Sandheden om dansk økonomi

Den amerikanske præsident Harry S. Truman sagde engang: ”Stik mig en enhåndet økonom! Alle mine økonomer siger: on the one hand, on the other”.

Alene i dansk kontekst findes talrige eksempler på uenighed blandt økonomer. Finansierede eller ikke- finansierede skattelettelser? Bliver 10.000 eller 20.000 ledige ramt af dagpengereformen? Hvor mange vil bruge deres SP-penge?
Prognoserne er sjældent ens. Det skyldes uenighed om antagelser, holdning,
politik og brug af forskellige økonomiske modeller.

Finanspolitikken i 2014

I dette forår har vi set et eksempel på denne uenighed mellem tre store institutioner:
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, der har de fire økonomiske vismænd i spidsen. De er uenige om, hvordan det står til med dansk økonomi og dermed også, hvad der skal til for at rette op på økonomien. Herunder hvordan regeringen skal tilrettelægge finanspolitikken for 2014.

Jakob Hald er direktør i Kraka og tidligere afdelingschef i Finansministeriet. Han har været med til at udarbejde et notat, hvor tænketanken Kraka gennemgår de tre analyser af dansk økonomi. Han forklarer uenigheden sådan:

”Uenigheden om finanspolitikken i 2014 baserer sig blandt andet på en strid om, hvor mange ledige ressourcer vi har i dansk økonomi. Det Økonomiske Råd mener, at der er flere ledige ressourcer end Nationalbanken. Regeringens økonomer lægger sig i midten,” siger Jakob Hald.

Omdrejningspunktet for forårets debat er, hvorvidt finanspolitikken bør lempes i 2014. Det Økonomiske Råd siger ja, men Økonomi- og Indenrigsministeriet og Nationalbanken siger nej.

To poler i økonomisk teori

Professor i økonomi med speciale i finanspolitik David Dreyer Lassen forklarer, at der findes to retninger inden for økonomisk teori. De forholder sig meget forskelligt til brugen af finanspolitik.

”Diskussionen handler om, hvor problematisk det er at øge statens underskud og gæld under en økonomisk krise. Nogle mener, at man bør spare sig ud af krisen, så finansmarkederne ikke mister tillid til økonomien, hvilket kan give højere renter. Andre mener, at man skal spendere sig ud af krisen,” siger Dreyer Lassen.

Problemet med at spare sig ud af krisen er, at forbrugerne holder godt fast på deres penge, når det går skidt med økonomien, og det kan være med til at forstærke den økonomiske nedtur. Regeringen kan derfor vælge at lempe finanspolitikken under en økonomisk krise, som den nuværende, for populært sagt at sætte gang i hjulene. 

Mangler kontrafaktisk forløb

David Dreyer Lassen betegner de to fløje som henholdsvis keynesianere og ”nøjsomhedsøkonomer”. Førstnævnte gruppe er fortalere for, at regeringen øger det offentlige forbrug, når det står skidt til med økonomien. På den måde bliver der et midlertidigt underskud på statens budget, men det øgede offentlige forbrug kan være med til at begrænse konsekvenserne af den økonomiske krise.

”Idéen i keynesiansk finanspolitik er, at der skal bruges nogle penge for at få gang i økonomien. Hvis forbrugerne ikke selv tager pungen op af lommen, for eksempel fordi de sparer op i usikre tider, så kan staten gå ind med offentlige investeringer og sikre, at der faktisk bliver brugt penge,” fortæller økonomiprofessoren.

Nøjsomhed [austerity] derimod beskriver økonomiske politikker, som regeringen bruger til at reducere budgetunderskuddet i dårlige økonomiske tider. En form for budgetdisciplin. Det
omhandler blandt andet reduktion i offentlige udgifter eller skattestigninger, som er blevet delvist tvunget ned over hovedet på flere sydeuropæiske økonomier.

I andet kvartal af 2013 begyndte det endelig at gå fremad i de lande. Derfor diskuterer økonomer nu, hvorvidt fremgangen kommer, fordi man har skåret ned på offentlige udgifter eller, om det skyldes den gradvise nedtoning af selv samme nøjsomhedspolitikker.

”Vi kan ikke vurdere, hvilken strategi der virker bedst, fordi vi ikke kan se, hvad der var sket, hvis vi for eksempel ikke havde fremrykket de offentlige investeringer eller givet skattelettelser. Vi mangler et kontrafaktisk forløb, og derfor kan vi ikke afgøre striden,” siger økonomiprofessoren.

Det går skidt, men hvor skidt?

I et notat af blandt andre Jakob Hald fra juni 2013 gennemgår tænketanken Kraka tre analyser af dansk økonomi. Analyserne er præsenteret af henholdsvis Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. Der bliver kigget på mange parametre, når de laver økonomiske analyser og anbefalinger:

”De ser for det første på, hvor vi befinder os i konjunkturen. Lige nu går det skidt, men hvor skidt? Desuden kigger de på, hvilke forhold der fremadrettet kan være med til at sætte gang i dansk økonomi. Det gælder for eksempel den meget lempelige pengepolitik – de usædvanligt lave renter - samt fremgang på boligmarkedet og den styrkede forbrugertillid,” fortæller Jakob Hald.

Derudover har det også stor betydning for dansk økonomi, hvordan det går andre steder i verden:

”Fremgang herhjemme er tidligere blevet slået tilbage af uro omkring de Sydeuropæiske lande. Nu er der mere stabilitet, og i USA går det også fremad. Det peger alt sammen i retning af, at væksten kan komme af sig selv,” forklarer han.

