En snak om Mogens' 40 år på polit

Ved årsskiftet havde du dit 40 års jubilæum på Økonomisk Institut… For dem, der ikke er på LinkedIn med dig, kan du ikke opsummere din historik på instituttet?

- Jamen det er jo mangt og meget. Jeg begyndte i september 1971 som undervisningsassistent, og det var egentligt en tilfældighed. En bekendt fortalte mig om stillingen, så lagde jeg billet ind på den. Jeg kom til samtale, og den varede en times tid. Derefter fik jeg jobbet. 
I 1977 tog jeg til USA for at studere, og fra 1978 underviste jeg på Espergærde Gymnasium, fra 1979 på Skovskolen i Nødebo, som nu hører under universitetet. Så kom jeg i 1982 tilbage hertil på instituttet som undervisningsassistent og fik to hold, og det fungerede på samme måde som i dag. I 1976 blev jeg undervisningsassistent på Matematisk Institut. I 1993 blev jeg ekstern lektor her på Økonomisk Institut.

Jeg var ekstern lektor på Matematisk Institut fra 1988 -1995 og på RUC fra 1994-1999 og 2005-2007. Jeg havde i øvrigt også en stilling som ekstern lektor i matematik og fysik ved Danmarks Farmaceutiske Universitet fra 1994-2009. Min nuværende stilling fik jeg i 2007, hvor jeg blev studielektor ved Økonomisk Institut.

Det er lidt af et CV, stærkt præget af undervisningsstillinger. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

- Ja, indimellem har jeg været på Farmaceutisk Institut og indimellem på RUC. Polit adskiller sig f.eks. en del fra RUC; Her bruges matematik i de økonomisk fag, men matematikken på RUC peger i retning af, at folk skal blive gymnasieundervisere. Her er matematik lidt et servicefag, og derfor bliver emnerne noget anderledes.
Vi havde f.eks. en nøje undersøgelse i 2004, hvor vi ændrede og lavede nye justeringer, så undervisningen fik en struktur, så det meste af den basale matematik, som man har brug for, bliver gennemgået på 1. år. Derudover har vi et udvidet kursus i form af Dynamiske Modeller, som lægger mere op til dem, som måske vil gå mere den økonomisk-matematiske vej. Resultatet heraf er pæne gennemsnit og lave dumpeproducenter, således vi har nået et niveau, især på dynamiske modeller, som vi kan være stolte af. Og i udlandet er andre universiteter faktisk ret betaget af det niveau, som de studerende kommer med.

Nu er din titel jo ”Studielektor i matematik ved Økonomisk Institut”, og det har den været siden 2007. Hvad indebærer denne jobtitel?

- I forhold til almindelige lektorer har man betydeligt flere undervisningstimer, fordi det er en undervisningsstilling. Det er i hvert fald et fuldtidsjob, da jeg også har udgivet artikler, og jeg har udgivet et lærebogssystem, som jeg også regner som en del af mit arbejde at lave et sådant værk. Naturligvis er det også en del af mit arbejde at udvikle eksamenssæt, samt at holde fingeren på pulsen om, hvordan folk ser ud, når de kommer ind.

Mht. tilrettelæggelsen af pensum, så er stoffet fra matematikundervisningen måske noget af det, som politter bruger mest i dagligdagen på studiet. Det går i al fald igen i alle fag. Hvor tæt er dit samarbejde med de øvrige professorer og lektorer ift. bestemmelsen af indholdet? Jeg tænker eksempelvis på funktioner i mikroøkonomi, både hvordan de opfører sig og deres egenskaber.

- Vi har faktisk ikke snakket meget om pensumbestemmelse siden 2004, men dengang tærskede vi det også igennem i flere måneder. Jeg mener, at det var et meget seriøst arbejde, som startede engang i 2004, og hvis jeg husker rigtigt, så blev vi færdige den 17. august 2004. Der fik vi oparbejdet en struktur, som jeg mener, er holdbar. Ja, den struktur har været brugbar og holdbar, så der er ingen, der er utilfredse med det, som de har fået leveret. Der var selvfølgelig 1. års underviserne dengang, som var i tvivl om vi havde gennemgået dit, dat, dut - for det skulle de bruge senere hen - og der er jeg heldig at kunne svare ja.

