Projektorienterede kompetencer svigtes ved afskaffelsen af den tværfaglige semesteropgave

De studerende, der i begyndelsen af september påbegyndte deres fjerde semester på bacheloruddannelsen på Polit, får ikke mulighed for at skrive en tværfaglig semesteropgave (TSO). Dette står klart efter studienævnets beslutning om helt at afskaffe den allerede stærkt nedbarberede opgave i 2008-studieordningen. For nogle kan afskaffelsen virke som en relativt ubetydelig ændring, men vi mener, at dette er en nedprioritering af en tværfaglighed og selvstændighed, der allerede halter på Polit.

 

Bacheloruddannelsens styrke ligger i den stærke værktøjskasse, de studerende udstyres med. Denne bygges efter et introducerende første år op omkring kernefagene mikro- og makroøkonomi samt kvantitativ metode. Der suppleres med økonomisk historie, videnskabsteori og andre relevante fag. Fælles for dem alle er det dog, at de følger den traditionelle form med et fast pensum, som skal indlæres og en række fastlagte opgaver med mere eller mindre givne svar. Eksamensformen på Polit foregår oftest som en variation af hjemmeopgaverne med en besvarelsestid på mellem 3 og 48 timer. Hvis verden var opdelt i fag og kun stillede os overfor klart definerede og på forhånd afgrænsede problemstillinger, så behøvede vi som økonomer formentligt ikke mere end disse værktøjer. Problemet med at fjerne selvstændigheden og tværfagligheden ligger i, at dette naturligvis ikke er tilfældet. Derfor var den tværfaglige semesteropgave utrolig vigtig, fordi den udfordrer den selvstændige økonomiske tankegang og giver mulighed for, at man som studerende allerede tidligt på studiet lærer at formulere et problem, afgrænse det og til sidst besvare det ved at kombinere flere af værktøjerne fra kassen. Opgaven var den eneste mulighed for at afprøve dette; når opgaven fjernes, betyder det, at de studerende skal påbegynde arbejdet med deres bachelorprojekter uden nogen erfaring med at skrive en selvstændig opgave på universitetsniveau. Man kan spørge sig selv, hvordan det harmonerer med den politiske målsætning om, at de danske universiteter skal placere sig i verdens elite. Mere jordnært kan man spørge, om det kunne tænkes, at der var en sammenhæng mellem den ensidige undervisningsform og det høje frafald på uddannelsen. Det er måske ikke alle, der kan vente to et halvt år på at opleve, hvordan man i praksis kan anvende sin viden om økonomi.

 

Med afskaffelsen af TSOen sker der således en nedprioritering af projektorienteret selvstændigt arbejde. Det er et problem, lyder det fra en række store aftagere af Politer, som indgår i en omfattende undersøgelse foretaget af DJØF i 2007. Her fremgår det, at aftagerne finder, at de færdiguddannede kandidater ikke har tilstrækkeligt stærke kompetencer hvad angår tværfaglighed og projektorienteret arbejde.

 

På denne baggrund kan man undre sig over, at det kunne lade sig gøre at afskaffe den tværfaglige opgave, uden at det medførte nævneværdige protester. Dette kan dog meget vel skyldes, at afskaffelsen blev afviklet i flere omgange. I studieordningen fra 2005 havde opgaven en vægt på 5 ECTS point, der var afsat en uge uden undervisning til opgaven samt tid med en vejleder, og den blev bedømt med karakter. Dette ændredes i studieordningen fra 2008, hvor opgaven overgik til at være en almindelig hjemmeopgave uden ECTS-vægt, vejledning eller karakter. Medlem af studienævnet Mikael Milhøj har overfor os bekræftet, at netop disse ændringer var afgørende for, at han stemte for en afskaffelse. Der var ifølge Milhøj utilfredshed med den nye udformning af opgaven blandt både studerende og undervisere. Derfor kan det undre, at man ikke valgte i stedet at føre opgaven tilbage til sin tidligere form. I stedet er der indført en ekstra obligatorisk opgave i Mikro B, Makro B og Økonometri B. Studieleder Peter Erling Nielsen har over for os anført en række årsager til, at TSOen oprindeligt blev ændret. Han peger på en række problemer, der gjorde den praktiske gennemførsel af opgaven vanskelig.  Det var ifølge studielederen vanskeligt at definere meningsfulde tværfaglige problemstillinger, og studerende, der ikke fulgte alle tre hovedfag samtidigt, gav anledning til yderligere udfordringer. Derudover skabte TSOen problemer i forbindelse med merit- og overførselssager, da den ikke var tilknyttet et egentligt fag. I vores optik forekommer disse problemer relativt små og burde kunne løses, hvis der er et reelt ønske om at lade de studerende arbejde tværfagligt og projektorienteret.

 

Studielederen anførte som et sidste argument, at ressourceforbruget ikke stod mål med udbyttet. Dette skal ses i lyset af, at afskaffelsen af TSOen er sket i en tid, hvor der har været store sparebehov på instituttet. Tilbage står således et billede af, at hovedformålet med afskaffelsen har været at spare penge, og at der af den grund ikke har været vilje til at løse en række mindre problemer med en ellers velfungerende TSO. Ud fra vores positive erfaringer med TSOen og erhvervslivets behov for bedre projektorienterede kompetencer hos nyuddannede kandidater forekommer argumentet om dårlig økonomi ikke tilfredsstillende. Det er klart, at økonomien på instituttet skal hænge sammen, men dette ændrer ikke ved, at der er tale om en prioriteringssag. Vi er ikke enige i denne prioritering og ønsker derfor at starte en debat om, hvorvidt det var en hensigtsmæssig beslutning at nedlægge TSOen. Vi håber på, at alle parter har lyst til at bidrage konstruktivt til diskussionen om, hvordan der kan indføres et tværfagligt og projektorienteret element på bacheloruddannelsens 2. år.