Polit indtog Debatten på DR2

Det er tydeligvis en kombination, der har nyttemaksimeret hos mange politter. Så stor var efterspørgslen på den ellers diskret opsatte og uannoncerede facebookinvitation til arrangementet, at alle pladser er fyldt op, før det når at blive annonceret ud til de studerende. Heldigvis har arrangørerne blot taget denne udfordring op, og har derfor arrangeret, at polit indtager debatten endnu engang, denne gang den 29. november. Du kan se mere om hvordan du tilmelder dig på facebook. 

Deres udsendte har desværre ikke mulighed for at tage imod tilbuddet på Haché, og støder derfor først til truppen i et lokale i DR Byens kælder en time før programmet starter. Der er en fin loungestemning, og DR har da også stillet vand, øl, vin og snacks frem til politterne. Her skal lyde en enkelt advarsel til fremtidige deltagere – vinen er alkoholfri, og det er en meget trist reporter, der ender med et plastikkrus med et indhold, som skal forestille at være hvidvin, men viser sig at smage mere af sursød saftevand.

Et kvarter før vi skal op i studiet – eller 45 min før Debatten går i luften – kommer vores opvarmer ind og siger hej, og advarer os om, at nu skal vi ”snart” rykke op i studiet (resultat: øjeblikkelig kø på dametoilettet). Da vi kommer i studiet, er der selvfølgelig kamp om de ”usynlige” og mindre kameraudsatte pladser, en kamp denne reporter taber stort. Vores opvarmer instruerer os i at klappe højt, ikke at buhe og så prøver han ellers af med en mindre vellykket stand-up indsats. Det skulle vise sig i højere grad at være Clement Kjersgaards banehalvdel.

Debatten

Efter en del ventetid, instruktioner med videre går Debatten endelig i gang. Temaet er Danmarks konkurrenceevne, og som stud.polit. er man vænnet til, at dette emne kræver rigtig, rigtig mange grafer. Sådan foregår det ikke i Debatten – der er mange debattører, men ingen tørre tal, ingen beregninger og slet ingen grafer. Panelet er bredt sammensat af både lokale og nationale politikere, talsmænd, en enkelt forsker og ejeren af Joe and the Juice.

Selve debatten foregik temmelig smertefrit for alle deltagere, og måske en smule tamt, og undertegnede fik ikke selv nogen større indsigt. Debattørerne er gode til at blive enige om mange brede udsagn. Det bliver til næsten tragikomisk bløde udsagn, som da Mathias Tesfaye (SF) siger, at de unge skal ”chille mere” i stedet for at bekymre sig for meget om deres fremtid. Konkurrenceevne er et bredt emne, så der bliver både diskuteret skat, uddannelse og bureaukrati , men med mange medievante debattører bliver det sjældent mere konkret end at ”skatten er for høj” eller ”uddannelse er vigtigt”.

Man glemmer nemt, at man sidder i et studie, der sender live, men engang imellem går det op for en, hvor let man kan blive den nye fodboldtosse; 5 skridt og ét råb, og så har man gjort sig meget dumt bemærket på landsdækkende tv. Denne reporter kan dog lettet konstatere, at hun tilsyneladende stadig kan beherske sig selv på en scene.

Demokratiske udfordringer

Efter Debatten havde Clement afsat 20 minutters spørgetid, der skulle vise sig at blive til en hel del flere minutter, til publikum. Det var særligt i de spørgendes interesse at vide, hvorfor debatten netop var så ukonkret. Clement forklarer, at de traditionelle regeringspartier har udviklet en model af virkeligheden, som de argumenterer ud fra, mens Enhedslisten og Liberal Alliance har deres egne modeller af virkeligheden, og journalister kan således kun få kommentarer indenfor disse virkeligheder. De reelle problemer, der er i f.eks. Afghanistan, Syrien og EU kan derfor slet ikke adresseres, når de ikke eksisterer i den virkelighedsmodel, politikerne ønsker at tale om. Han forklarer, at det som medie ikke er muligt at få de politiske profiler til at tale om emner som f.eks. EU, da de kun vil tabe stemmer (med mindre der er tale om Enhedslisten eller Dansk Folkeparti). Det er heller ikke er muligt at få talsmænd fra virksomheder fra f.eks. C20 indekset til at stille op i live debatter. Man kan altså ikke få politikere til at tale om det, der gør ondt, og de virksomheder, som påvirkes af politikernes tiltag, vil ikke sætte noget på spil i en live situation. Et demokratisk problem, som medierne altså alene ikke kan løse.

Rent oplysningsmæssigt fik denne reporter mest ud af spørgetiden hos Clement Kjersgaard efter selve programmet, men en sjov og hyggelig aften var det helt sikkert, og mange tak til Arrangementsgruppen for god planlægning!