Smagsdommer

Frederik Wiedemann er uddannet cand.polit og har arbejdet i Finansministeriet og Statsministeriet. Men selvom matematikken altid er kommet let til Frederik Wiedemann blev de fagøkonomiske regnestykker til sidst for mekaniske, og han skiftede embedsmandskarrieren ud med et nyt liv som innovationsrådgiver.

- Jeg er partner i ReD Associates, hvor vi hjælper virksomheder og offentlige kunder med deres innovationsstrategi, dvs. hvordan de organiserer innovation på den bedste måde, hvordan de leder innovation i det daglige, og ikke mindst hvilken retning de bør fokusere deres innovation.

- Meget innovation er drevet af teknisk nysgerrighed eller nye muligheder, og så overlader man det til marketingafdelingen at finde en eller anden måde at overbevise kunderne om at købe løsningerne bagefter. Vores tilgang er at bruge socialvidenskaberne til at finde ud af, hvad der vil være meningsfuldt at innovere. Der ligger mere end 100 års tænkning og metodeudvikling inden for sociologi, antropologi - og økonomi - der kan bruges til at forstå menneskers adfærd og behov, men af en eller anden grund er det meget svært for virksomheder og traditionelle strategikonsulenter at kombinere de "bløde" videnskaber med "hårde" forretningsløsninger.

Hvorfor valgte du i sin tid at læse polit?

- Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville lave, når jeg bliver "stor". Det ved jeg stadig ikke. Som cand.polit tænkte jeg, at jeg ikke ville afskære mig fra alt for mange muligheder.

- Jeg har en gang hørt en læge sige det samme om sit studievalg, hvilket i mine ører lød fuldstændig åndssvagt, fordi jeg næsten ikke kan forestille mig noget mere specialiseret end en medicinsk uddannelse. Måske er der på samme måde mange ikke-økonomer, der opfatter polit-faget som meget begrænsende. Men sammenlignet med matematik-økonomi studiet, som jeg var begyndt på året før, er polit i hvert fald meget bredere og mere virkelighedsnært. Og i forhold til mange andre studier kunne jeg dengang godt lide, at polit-studiet bygger på et matematisk fundament, så man ikke bare kan mene det ene eller andet.

Hvad tænker du især tilbage på fra din studietid?

- At jeg var så heldig at havne sammen med nogle medstuderende, som var meget fagligt dygtige, sympatiske og åbne som mennesker. Det var i opgaveskrivning og læseferier med dem, at jeg lærte noget.

- Jeg synes ikke, jeg fik nok ud af de mange traditionelle forelæsninger. Jeg bliver stadig træt ved tanken om 2x45 minutter i et stort auditorium med gennemregning af nogle lange multiplikatorer eller bevisførelse for et mikroøkonomisk teorem. Matematik har altid været let for mig, så for mig var meget af gennemgangen mekanisk og lidt overflødigt.

- Det er en skam, at der ikke var flere cases og anvendelsesorienterede gæsteforelæsere, der kunne udfordre os på forskellige måder. På mere ambitiøse universiteter ville man have fået bedre mulighed for at blive inspireret af store navne fra internationalt erhvervsliv, forskning og politik.

Hvor meget af dit arbejde som innovationsrådgiver har med økonomi, som man kender det fra politstudiet, at gøre?

- Umiddelbart meget lidt. Men sådan har det været siden jeg forlod mit første fuldtidsjob som fuldmægtig i Finansministeriet, hvor jeg bl.a. arbejdede med DREAM-modellen.

- Mit næste job var i Statsministeriet og handlede meget om politik, lovgivning og ret basal samfundsøkonomi, hvor en bachelorgrad i økonomi burde være rigeligt. Til gengæld vil jeg sige, at økonomisk tænkning er mere vigtigt, når man arbejder med innovation, end de fleste tror.

- Kreativitet er ligegyldig, hvis man ikke kan finde den rigtige forretningsmodel eller indkredse den økonomiske konsekvens, for uden den kommercielle vinkel har selv den bedste idé ikke en chance for at slå igennem i en stor virksomhed. Det er også en styrke at kunne diskutere økonomiske udfordringer og konsekvenser med kunden i et præcist fagligt sprog, og sammen med andre økonomer kan man hurtigt ræssonere sig frem til en klar forståelse af en økonomisk situation. Men fordi jeg ikke lærte noget konkret om virksomheder, har jeg det nok med at undervurdere studiets værdi for mig.

