Polit på Island

I uge 9 tog en delegation af 25 polit-studerende, som et andet hold IMF-økonomer flyet til Island for at tale med magthavere i det islandske samfund; bureaukrater, erhvervsledere, centralbankfolk, politikere, græsrodsaktivister etc. Vi skulle undersøge, hvorfor den særlige islandske variant af nyliberalismen brød sammen. Efter en uge havde alle deltagere dannet deres eget personlige indtryk af, hvorfor tingene gik som de gik. Vi bringer her vores.

Ekspansionsvikingerne og den finansielle sektor

I de gode år udnyttede en cirkel fra samfundets elite globaliseringen og stævnede ud for at erobre land, noget der gav dem tilnavnet ekspansionsvikinger. I dag betegnes de som Niddinger – et udtryk fra sagaerne, som man brugte om kriminelle uslinge, der ikke kunne vise sig offentligt. En del af ekspansionen foregik indenfor den finansielle sektor, hvis aktiver på få år voksede til 12 gange BNP og som faldt fuldstændig fra hinanden da finanskrisen rasede. Vi talte med tre unge økonomer fra Landsbankinn, én af tre banker den Islandske regering var nødsaget til at redde under finanskrisen. De mente ikke, at de havde nogen andel i ”crash’et”, som alene skyldtes internationale forhold! Ligesom alle andre kunne de ikke forudsige finanskrisen, de havde i de gode år blot foretaget, hvad der så ud som sunde investeringer. Og de havde jo fulgt anvisninger og lovgivning fra finanstilsynet! Fra økonomerne i Nationalbanken fik man dog det indtryk, at de tre økonomer måske ikke havde orienteret sig godt nok i forhold til den generelle økonomi. Nationalbanken tegnede et billede af en økonomi i overophedning allerede fra 2006, noget der blev pustet ekstra til af bankernes udlånsekspansion. Men med denne viden in mente, hvorfor var bankerne så ikke blevet reguleret hårdere? Politikeren Trygvi Herbertson mente, at der ikke havde været interesse i bankernes ekspansion fra politisk side. Han havde selv gjort karriere indenfor både den akademiske verden, den finansielle sektor og politik og han mente, at politikere og tilsynsmyndigheder ikke havde været deres opgave voksen. Flere af dem vi talte med pegede på, at politikernes ansvarsløshed var blevet ansporet af, at befolkningens privatforbrug var vokset voldsomt i opturen. De sluttede med disse påpegninger en logisk cirkel, for hvilken politiker har lyst til at stoppe bankerne i at være ivrige efter at give vælgerne flere biler i carporten og weekendture til Paris? Husk på, at Island var på verdens forsider, da man opkøbte stormagasiner og flyselskaber i Skandinavien og i en årrække var blandt verdens rigeste lande. Hvilken politiker ønsker at ødelægge det?

ICESAVE

Landsbankin spiller en vigtig rolle i krisen, da det er den bank der på grund af de såkaldte ICESAVE konti er skyld i at Island, og dermed den islandske befolkning, skylder en formue til England og Holland. Vi talte med Jóhannes Skúlason fra græsrodsgruppen InDefense, der med næb og klør kæmper for, at Island betaler så lidt tilbage som overhovedet muligt. Han gav et os et indtryk af den afmagt, som befolkningen føler overfor eliten; politikerne, centralbankfolkene, bureaukraterne og ikke mindst de ansatte i den finansielle sektor. Han satte et ansigt på den følelse en befolkning må have ovenpå alt det, Island har været igennem. Den oprørsfølelse, der bragte befolkningen på gaderne til den ikke-voldelige ”pots and pans”-revolution og som derved afsatte den daværende statsminister. Den følelse af mangel på fremtid, der fik flere af de studerende vi mødte, til at tale om at rejse væk fra Island. Men også en følelse af ikke at være deltagende i festen og nu stå for oprydningen. Derfor blev det også et klart nej til Icesave afstemningen, som foregik dagen før vi tog hjem. Vores indtryk var, at nej’et ligeså meget var et mistillidsvotum fra befolkningen til de siddende politikere!

