Portræt: Casper Kirketerp-Møller

Hvorfor valgte du i sin tid at læse Polit?
Jeg stod over for et valg mellem handelshøjskolen og universitetet, men allerede før min gymnasietid havde jeg besluttet mig for, at det var Polit, jeg skulle læse. Jeg ville på universitet; jeg ville udfordres og læse en svær uddannelse. Samtidig var jeg dengang ikke nogen stor fan af gruppearbejde og kunne godt lide den eksamensform, Politstudiet havde.

Jeg havde lyst til at arbejde med køb og salg af virksomheder, og jeg havde derfor et ønske om at blive M&A-rådgiver. Derudover var min mor revisor, og jeg tror, at det var tallene, der trak i sådan en grad, at jeg vidste, at økonomi var vejen frem. Jeg vidste, hvad jeg gerne ville arbejde med og valgte min uddannelse efter, hvordan den lod mig nå mine mål. Jeg sammensatte også min kandidat efter dette mål, og havde mange fag inden for regnskab, asset pricing, køb og salg af virksomheder osv.

Du startede allerede under studiet som ansat i Alfred Berg, herefter som ass. analytiker i Nykredit Markets og senere som analytiker for Deutsche Bank i London. Hvor meget tid brugte du på studiejobbet ved siden af studiet – og blev studiet nedprioriteret efter, du fik studiejob?
Jeg fik studierelevant job omkring tre år inde i studiet, og for mig at se er det noget af det mest afgørende for din videre karriere, at du får et erhvervsrelevant studiejob. Teori er godt, men jeg tror, at det er ekstremt vigtigt at prøve og komme ud og lære, hvordan det er, at arbejde i en organisation. Jeg var to år i Nykredit, hvor jeg til sidst fik ansvaret for makroanalyser af Sverige, hvilket var utrolig spændende. Det var fantastisk at se, at de værktøjer, man lærte på studiet, faktisk kunne bruges til noget og at der lige pludselig blev investeret betydelige summer på baggrund af ens anbefalinger.

I Danmark arbejdede jeg i gennemsnit omkring 20-25 timer ved siden af studiet. Det var et bevidst valg, og jeg prioriterede arbejdet næsten lige så højt som studiet - dels fordi det var så spændende, og dels fordi det var et godt sted, hvor jeg virkelig lærte meget. Men selvom jeg opprioriterede arbejdet, vil jeg ikke sige, at jeg nedprioriterede studiet. Der var så nogle andre ting, som der ikke var plads til.

Man skal huske på, at teori først er godt, hvis det kan omsættes til produkter som kunder efterspørger. Derfor er det utrolig vigtigt, at få et studiearbejde, således at man får indsigt i den værdi som de egenskaber man tilegner sig på universitet har. Et studiejob kan give en nogle egenskaber, som man aldrig vil kunne tilegne sig ved at sidde og læse i en bog for derefter at gå til eksamen i fire timer. Hvis jeg selv skulle sammensætte et studieforløb, ville jeg indlægge betydeligt mere erhvervspraktik i uddannelsesforløbet. Universitet bør i højere grad få undervisere ind der har deres dagligdag i erhvervslivet; mennesker som faktisk arbejder med det, de underviser om. Det ville give en lidt bedre balance og eleverne en større indsigt i hvad de kan bruge deres teoretiske redskaber til efterfølgende. Så kan det godt være, at universitetet ikke kommer så højt op på diverse ranglister, fordi der ikke bliver skrevet lige så mange videnskabelige artikler, men eleverne bliver bedre forberedt til virkeligheden efter universitetet.

Hvordan har du kunnet bruge dit udlandsophold senere hen, både mht. studiet og mht. din videre karriere?
Først arbejdede jeg med asset management og herefter med makroøkonomi.  Efter dette prøvede jeg kræfter med ønskejobbet M&A, og M&A på højeste plan foregår i udlandet, og derfor tog jeg til London, hvor jeg var i tre-fire måneder, og her blev jeg i den grad udfordret på arbejdstid. Der blev altid arbejdet mellem 90 og 100 timer om ugen, og jeg fik prøvet at knokle igennem for at og se, om det var det rigtige for mig. En anden stor forskel fra det danske arbejdsmiljø ud over arbejdstiderne, er hvor meget hierarki, der er derovre. Her går man fra niveau et til to til tre osv. et skridt ad gangen. Det hierarki kan man ikke sprænge over og med familie i Danmark, så var det ikke det rigtige sted for mig.

Det, der slog mig, da jeg først blev ansat for Deutsche Bank i London, var, at der var rigtig mange ansatte i banken, som kom fra universitetet i Stockholm. Det universitet var langt mere anerkendt end KU, men da jeg var til samtale hos virksomheder derovre, fik jeg altid at vide, at det vigtigste var, at man har haft et studiejob. Det betyder mindre, hvad man læser, men man skal kunne dokumentere, at man kan tilegne sig viden effektivt på et relativt højt niveau – så skal arbejdspladsen nok lærer en, hvad man har brug for at vide. Derfor vil jeg aldrig nogensinde i dag anbefale studerende ikke at tage et studiejob – særligt hvis man vil til udlandet.

