Polit i Peaktime

Indledningen

Da jeg en kold januardag desperat forsøger at undgå eksamenslæsningen tjekker jeg, for anden gang denne dag, Økonomisk Instituts hjemmeside. Der er overraskende nok ikke sket det helt vilde de seneste 4 timer, men et enkelt opslag fanger alligevel min opmærksomhed. Peak Time Case Competition 2013 lyder overskriften. Jeg må indrømme, at jeg på dette tidspunkt mildest talt er skeptisk over for case competitions, og anså dem mest af alt for at være en opvisning i sofisteri.

I situationen skulle der dog ikke meget til at konkurrere med endnu en mikromodel, og - vupti! - et par hurtige opkald senere er vi fire eksamenstrætte stud.politter tilmeldt en case competition i Riga.

 

Opfordringen

Det følgende er en beretning om turen, men også en slet skjult opfordring til at andre - hovedsageligt fra 1. til 4. semester - om at prøve kræfter med konkurrencen næste år.

Der er (heldigvis) ikke er nogen udpræget konkurrencementalitet på polit, og måske er der derfor heller ikke nogen udbredt kultur omkring case competitions. For os viste det sig dog at være en virkelig fed oplevelse. Der var rig mulighed for at bruge de modeller og metoder vi lærer på studiet, men vi fik også udfordret vores samarbejdsevner og talegaver, og det hele gav nogle venner og kontakter blandt studerende fra resten af verden.

Kvalifikationen

Første halvdel af konkurrencen foregik over to måneder i starten af 2013. Igennem to kvalifikationsrunder blev 20 hold udtaget til finalen i starten af maj. 

Som politter var vores begreb om case competitions meget lille, men heldigvis var vi på hjemmebane i konkurrencens første udfordring.

I alt 600 deltagende hold blev inddelt i grupper af 8, der over en periode på fire uger skulle dyste indbyrdes i en såkaldt business simulation på internettet. Scenariet var, at man som ledelse i en legetøjsvirksomhed skulle konkurrere mod de andre deltagere om at skabe det største, akkumullerede overskud. I løbet af seks runder skulle vi derfor træffe beslutninger om alt fra markedsføringsbudget, pris-differentiering, optimal kapitalstruktur, transferpricing og investeringer i bygninger og maskineri.

 

Mikro <3

Første del af kvalifikationen var således en tour de force i erhvervs- og mikroøkonomi. Efter hver runde blev et datasæt med regnskaber og nøgletal for hele puljen offentliggjort og der var derfor rig mulighed for at afprøve forskellige modeller. Vi opsatte blandt andet en model for effektiviteten i produktionen og en for priselasticiteten, og testede dem med data i excel og SAS.

Det stod hurtigt klart, at konkurrencen i vores pulje stod mellem os og et hold graduate-studerende fra England. Nogle hold havde allerede meldt sig ud af kampen inden den var begyndt, mens andre tydeligvis ikke forstod en fløjtende fis af hvad det gik ud på.

Alligevel blev konkurrencen intens, og efter fjerde runde førte vi marginalt over de engelske modstandere. I femte runde tog den virtuelle økonomi dog et herresving i den forkerte retning, og de engelske modstandere (der senere viste sig at være eksil-litauere) vinder med en margin på mindre end 0,01 % over os.

Således slået på hjemmebanen var det et lettere nedtrykt polit-hold der modtog udfordring nummer to.

 

Landbrug i Baltikum? Selvfølgelig ved vi noget om det.

I den anden udfordring erkendte vi hurtigt, at vi ikke blot var havnet på udebane, men endog meget langt hjemme fra. Opgaven var, kort fortalt, at vejlede et tysk landbrugskonglomerat til en udvidelse i Baltikum. Opgaveformuleringen indeholdte en masse flotte engelske ord, men meget få data. 

Heldigvis var Eurostat leveringsdygtig i (mangelfulde) datasæt om lønninger, arbejdskraftproduktivitet og jordpriser i Baltikum, så på trods af det lidet sexede emne, og på trods af, at alt skulle præsenteres i et slideshow, fik vi strikket en besvarelse sammen på 24 timer. Især blev den primære kompetence fra Samfundsbeskrivelse - at lave svedige grafer - flittigt brugt.

Der blev ikke sparet på de grafiske effekter

 

Riga Baby!

Med en besvarelse der bestod af 90% flotte grafer og 10% varm luft, kunne vores forhåbninger om en eventuel finaleplads ligge på et meget lille sted. Heldigvis havde juryen en anden holdning, og den 2. maj kunne vi derfor sætte kursen mod finalen i nordens Paris - Riga.

De omkring 600 hold var nu skåret ned til 20, og til stor undren for politterne var hverken deltagerne fra Aarhus eller CBS gået videre. Vesteuropa var i det hele taget meget dårligt repræsenteret. Crusoe Inc. - vores obligatoriske holdnavn - var således de eneste der kom fra den heldige side af det gamle jerntæppe. Derimod var Østeuropa, Asien og Baltikum stærkt repræsenteret.

 

Riga by night

Den første dag i Riga bød på sociale arrangementer og om aftenen skulle nattelivet selvfølgelig afprøves. Hvad byen måtte mangle i farver og charme, kompenserede den mere end rigeligt for med et uforskammet billigt natteliv. Det var derfor også et lettere groggy hold Crusoe Inc. der næste morgen kl. 9 kastede sig over finalens første udfordring.

Alle havde alkoholiske smagsprøver med fra deres respektive lande - snaps var dog ikke voldsomt populært. 

Finale 1/3

Finalen bestod af i alt tre runder, hvoraf den første var endnu en business simulation.

