiet var dels, at jeg godt kan lide at fordybe mig, og dels at det er let at komme på udlandsophold som ph.d. studerende. Undervejs i ph.d.-studiet var jeg på et studieophold ved University College London.

Hvilken stilling i Forsikring & Pension besidder du, og hvordan fik du denne?
Jeg er chefkonsulent i deres analyseafdeling. Jeg analyserer betydningen af det offentlige pensionssystems indretning dels for samspillet til privat opsparing og dels for ældres indkomster og deres beslutning om at trække sig tilbage. Jeg kom fra en stilling i DØRS, hvor jeg også havde arbejdet med dette emne.

De seneste reformer af pensionssystemet og udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne i 1990’erne betyder, at fremtidige pensionister i højere grad skal leve af deres pensionsopsparinger. De fleste af fremtidens seniorer vil fremover have store pensionsformuer fra arbejdsmarkedspensioner og samtidig begrænses de offentlige pensionsydelser. Man kender dog ikke virkningen af det ændrede pensionssystem for fremtidige seniorers tilbagetrækning og arbejdsudbud og i sidste ende den finanspolitiske holdbarhed. Jeg synes, det er en ret spændende problemstilling. I Forsikring og Pension er vi i gang med et større projekt, der analyserer dette.

Hvilke kompetencer fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejdet og føler du at din ph.d giver dig en edge i forhold til dit arbejde?
En ph.d. indenfor anvendt mikroøkonometri er en egentlig en blanding mellem en praktisk og en teoretisk uddannelse. Der bliver selvfølgelig hældt ny teori på, men man lærer også håndværket: at gennemføre en empirisk analyse. Hvordan skal data forstås? Hvad er faldgrupperne i data? Og hvad skal der til for, at den empiriske model er identificeret?

På sin vis laver jeg i dag stadig det samme som under ph.d.’en, nemlig mikroøkonometriske analyser ved brug af registerdata. Mikroøkonometri er et stærkt analyseværktøj til at finde ud af, hvad der påvirker personers eller virksomheders beslutninger. Efter ph.d.-uddannelsen har jeg fået erfaring med at ’aggregere mikro op til makro’. Med andre ord: de tendenser man kan se på person eller virksomheds-niveau, hvad betyder de for den samlede økonomi?

Hvad er det bedste ved dit job?
Jeg synes, de nævnte faglige problemstillinger er meget spændende, fordi de er vigtige for samfundsøkonomien, og fordi det faktisk er muligt at lave meningsfulde analyser, der kan belyse dem. Desuden sætter jeg pris på, at jeg har store frihedsgrader til selv at tilrettelægge arbejdet.

Hvis du skulle give et råd til stud.politter der overvejer at tage en ph.d, hvad skulle det så være?
Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg synes, ph.d.-studiet var en dejlig tid, fordi det gav mig mulighed for at fordybe mig. Desuden gav det mange spændende oplevelser og mulighed for at møde både spændende og kloge mennesker.