Jeg skuler hen til matematikbøgerne, som står på hylden på Mogens’ kontor. Omslaget har skiftet fra da jeg brugte dem. En ligegyldig serviceinformation er, at de nu ikke er røde længere, men grønne. Mogens smiler, og tilføjer:

- Når vi nu snakker om pensum, så vil nogen spørge: ”Hvorfor står der det og det, når vi kun skal bruge halvdelen?” Jamen dét står der, så man kan underbygge senere hen. Der kan være emner, som I kan møde senere hen, og så skal I ikke ud at købe nye bøger eller google alt. Her får man et overblik. Desuden står det så udtømmende, at I senere hen kan fordybe jer i teksten og finde en dybere forklaring på det matematiske problem, som I nu møder, fordi der faktisk står ret meget om hvert emne.

I anledning af dit 40 års jubilæum, har du så gjort dig nogle tanker om, hvordan studiet har udviklet sig siden begyndelsen af din karriere på polit? Det hænder jo, at man ser dit navn i Berlingske Tidende eller andre morgenaviser, når emnet bliver bragt på banen, tilføjer jeg.

- Som du har bemærket, siger jeg noget engang imellem i det offentlige forum. Forandringen er meget stor, og dem, der kom ind i ’71, var mat-fyssere, og de havde et ganske stort matematikpensum i gymnasiet. Dengang kunne vi allerede lægge ud med at snakke om metriske rum og partielle afledede i første uge. Det kan vi altså bare ikke nu. 

Hvad tror du kan have ført til den ændring?

- For det første fik vi valggymnasiet i 1988, og siden 2002, som et standardforsøg, har der altså været stor forskel i niveau. Selvom man har haft A-niveau, så kan det altså være meget forskelligt, hvad det indebærer fra sted til sted. En konsekvens af standardforsøget var, at der røg en fjerdedel af pensum - og det var altså generalprøven på gymnasiereformen i 2005, og det førte til et alvorligt fald! Den 18. december 2002 var jeg til et møde, hvor jeg advarede kraftigt imod denne. Gymnasiet kom til at handle om andet end faglighed, ja, mere om pædagogik. Men hvis man skal tænke logisk og abstrakt, så skal man have udviklet sine egne evner, og udvikle evnen til at arbejde koncentreret med abstrakte tanker! I dag er gymnasiet blevet ændret til et tastekursus, hvor stoffet i pensum bliver fragmenteret. Det skyldes bl.a. taxametersystemet, og at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre gymnasiet nu, men når ikke alle 95% kan det, så sænker man niveauet.

Er der noget, som du mener, vi uddannelsesmæssigt burde gøre anderledes lige nu?

- Vi kan gøre forskellige ting: Det bør ikke kun være mig eller få andre, som stiller sig op. Vi bør samle os som en institution. Vi er nødt til sammen at indse, at der er et problem, og så gøre politikkerne opmærksomme på, at vi må sadle om. Dumpeproducenterne steg vildt i 2008, og der sad jeg med daværende studieleder Peter Erling Nielsen, mens vi så på mange andre uddannelser, som lod niveauet falde. Hvad kunne vi gøre, når folk kom her og ikke engang vidste hvad en funktion er? Jeg bad om 50% mere undervisning, og det gav han mig med det samme. I dag kan vi trøste os med, at vi har hævet gennemsnittene, fået dumpeproducenten ned – og vi kan trøste os med, at niveauet ikke er faldet. Se bare eksamenssamlingen!

Er der noget du alene kan gøre ved det?

- Lige nu er vi ved at lave ændringer, og inde for en periode på 6 uger vil jeg sammen med holdunderviserne se på, hvordan det går. Vi skal se kritisk på, hvad vi kan ændre inde for den timeramme, som vi er begrænset under. I de sidste måneder har jeg filosoferet – det kan være man skal have færre opgaver, men så bruge mere tid på hver opgave. En anden ting er, at folk ikke kan læse en tekst. Det er indiskutabelt, at I kan ikke læse en tekst. Det er ikke bøgerne, der er noget vejen med, ej heller jer – men den undervisning I har haft hidtil! Måske er vi nødsaget til at afholde læsekursus i noget af den holdundervisning i har.

