Eksamensperioden har, for de flestes vedkomne, budt på adskillige siders pensum, der er blevet studieret minutiøst. Nu er det hele forbi og sommeren står for døren. For at sikre sig, at de studerende ikke får alvorlige abstinenser af mangel på læsestof, har vi spurgt en række af forelæserne hvilke bøger de vil anbefale jer at læse i sommerferien. Her kommer de første 2 anbefalinger af Hjarn Zernochow Borberg og Michael Teit Nielsen:
Hjarn Zernichow Borberg
Jeg vil gerne anbefale tre bøger, en politfaglig bog, en historisk bog samt en skønlitterær bog.
Den Europæiske Union fra DJØF Forlag
Der bliver tale om den mest aktuelle bog om Den Europæiske Union, som snart er på gaden. Bogen giver både et godt overblik og samtidig en dyb indsigt i flere af de spændende europæiske politikområder og deres målsætninger. Der er masser af overraskende pointer, gode figurer og kort, samt en omtale af såvel styrker som svagheder ved det europæiske projekt både set fra en økonomisk, statistisk, politologisk, organisatorisk og juridisk vinkel. Glemte jeg at skrive, at jeg er dybt inhabil, men som studerende får man rig mulighed for at bidrage med lidt SU til en stor børnefamilie, som netop er ved at miste en andel af den hidtidige børnefamilieydelse, fordi statskassen har ganske meget ondt i maven.
D-Dag Kampen om Normandiet
Antony Beevors super spændende bog for de historisk interesserede om en af de afgørende kampe mod Nazismen fra 6. juni 1944 til 19. august 1944. Landsætningen af mere end 3 millioner allierede soldater og med nogle kampe, som var betydelig mere voldsomme og grusomme, end hvad man hidtil har kendt til. En kamp på liv og død som helt kan sammenlignes med kampen på østfronten. Til sammenligning var der på østfronten en SS-division af nazistiske og fanatiske elitesoldater for hver 100 km., i Normandiet var der en SS-division for hver 10 km. En fantastisk godt bearbejdet bog, som er meget let læst, så man næsten ikke opdager, at den er på næsten 650
sider.
Katrina
En fantastik klassisk roman af Sally Salminen, og som var hendes debutroman. Den handler om den Østerbotniske (finske) bondedatter, der som nygift kommer til Åland med store drømme for blot at møde en hård og fattig tilværelse. Det bliver et liv, som kommer til at kræve alt af hende, både sejhed, styrke og livsmod. Det er en roman næsten uden sidestykke, hvor man mange år efter kan huske mange detaljer, for den er skrevet med hjertet af en sand menneskekender. Den kan varm anbefales af dem, som elsker klassisk skønlitteratur.
Michael Teit Nielsen
Jeg har følgende to anbefalinger:
Alan Bennett: "The Uncommon Reader" - en lille (124 meget små sider) perle om nytten og udbyttet af at læse og kunne tænke selv; skrevet med engelsk vid, præcision og elegance.
Haruki Murakami: "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe" - jeg bilder mig ind, at også ikke-løbere vil nyde Murakamis lavmælte, nøgterne betragtninger, fordi løbet hos ham bliver en metafor for arbejde, ja for at leve.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2