Efter du i 2007 blev Cand.Polit, skiftede du bankverdenen ud med konsulentverdenen – hvorfor det?
Basalt set, så har overgangen været meget lille, da det er M&A man laver begge steder. De har dog hver især deres fordele og ulemper i deres ydelsespalette. Banker har i korte vendinger mulighed for at eksekvere IPOs og ofte en del fagspecialister ansat. Revisionshusene har en række andre ydelser de kan tilbyde herunder skatterådgivning, finansiel due diligence m.m. Derfor har skiftet for mig været helt gnidningsfrit.

Jeg tror, at de første tre år efter, man er blevet færdig med sin uddannelse, er nogle af de vigtigste for din videre karriere. I disse år lærer du, hvordan det er at arbejde; din første arbejdsplads former dig, i sådan en grad, jeg ikke tror, man kan ændre senere. Derfor er det vigtig at have dygtige og gode kollegaer og inspirerende chefer.  Her handler det om at udvikle dine ”peopleskills” og dine arbejdsvaner. Hvis du først har arbejdet 70-80 timer i en længere årrække i en højt fagligt miljø, vil du sjældent kunne blive overrasket negativt og blive kørt bagud.

Jeg startede i PwC lige efter, jeg havde færdiggjort mit speciale, og jeg kan se gennem mange af mine studiekammerater, at der er en hårdfin grænse mellem specialet og arbejde, og mange af dem begik den fejl, at arbejde fuldtid, før de havde afleveret specialet. Mange fik af den grund afleveret et halvdårligt speciale – især fordi man i starten af sin karriere er nødt til at ligge lægge nogle ekstra timer, for at skubbe karrieren i gang.

Du er senere gået over i en mere ledelsespræget retning – et lidt atypisk valg for en Polit. Hvordan kan du bruge studiet i dit arbejde i dag, og er der særlige redskaber/metoder, du især bruger?
Især de første tre år af studiet havde jeg en masse fag, jeg dengang var mindre begejstret for, men som jeg i dag er rigtig glad for, at jeg har haft. Matematik er jo for eksempel ikke noget, man er bange for som Cand. Polit. På den front er jeg rigtig glad for de første tre år, men jeg er faktisk endnu gladere for de efterfølgende to, da det var her, man kunne begynde at snævre uddannelsen ind og vælge en specifik retning. Jeg læste også tre fag på handelshøjskolen, bl.a. om køb og salg af virksomheder, og det var dengang også rart at se, at når man kom fra Polit-studiet, så var fagene derude faktisk ikke så svære.

Jeg kan huske, at jeg syntes statistik ved anden årsprøve var noget af det mest kedelige i verden – jeg syntes virkelig det fag var meningsløst. Men efterfølgende har jeg opdaget, hvor utrolig meget man faktisk kan bruge det til, og i dag er det netop metoder fra fag som statistik, jeg bruger i mit daglige arbejde. Jeg ville dog ønske, at jeg havde fået den aha-oplevelse mens jeg læste, da jeg så havde gået til faget med langt højere motivation. Netop derfor tror jeg, det er vigtigt at indlægge mere praktisk erfaring i studieforløbet.

Politstudiet giver et fantastisk basisgrundlag og gør dig i stand til at opsamle, forstå og formidle viden, og giver dig dermed noget, du kan bruge uanset, hvad du skal lave. Det som dog gør, at man er succesfuld på arbejdspladsen, er nogle andre færdigheder, som man ikke nødvendigvis lærer af studiet, men derimod på arbejdspladser.

Allerede i forbindelse med din stilling som projektleder i Deloitte arbejdede du med projekter tilknyttet energibranchen, og du er i dag økonomi- og driftsdirektør for virksomheden CLEVER, der leverer strøm til elbiler. Har du altid haft en specifik karriereplan, eller er det tilfældighederne, der har bragt dig hertil?
Som konsulent havde jeg arbejdet en del med energisektoren, hvor jeg primært beskæftigede mig med M&A (akkvisitiv vækst), men da jeg så fik muligheden for en ansvarsfuld post, i en virksomhed på en spændende mission og med nogle stærke ejere og, hvor jeg kunne være med til at bygge en virksomhed fra bunden, og altså vækste organisk, havde jeg svært ved at takke nej.  Det har virkelig været en spændende rejse, at bygge noget op helt fra bunden, hvor vi på under fire år er vokset fra to til mere end 30 medarbejdere. Når jeg mærker kulturen i CLEVER udvikle sig og møder diversiteten blandt medarbejderne, savner jeg ikke konsulentverdenen - men tag ikke fejl, konsulentverdenen er et fantastisk sted at starte. Den måde, man i konsulentverdenen lærer at tilegne sig viden på, er vital; den ene dag kan man sidde og rådgive et slagteri, næste dag en IT-virksomhed. Man danner dermed et overblik over, hvor værdien skabes, og hvad der driver de forskellige brancher.

Ud over din stilling som økonomidirektør er du er gift og har 3 børn – hvordan får du det til at hænge sammen tidsmæssigt?
Min kone er på barsel nu, men arbejder ellers i Deloitte som konsulent, og jeg tror, det er utrolig vigtigt at få prioriteret sin tid og si unødvendige ting fra. Jeg fik mit første barn mens jeg læste Polit, og der gik det op for mig, hvor fokuseret og effektiv man blev. Det har i perioder været sådan, at min familie besøgte mig på min arbejdsplads og spiste med mig der, for ellers så vi simpelthen ikke hinanden. Det har været et offer, men noget vi sammen har valgt. Men det er hårdt, især nu hvor jeg har fået den tredje, og jeg må op flere gange om natten – men det er prioritering, som alt andet.