Igen skulle der dystes på et virtuelt marked, men denne gang blev sværhedsgraden sat op. Det afgørende kriterie var ikke længere profit, men i stedet det samlede afkast til aktionærerne. Der var derfor også tilføjet et finansieringsmodul med mulighed for udbetaling af dividender og aktie-emission/tilbagekøb. Desuden blev investeringsmodulet udvidet med en R&D-sektion, hvor holdene kunne udvikle eller tilkøbe teknologier. Det præcise antal runder blev ikke offentliggjort og generelt var antallet af usikkerheder større end i det første spil.

Spillet blev skudt i gang med lige dele kaffe og Red Bull, men et par taktiske brølere gjorde, at vi efter 3. runde lå på en absolut sidsteplads. Med få runder tilbage satsede vi derfor alt på en ny, men dyr teknologi. Om det var spændingen eller koffeinen der gjorde det vides ikke, men det var i hvert fald et par bævrende politter der sammen med resten af finalisterne afventede resultatet af 4. runde i universitetets George Soros-auditorie.

Resultatet kom og vi sprang i vejret: Satsningen havde båret frugt og vi lå nu på en 5. plads. Samtidig blev det annonceret, at der kun var én runde af simulationen tilbage. Vi skyndte os derfor tilbage til vores respektive regneark og kværnede alle de nye data ind i Excel og SAS. Der blev kastet flere ressourcer efter den nye teknologi og alt andet blev skåret væk. Resultatet af den sidste runde blev dog holdt hemmelig indtil dagen efter.

 

Mens alle andre hævede priserne, viste SAS at man kunne tjene mere ved at sænke dem!

Finale 2/3

Efter endnu en tur i det lettiske natteliv var det nu tid til finalens anden udfordring: Den første caseløsning. Til vores store skræk var temaet "The creative economy", og den konkrete udfordring var at forbedre økonomien i Rigas symfoniorkester.

Heldigvis indeholdt opgavebeskrivelsen en overraskende stor mængde tal. Efter lidt regning stod det klart, at billetindtægterne kun lige dækkede de variable omkostninger ved koncerterne. Derimod så det ud til at tournéer var en god forretning, og vi fik derfor strikket et par forslag sammen og lavet nogle flere pæne grafer.

Herefter skulle idéerne præsenteres for dommerpanelet bestående af symfoniorkestrets ledelse og folk fra konsulentverdenen. Vi kæmpede os igennem en 15 minutter lang salgstale på engelsk, der ville få enhver brugtvognsforhandler til at klappe i sine små, fede hænder. Derefter fulgte 5 minutters hård beskydning fra den hviderussiske dommer, der åbenlyst ikke var lige så begejstret for vores banebrydende rejsekoncept som vi selv var.

 

Finale 3/3

Resultatet af de to første runder afgjorde hvilke fem hold der gik videre til den tredje og afgørende runde. Et massivt søvnunderskud og et kritisk dommerpanel gjorde, at vi ved offentliggørelsen af de fem finalister samme aften var indifferente mellem en plads i finalen og muligheden for at sove længe dagen efter.

De asiatiske hold havde klaret sig rigtig godt i de indledende runder, og det var derfor ikke nogen stor overraskelse, at de første tre hold der blev udtrukket alle var fra Hong Kong eller Singapore. Overraskede blev vi dog da hold nummer fire blev råbt op. Crusoe Inc. (det var os) var blevet nummer to i business simulation, og en hæderlig placering i case-løsningen havde samlet set sendt os videre i finalen. Vi skyndte os hjem for at få et par timers søvn inden det gik løs dagen efter.

 

Pokémon på speed

Næste morgen blev den afgørende case udleveret. Igen var temaet "The creative economy", men denne gang var udfordringen at hjælpe en spiludvikler med at finde det rette koncept, samt platform og distributionskanal, til et nyt videospil. De asiatiske hold kunne ikke tro deres held; nu var de på hjemmebane.

Igen var der masser af data at arbejde med, så en brainstorm og et par flotte grafer senere var vi klar til at præsentere TagRacer - et Mario Carts møder GTA - for dommerpanelet. Denne gang var dommernes spørgsmål om muligt endnu skrappere og næsten alle beslutninger og alle beregniner stod for skud. Vi fik dog pareret de fleste angreb og slap levende fra scenen.

Mathias bevarer roen mens han besvarer kritiske spørgsmål fra de 20 jurymedlemmer

Det sidste hold til at præsentere deres løsning var repræsentanterne fra Hong Kong. Det stod med det samme klart at vi havde endog meget hårde odds. Asiaterne tromlede med lige dele disciplin, charme og humor igennem 80 slides på 15 minutter, og solgte idéen om at genoplive Pokémon-generationen usmageligt godt. Det var tydeligvis ikke første gang de deltog i en sådan konkurrence.

Afgørelsen

Imens dommerne voterede blev en "motivational speaker" sat til at underholde. Ganske vidst var der i vores præsentation blevet brugt en anelse flere flotte ord end strengt nødvendigt, men denne "motivational speaker" lukkede mere l*rt ud på en time, end resten af deltagerne tilsammen. Vi benyttede derfor lejligheden til at tage en velfortjent lur.

Der bliver skruet max op for buzz-ordene

Efter en kort pause kom dommerne tilbage. Femtepladsen gik til holdet fra Polen, og vi var med det samme klar over, at det kun kunne blive en 4. plads til os. De asiatiske hold spiller ganske enkelt i en anden liga når det kommer til case competitions. 

Da vi senere på aftenen skyllede 4. pladsen ned med en rørende billig øl, var vi dog enige om, at det ikke var sidste gang vi deltog i en case competition.   

Crusoe Inc. i fuld uniform: (fra venstre) Bjarke, Nicolaj, Jakob og Mathias.