Uheldigt med uenighed

Vi har i Danmark en række regler herunder vækst- og stabilitetspagten og budgetloven, som stiller krav til det danske statsbudget. Et loft over underskuddet på statens budget sætter begrænsninger for, hvor ekspansiv finanspolitikken kan være.

”Regeringen har lavet en række lempelige tiltag, som øger aktiviteten, men som ikke påvirker det offentlige budget. Herunder investeringer i vindmøller, renovering af alment boligbyggeri samt fremrykning af investeringer, som vedrører Femernbroen. Der er uenighed om, hvordan disse investeringer bidrager til væksten i dansk økonomi,” forklarer Jakob Hald.

Økonomi- og indenrigsministeriet har indregnet positive effekter af tiltagene i deres vurdering, mens Det Økonomiske Råd ser helt bort fra dem. Dermed bliver både vurderinger og anbefalinger forskellige.

”Parterne burde have sat sig ned i god tid og fundet et mere fælles fodslag i dette spørgsmål. Det er uheldigt, hvis uenighed om finanspolitikken i 2014 skyldes unødvendige forskelle i
vurderingen af den finanspolitik, som i forvejen er besluttet. Og det er det indtryk man får, når man læser Det Økonomiske Råds analyse,” siger Jakob Hald.

Sundt med konkurrence

Når der opstår uenighed i prognoserne, så skyldes det også, at de tre institutioner bruger forskellige økonomiske modeller. Nationalbanken anvender deres egen model MONA, Det Økonomiske Råd anvender modellen SMEC, mens ministerierne benytter sig af den omdiskuterede model ADAM.

Ifølge økonomiprofessor David Dreyer Lassen er det godt, at vi har flere modeller:

”Det er sundt, at der er konkurrence, fordi institutionerne modellerer noget meget komplekst,” siger han.

Jakob Hald uddyber:

”Det er godt med kritisk dialog. Det var derimod meningsløst, hvis der altid var enighed,” siger han.

Ministerier er ikke sandhedssøgende

Men det er ikke kun modeller og antagelser, som er forskellige, mener økonomiprofessor David Dreyer. Han påpeger, at der også er meget politik i vurderinger af dansk økonomi, hvilket kan forårsager uenigheder:

”Ministerierne har en politisk rolle, og de søger derfor ikke nødvendigvis sandheden. Politikere skal genvælges, og derfor er ministerier og politikere ofte lidt optimistiske,” siger David Dreyer Lassen.

Det Økonomiske Råd derimod er en uafhængig institution. De har ingen politisk dagsorden, så deres analyse dikterer deres holdning.  Derfor tør de netop i diskussionen om finanspolitikken i 2014 at erklære sig uenige med regeringen. Men det betyder ikke, at deres analyse nødvendigvis er den mest korrekte, mener Jakob Hald:

”Der er måske en tendens til, at Det Økonomiske Råd får patent på sandheden, fordi de er en uafhængig institution. Men de kan også godt tage fejl. Økonomiske prognoser er forbundet med stor usikkerhed, og det er derfor en vanskelig disciplin,” forklarer han.

Nationalbanken er også uafhængig, men de skal tage hensyn til, at der er tillid til fastkurspolitikken og dermed til den danske økonomi.

”Der er ikke plads til mange eksperimeter, hvis der skal opbygges troværdighed til dansk økonomi. Nationalbanken følger derfor en stram kurs og anbefaler sjældent lempelser af finanspolitikken,” forklarer Krakas direktør, Jakob Hald.

Eksperter uenige

Adspurgt er Dreyer Lassen på linje med Det Økonomiske Råd angående finanspolitikken i 2014. Han tror, at der er plads til at lempe. Det Økonomiske Råd fastholder dette synspunkt i deres nye rapport fra 8. oktober til trods for, at det går bedre med økonomien:

”I de seneste måneder har der været tegn på, at det går fremad med både dansk økonomi og verden omkring os. Desuden går regeringen helt til på grænsen for, hvad vi kan og må indenfor stabilitets- og vækstpagten samt budgetloves grænser med hensyn til de offentlige udgifter. Derfor støtter jeg en neutral finanspolitik, det vil sige ingen lempelser, som der er lagt op til i Finanslovsforslaget for 2014,” afslutter Jakob Hald.

Dermed slår han en sløjfe på diskussionen om finanspolitikken og sender læserne retur til udgangspunktet om uenige økonomer.

Modelberegninger fremstiller ikke sandheden

Både vælgere og politikere sidder tilbage og efterspørger sandheden om dansk økonomi. Men de kan vente længe. Ingen kender opskriften:

”Økonomi er ikke en eksakt videnskab som matematik og fysik.I medierne er der ikke tilstrækkelig fokus på usikkerheden omkring forskellige økonomiske beregninger. Især når regeringen tilrettelægger finanspolitikken er det vigtigt, at usikkerhed bliver alvorligt og inddraget i overvejelserne,” siger Jakob Hald.

Desuden afhænger økonomi af menneskelig adfærd. Selvom danskerne får skattelettelser, SP-penge eller førtidspension udbetalt, kan vi ikke forudse, om de vil bruge dem. Og det er nødvendigt for, at den slags tiltag sætter gang i økonomien.

”Økonomi er ind i mellem bliver for firkantet. Nogle økonomer taler som om, økonomiske modelberegninger fremstiller sandheden. Det gør de sjældent,” siger Dreyer Lassen.

Sandheden kender hverken professoren eller Krakas direktør – de to økonomer har både højre og venstre hånd i god behold.