Et par skæve spørgsmål. DU name-dropper tit en matematiker eller 10 i løbet af en forelæsning. Hvis du havde chancen for at møde en kendt matematiker, fysiker eller økonom – hvem ville du så drikke en kop kaffe med?

- De helt store kanoner, som Newton, Leipzig eller Hamilton, har jo alle set noget på en sjov måde, men et navn der går igen meget på første år, allerede fra første forelæsning, det må være Euler. Ham ville jeg gerne drikke en kop kaffe med.

Tror du egentligt, at han drak kaffe?

- Ja, det tror jeg, at han gjorde. Fordi det blev meget moderne, lige netop da han levede. Han levede fra 1707 til 1783, og her blev meget moderne med kaffestuer, så kaffe og te kom meget frem i det 18. århundrede. Så han har uden tvivl drukket kaffe. Men der var jo de første 100 matematikere, som jeg gerne ville møde, men han var den mest produktive.

Hvad så med en kendt fysiker eller økonom?

- En fysiker. Jo, det er klart, at folk som Bohr og Einstein ville være spændende at drikke kaffe med. Eller Lagrange – han er en, som jeg gerne ville diskutere med. Han lavede noget om, hvordan planeterne trak i hinanden, når de var mange. Det var derfor han kom ind på det med bibetingelserne, da han ønskede at løse nogle masseproblemer, når andre masser også trak i en retning. Så jeg ville snakke med ham om celestmekanik. Det var også Lagrange, som omformulerede hele den klassiske mekanik til et variationsproblem. Man kan altså løse store mekaniske problemer, uden at bruge vektorer.

Som økonom, da ville jeg nævne Ramsey, som i 1928 taler med Wittgenstein og Russel, og sjovt nok også med maleren Picasso. Det er de samtaler, som gør, at Picassos malerier kommer til at se ud som de gør.

Fordi vi har noget generelt. Hvis du ser på malerier af Picasso, så vender et øje dén vej, et øre vender dén vej, og så fremdeles. De sad og snakkede sammen ovre i Cambridge, og så snakker de, som vi gør nu. Nu sidder jeg og kigger på dig, og nogle gange smiler du og kigger op, så drejer du hovedet og kigger ned på din computer for at notere dig det, jeg siger. Nu vil jeg lave et fotografi af dig, men som en helhed. Og det er dét Picasso blev så berømt for, netop at se helheden i kun ét billede. For kun 14 dage siden, var jeg i Madrid og stod og så på hans berømte maleri Guernica. Jeg stod i en halv time og gloede på det. En dræbt hest, en sørgende mor, alle de ting i ét billede. Det handler om måden, som det er lavet på! Derfor blev han så berømt – og han kunne ikke have lavet det, hvis ikke de fire mænd havde snakket sammen!

Men det er jo ikke kun navne du skriver på tavlen. Du kan også huske datoer. Så hvis du kunne vælge et århundrede at rejse tilbage til, hvor ville du så ende?

- Hm, hvis jeg kunne tage tilbage i tiden. Der skete jo uhyre meget i 1890-1914. Der er Hilbert med topologien, der er mængdelæren, der er Wittgenstein, og så mange andre. Vi har aldrig haft et akademisk niveau som på det tidspunkt i hele verden. Og vi er aldrig nået derop igen. Vi har en ørkenvandring fra 1914 til 1989, hvor muren falder. Hele det århundrede, som  jeg er vokset op i, er i kramper. Alt står i skærende kontrast til oplysningstiden - bare pga. et skud i Sarajevo i 1914.

 Afslutningsvist, så nærmer du dig de 70 år, så når du ikke skal være studielektor mere, hvad kunne du så tænke dig at lave?

- Den 10. maj bliver jeg 70. Jeg har tænkt meget, og jeg har en drøm om, at man på en eller anden måde stadig vil udnytte mig, og jeg vil gerne være ekstern lektor. Jeg vil gerne fortsætte med at undervise. Jeg vil gerne lave projekter med andre, og jeg vil gerne fortsætte med at skrive bøger. Måske vil jeg gerne være med i en tænketank. Men jeg kan ikke lave ingenting!