Postkort fra Barnard, Columbia, NYC

Kære Altandetlige                                                         

Endelig blev det min tur til at få afsendt en lille en hilsen fra det store udland. Fra det amerikanske, vel at mærke, hvor jeg har været studerende dette semester - det tager åbenbart tid for sådan et postkort at krydse Atlanten.

Jeg er optaget på Barnard i New York City, et kvindekollege som hører under Columbia University. Da Barnard er et liberal arts (humanistagtigt) college, tager jeg dog alle mine fag på Columbia, som blot ligger ’across the street’.

Jeg har i skrivende stund været afsted knapt fire måneder, og tiden er fløjet af sted. Universitet og byen er helt usammenlignelige og samtidig uforenelige.

For mig har det været en stor mundfuld at opleve arbejdsbyrden på et Ivy-league universitet. Jeg tager ’kun’ fire fag, hvoraf jeg knapt forbereder mig til to. Trods dette har jeg alligevel tilbragt uforventeligt mange timer på campus' mange biblioteketer. Men det et har været en ære at få lov til at studere på et universitet med så høj faglig ambition og undervisningskvalitet, og derfor har jeg nydt (næsten) hver studiedag – inkl. de lange dage dage i biblioteklampens skær.

Udover det udtalte campusliv har universitets og professorernes engagement været en stor del af oplevelsen ved at studere i USA. Aldrig er jeg blev så godt modtaget, holdt til ilden og holdt i hånden. For en professor her på stedet, uanset klassernes størrelse, betyder det virkelig noget, at hver enkelt elev klare sig godt.

Min fagpalet endte med at bestå af et seminar og tre forelæsningsfag. Uden helt selv at være bevidst om det, var jeg ved udgangen af fagshoppingsperioden (et par meget heftige uger) endt op med to finansieringsfag– corporate finance og financial economics, et felt jeg ikke tidligere har bevæget mig ind på. Begge fag forelæses imidlertid af unge, kvindelige og inspirerende professorer, og jeg har ikke et sekund fortrudt mit valg.

Mit seminar i makroøkonomi undervises af Robert Mundell (du kender måske Mundell-Flemming-modellen?). En efterhånden aldrende herre - han rammer sit 80’ens tyvende år i 2012 - som insisterer på at vende tilbage til sin primetime (1963), hvorfor resten af pensumlisten primært stammer fra den tid. Men det er interessant at være på så lille et hold og blive undervist af en nobelprismodtager, som desuden har haft Dornbusch som sin student, som senere fik Krugman som sin student.’Krugman is my Grandstudent’, som han sagde med et smil på læben, og man fornemmer bestemt, at man har fat i toppen af poppen.

Ellers nyder jeg selvfølgelig livet i New York, en by som de fleste nok kan relatere til. Trods mine fire måneders bosættelse på Manhattan er jeg dog langtfra en ekspert, og jeg kan blive ved og ved og ved med at finde nye udflugtsmål og hyggelige tilholdssteder. Byen og studielivet har således været et permanent trade-off, men ved at indføre fx Drag Bingo mandag og turisttirsdag, har jeg dog forsøgt at forhindre studierne i at crowde alt det sjove ude.  

I sidste uge begyndte så eksamensræset, og inden længe står den på udflugt til Washington, en uges ferie i San Francisco’s solskin og afslutningsvist en road trip ud i det amerikanske land! Jeg ser frem til at blive færdig, men samtidig føles det helt utidigt at forlade disse hjemlige omgivelser, som det forgange semester har været omdrejningspunktet for denne fantastiske oplevelse. Men alting har jo en ende…

Vi ses til sommer!