- Hvis jeg var studieleder eller underviser på polit, ville jeg prøve at øge studiets faktiske og oplevede anvendelighed uden for de makroøkonomiske analysekontorer.

Hvorfor blev du ikke som fuldmægtig i Finansministeriet?

- Jeg synes, at det meget fagøkonomiske arbejde blev for mekanisk for mig i længden. Så da jeg fik muligheden for at komme i Statsministeriet og arbejde mere politisk og strategisk, sprang jeg til. Det var en stor oplevelse, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt med det, jeg lavede. Den første uge i jobbet blev jeg for eksempel kastet lige ud i at forberede Poul Nyrups præsentation af den famøse efterlønsreform. Netop fordi jeg så godt kunne lide det mere udadvendte og varierede arbejde i Statsministeriet, fandt jeg ud af, at jeg nok slet ikke skulle være embedsmand. Det var et fundamentalt og derfor svært valg, men jeg synes, at jeg har fået bedre muligheder for at udfolde mine evner og interesser i nogle andre typer arbejde.

- I mit nuværende arbejde kan jeg godt lide at arbejde med virksomheder i forskellige lande og brancher og at have kolleger med vidt forskellige faglige og kulturelle baggrunde. Samtidig kan jeg kombinere selve konsulent- og ledelsesarbejdet med at skrive artikler, præsentere på konferencer eller være med i et tv-program som Smagsdommerne. Jeg tror, at de ting jeg godt kan lide at lave, dybest set handler om at bygge bro mellem noget analytisk og noget kreativt.

Den stereotype opfattelse af økonomer er, at vi er kedelige regnedrenge, der knækker tal dagen lang. Hvordan kommer en kedelig økonom med i de kreative og super-kulturelles yngdlingsprogram "Smagsdommerne" på DR2?

- Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på redaktionens vegne, men jeg tror, at min faglighed og holdninger repræsenterer et andet segment end den typiske seer af et DR2 kulturprogram, fordi jeg arbejder med virksomheder og i sin tid var med til at stifte tænketanken CEPOS. Samtidig er jeg ikke rindalist eller materialist, selv om jeg i modsætning til mange kunstnere og kulturfolk ikke ser mere offentlig støtte som svaret på alle deres udfordringer.

- Jeg har altid interesseret mig for kulturlivet, haft en rimelig tæt berøring med miljøet og udtrykt mine holdninger til, hvad der foregår på det område. Derfor tror jeg, at jeg kan bringe nogle andre analyser og meninger ind i programmet uden ligefrem at tale forbi de kunstnere og kritikere, der fylder mest i smagsdommertruppen. Ligesom med mit arbejde handler det for mig om at finde en balance mellem en analytisk og kreativ forståelse. Jeg foregiver ikke selv at være kunstner, men jeg insisterer heller ikke på at lave en cost-benefit analyse af et værk. 

- Andre smagsdommere er meget bedre end jeg til at formidle deres følelser og sansninger; jeg kan godt lide at analysere, det jeg oplever, for at finde en forklaring på hvorfor det rammer mig, eller sætte fingeren på, hvor det går galt. For eksempel kan jeg blive helt besat af at finde ind til den dramaturgiske forklaring på, hvorfor en film eller et teaterstykke fungerer godt eller dårligt. Eller prøve at se et værk i en samfundsmæssig, teknologisk eller kommerciel sammenhæng. Men nogle gange er det også vigtigt at lade sig rive med af den kunstneriske oplevelse og fortælle om det, fordi Smagsdommerne trods alt ikke er et overbygningsfag i kulturøkonomi.

Hvad ville du vælge, hvis du skulle vælge studie i dag?

- Jeg ville nok tage udgangspunkt i scient.pol.-studiet, som giver et bredere fundament end polit-studiet, men så kombinere det med nogle hårde økonomiske grundfag fra polit og erhvervsøkonomiske fag på en business school i udlandet. I det hele taget synes jeg, at den danske studiestruktur burde ændres, så de studerende blev mere tilskyndet til at få et arbejde efter bachelorgraden og så - for nogles vedkommende - at vende tilbage og tage en mastergrad senere, når man er blevet lidt ældre og klogere. Så ville vi få en mere engageret studiekultur og et akademisk miljø, der i højere grad var optaget af at forstå og præge, hvad der sker i den virkelig verden.