Det islandske lokalsamfund

At eliten har fejlet var de fleste vi talte med enige om. Men hvem udgør eliten? En meget lille kreds af mennesker finder man hurtigt ud af. Island er befolkningsmæssigt på størrelse med Århus kommune, og det gør, at der er en konstant rotation af ansatte i meget små cirkler. Eksempelvis er den nuværende chefredaktør for øens traditionelt største avis Morgunblaðið, David Oddsson, tidligere statsminister, udenrigsminister og Nationalbankdirektør. De meget små cirkler er problematiske både i forhold til at have administratorer og politikere der er upartiske, samt at de er talentfulde nok. I udenrigsministeriet blev der talt varmt for medlemskab af EU, og et af argumenterne var, at et stort administrationsapparat ville kunne holde øje med den lille islandske centraladministration. Ansøgningen om EU-medlemskab syntes at være mere en embedsmandsbeslutning end velforankret i folkedybet. Et folk som står med det ene ben i Europa og det andet i Nordamerika, og som ser uafhængigheden fra Danmark i 1944 som et af deres største øjeblikke. Mon de ønsker at være underlagt direktiver fra Bruxelles?

Island og omverdenen

Den islandske forfatter Einar Mar Gudmundsson har været en af de anti-elitære røsters talerør, og karakteriserer i sin ”Hvidbog” den islandske folkesjæl, som værende bygget op omkring kampen mod naturen, om fællesskabet og om stoltheden over den selvstændige nation Island.

Sidstnævnte så vi især hos rygraden i både den islandske økonomi og selvforståelse: fiskerne. Hos interesseorganisationen for de islandske fiskere blev der tordnet mod medlemskab af EU. Her mente man, at svaret på krisen er at satse på selvstændighed, en fri valuta og bæredygtigt fiskeri. Fiskernes økonom udtrykte i rendyrket lærebogsøkonomi, at det jo var fiskeri og energi der var Islands komparative fordel, ikke den finansielle sektor.

En af dem, der mente, at krisen ligefrem var god for den islandske folkesjæl var direktøren for NorthernlightEnergy. Han indeholdt 100 pct. islandsk optimistisk krigermentalitet og havde aldrig hørt om den Jantelov hans vikinge-forfædre havde ladet ligge derhjemme. Det kunne vi konstatere, da vi besøgte et eksempel på en Islandsk version af den amerikanske drøm. Direktøren for NorthernlightEnergy var gået ned som ejendomsspekulant og havde kastet de sidste penge i en ny virksomhed, hvis vision var at skifte hele den islandske bilpark ud med elbiler. Efter et oplæg, der for en leverpostejsdansk og snusfornuftig økonomistuderende mere lignede tomme ord og snak, blev der trakteret med øl og vin ad libitum og en tur i hans eldrevne Teslasportsvogn. Måske det er her Islands fremtid ligger, men vi fik også et indtryk af hvilken mentalitet der gjorde at finanssektoren mistede jordforbindelsen. Der var ingen smalle steder og 100 pct. gå-på-mod.

Konklusion

Hvad er så konklusionen på eksperimentet Island? Med hensyn til den finansielle sektor kan det måske bedst beskrives som en rustur, hvor der har været et stregsystem i baren som alle hæfter for. Tutorerne er pludselig taget hjem om fredagen, hvorefter festen er stukket fuldstændig af. Alle rustursdeltagere vågner nu op søndag morgen, hvor en håndfuld personer har sat mange, mange flere streger end de selv kan betale for. Nu skal regningen deles blandt alle rustursdeltagere. Præget af nepotisme og kammerateri var Island et tag-selv-bord, hvor eliten tømte bankerne for penge for øjnene af politikere, embedsmænd og tilsynsmyndigheder, som lod festen fortsætte ufortrødent. En professor på Islands universitet beskrev bankernes adfærd som et sandt ”Ponzi scheme”, som kun kunne lade sig gøre pga. de lempelige lånevilkår på de internationale lånemarkeder. Men var der ikke nogen, der kunne se, at det hele skulle have været stoppet? Som en professor på Islands Universitet sagde til os, så er der jo ingen, der har lyst til at komme og tænde lyset kl. 12, når festen topper med champagne i glasset, tændt cigar og Elton John på scenen.

I forrige uge blev den længe ventede Sandhedsrapport offentliggjort på Island. Den 2.300 sider lange rapport gennemgår begivenhedernes gang op til krakket, og hvad der skete og ikke skete efterfølgende. Hoveder er allerede rullet, retsmøderne begynder i maj og den islandske befolkning synes nu endelig at være begyndt på en slags selvransagelse, og har fået dokumenteret at der dog er dele af embedsapparatet man kan stole på. Med Eyjafjallajökulls udbrud og lukningen af det europæiske luftrum har islændingene fået nye problemer at slås med, men dog en fjende de kender, og som de tidligere har vist de kan bekæmpe. Nemlig naturen.

Tak for en god tur!