Københavns universitet har fået lavet en intern undersøgelse, ”Mellemtimeundersøgelsen”, som peger på at for mange undervisningstimer kan påvirke den tid de studerende er om at gennemføre studiet.
Mens studerende på humaniora ofte har en 6 til 7 undervisningstimer pr uge, så er økonomistudiet mere timetungt. Her kan man på en uge let have over 20 undervisningstimer. Både de tre polit-studerende der repræsenterer studiet i universitetsavisen og den tidligere debat på altandetlige.dk viser at politerne generelt sætter pris på det høje timetal.
Stud.Polit Rasmus Berner, som læser på andet semester, har 26 undervisningstimer om ugen. Dette kan, inkl. forberedelse samt de obligatoriske opgaver, let føre til en arbejdsuge med over 50 timer, hvilket ikke efterlader megen tid til et studiejob, som han måtte han opsige, trods det, at det kun var 8 timer om ugen. For Rasmus Berner er de mange studietimer nødvendige i forhold til at færdiggøre det krævende økonomistudie, idet han ikke ville kunne tillære sig en del af fagene, ved blot at læse pensum, men i stedet har brug for at få teorierne eksemplificeret, samt få dem afprøvet i øvelsestimerne.
Henriette Nylander Nielsen, som studerer på fjerde semester (aktiv i Politrådet), bekræfter at de mange undervisningstimer kan føre til forlænget studietid, men hun ser ikke forlængelsen som udelukkende en konsekvens af de mange undervisningstimer, men lige så meget pga. af en alment accepteret prioritering at forlænge studiet, for også at have tid til et studierelevant job.
Henriette Nylander Nielsen og Rasmus Berner påpeger endvidere at de mange fælles undervisningstimer ikke kun et gode i forhold til forståelsen, men lige så meget i forhold til at skabe et velfungerende studiemiljø og når talen falder på at de på humaniora kun har 7 til 8 undervisningstimer, så undrer Rasmus Berner sig over at de kan holde motivationen med så få timer.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2