Ja, Godt nytår! Så er vi i gang med 13.Information kørte i går en historie under ovennævnte titel, med afsæt i svar fra 20 økonomer (incl undertegnede).Personligt havde jeg set frem til se hvad mine kollegaer havde svaret på journalistens spørgsmål, hvilket også skulle udgives på nettet.
Det sidste er imidlertid kun sket i en noget amputeret form. For min egen del har avisen i al fald kun valgt at bringe mit svar til spørgsmål 1, og dermed holdt mine svar til spørgsmål 2-8 for sig selv. Det er nok en menneskelig fejl. Men for god ordens skyld får I lige den sekvens af spørgsmål og svar som jeg tilsendte journalisten;den eneste forskel til original materialet er, at jeg nedenfor linker til de artikler jeg refererer til.
Kan hænde andre adspurgte vil gøre det samme? Min medblogger Jesper Jespersen kunne jo fx også vælge at gøre dether på bloggen.1. Siden 1960'erne
– dvs. omkring et halvt århundrede – er de gennemsnitlige BNP-vækstrater for
i-landene faldet vedvarende (se vedhæftede data fra Verdensbanken). Er fasen
med mærkbar vækst i vor del af verden ved at være udtømt?
Nej, det er der intet fagligt der tyder på er tilfældet.
2. Hvad er årsagerne til det vedvarende fald i vækstraterne siden 1960'erne?
Væksten i samlet BNP øges af befolkningsvækst. Siden befolkningsvæksten har været aftagende ganske længe i OECD området, vil væksten i ”OECD BNP” ligeledes aftage. Mere meningsfyldt kan man så kikke på væksten i BNP per indbygger i OECD området som en helhed. Også her vil man finde en aftagende tendens, hvis man betragter tallene med det blotte øje. Dog ikke så markant som når det gælder udviklingen i samlet BNP, af førnævnte årsag.
Men hvorfor aftager gennemsnitsvæksten i per indbygger målet for OECD området set under ét? Den væsentligste forklaring er: konvergens. Tilbage i 1960’erne var der er en række OECD lande der lå relativt langt fra de rigeste i gruppen. Eksempler er Sydkorea og Irland. Denne position betød, at vækstpotentialet var stort for disse lande da de enkelt kunne ”lukrere” på teknologier der var opfundet og taget i brug i de rigeste OECD lande, såsom USA. Men i takt med at disse muligheder gradvist opbruges mindskes vækstpotentialet for de oprindeligt tilbagestående lande, hvorfor deres vækst løjer af til et mere ”normalt” leje; et leje der hele tiden har karakteriseret udviklingen over det lange sigt for de rigeste OECD nationer. Hvis man derfor udregner gennemsnitlige vækstrater for hele området får man helt automatisk en tendens til aftagende vækst i BNP per indbygger som altså følger af, at landende har nærmet sig hinanden i BNP per indbygger (er ”konvergeret”). Der er intet overraskende eller urovækkende i denne tendens.
For at udgå disse fortolkningsproblemer kan man så analysere væksten for enkelte lande i isolation. Henrik Hansen og jeg publicerede i 2010 en artikel i Nationaløkonomisk tidsskrift, hvor vi (bl.a.) omhyggeligt tester om væksten i BNP per indbygger har været aftagende (eller stigende) i Danmark, set henover efterkrigsperioden. Vi finder ingen tendens til trendmæssig udvikling i væksten i BNP per indbygger i tilfældet Danmark. Det faktum udelukker selvfølgelig ikke, at der kan være cykliske afvigelser fra den underliggende trend. I 1950erne og 60erne er væksten fx lidt hurtigere end den langsigtede trend, hvilket utvivlsomt skal tilskrives det ”skub” der kom fra genopbygningen af Europa efter 2. verdenskrig; disse gevinster er udtømt når 60erne rinder ud. Men set over efterkrigstiden kan man ikke fagligt påvise, at væksten i BNP per indbygger aftager trendmæssigt. En konstant gennemsnitlig vækstrate på ca. 2% er en bedre beskrivelse af tingenes tilstand. Anden forskning tyder på, at dette vækstniveau faktisk nok har været gældende helt tilbage fra 1890 og frem. Man må sige, at vækstprocessen i BNP per indbygger (bl.a. i Danmark) udviser en næsten overraskende stor grad af stabilitet.
3. Også produktivitetsvæksten er aftaget mærkbart som overordnet trend over adskillige årtier. Er evnen til mærkbar produktivitetsvækst ved at være udtømt? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Det korrekte billede er, at produktivitetsvæksten i Europa er løjet af relativt til USA siden midten af 90erne; produktivitetsvæksten er accelereret i USA, men ikke i Europa. Dette siger i sig selv, at mulighederne for produktivitetsvækst ikke kan være opbrugt for nærværende. Men det rejser derimod spørgsmålet om årsagen til den forskellige udvikling i Europa og USA. Dette er der forsket meget i, og en komplet oversigt er ikke mulig på dette sted. Men et par hovedlinjer kan tegnes op.
Da vi når midten af 1990’erne er produktiviteten i Europa næsten på høje med den i USA. Fra dette punkt har det altså ikke længere været muligt at vokse på baggrund af overførsel af teknologier fra USA; Europa var nået til den skillevej, hvor man skulle overgå fra ”blot” at være gode til at ”kopiere” til selv at være med til at drive væksten frem via opfindelsen af nye teknologier. Det er tilsyneladende ikke gået så godt, kan man sige. Specielt kan man notere sig, at IT revolutionen har haft meget større gennemslag i forhold til produktiviteten i USA, end i Europa.
Jeg har, sammen med kollager på Københavns Universitet og Syddansk Universitet, netop udgivet en artikel i Review of Economics and Statistics der dokumenterer, at produktivitetsvæksten markant blev stimuleret i USA af netop IT og Internet, fra midten af 1990’erne og frem. Anden forskning tyder på, at det samme ikke har gjort sig gældende i Europa. Det der så står tilbage er at forstå hvorfor USA har været skrappere til at innovere og udnytte de nye teknologiske muligheder (bl.a.) Internettet frembragte, end Europa. Dette er én af de problemstillinger vi nøje analyserer på i Produktivitetskommissionen.
4. Hvad er din forventning til vækstraterne (gerne et bud i pct.) i EU de kommende fem år?
Konjunkturbilledet forekommer fortsat meget mudret. I denne situation er viden om den langsigtede udvikling i væksten ikke til megen nytte. Så dette spørgsmål kan man med sikkerhed ikke besvare med nogen form for præcision.
5. Og for Danmark (gerne et bud i pct.)?
Samme svar.
6. Hvis du mener, mærkbar vækst kommer tilbage, hvad er så de faktorer, der vil muliggøre den?
Nye teknologier, varer, tjenesteydelser og organisationsformer. Med andre ord: Det samme som har drevet væksten i de sidste 100 år. Her skal man også betænke de enorme konsekvenser af, at gigant-lande som Kina og Indien i stigende grad vi være med til at drive ny viden frem. Dette vil også være os til nytte i Vesten, hvis vi er åbne og hurtige til at drage nytte af denne nye viden.
En forskel til det historiske kan dog være, at service sektoren vil være mere betydningsfuld i de kommende årtier for den globale vækst, end den har været historisk. En årsag er, at internettet har muliggjort handel med tjenesteydelser i en historisk uset grad. Faktisk er det ikke helt urealistisk, at tjenestehandlen i fremtiden vil nå op på siden af handlen med varer. Der er mange spændende perspektiver i en til stadighed ekspanderende ”virtuel globalisering”.
7. Ser du de fysiske forhold på vores planet - klima, ressourcer etc.- som en barriere, der sætter grænser for væksten?
Bestemt. Men om udtømningen af den globale beholdning af ”naturkapital” sætter en grænse for væksten afhænger af vores muligheder for at gøre os fri af diverse ressourcebehov, og kompensere via ”menneskeskabt kapital”. Det kan være svært for konkrete virksomheder eller brancher, som derfor vil blive voldsomt udfordret. Men omvendt vil det skabe muligheder for andre værdi skabende virksomheder, der er mindre afhængige af den stigende knaphedssituation; eller måske lever af at afhjælpe den. Disse branchers betydning vil derfor øges, og kompensere for tilbagegangen i andre brancher. På nationaløkonomisk niveau er der intet der - for nærværende - tyder på, at denne proces (der længe har stået på; mindst siden oliekrisen i 70’erne) er ved at gå i stå. Dermed ikke sagt, at en ultimativ grænse ikke findes; det gør den med en rimelig sandsynlighed. Men der er bare intet der tyder på at denne grænse umiddelbart er i sigte.
8. Danmark får minusvækst i 2012, i modstrid med prognoser fra regering, vismænd og Nationalbank. Gentagne gange siden krisens start i 2008 er der fejlagtigt blevet talt om "normalisering forude", "lys for enden af tunnelen" o.l. Hvordan vurderer du de reelle muligheder for at forudsige den økonomiske vækst a. på kort sigt (1-2 år)?
Rent konjunkturspørgsmål; uhyre vanskeligt at sige noget præcist om.
b. på mellemlangt sigt (3-5 år)?
Rent konjunkturspørgsmål; uhyre vanskeligt at sige noget præcist om.
c. langt sigt (10 - 40 år)?
Her er mulighederne langt bedre, siden den langsigtede trend har stor forklaringskraft. Set over fire årtier (10 år er, fagligt set, for kort en periode til at kunne benævnes ”langt sigt”) vil det bedste bud være en vækst i BNP per indbygger på ca. 2% i gennemsnit per år. I fravær af befolkningsvækst vil dette også være det bedste bud på BNP væksten.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2