Specialestuderende i Nationalbanken

Alexander Meldgaard Otte er 27 år og blev cand.polit. i maj 2017. Specialet blev skrevet hos Nationalbanken, hvor han nu arbejder med monetær økonomi og politik samt kreditmarkeder i afdelingen Økonomi og Pengepolitik. På studiet tog Alexander forskellige fag, men specialiserede sig med egne ord ”som makromand med gentagne økonometriske sidespring” med fag som eksempelvis Advanced Macroeconomics, Advanced Macroeconometrics og Advanced Microeconometrics. Derudover har han læst udviklingsøkonomi på LSE’s sommerskole og en Master i Økonomi på University College London. Han har haft studiejobs i tænketanken CEPOS, analysehuset DAMVAD samt holdunderviser i ØPA og ØPB.

Hvorfor valgte du at søge en specialeplads i Nationalbanken?
Det er der flere grunde til. For det første giver specialepladsen mulighed for, at man kan få input til ens speciale gennem uformel faglig sparring med bankens økonomer. Ofte har man langt flere problemstillinger, end man kan nå at vende med ens vejleder. Muligheden for sparring så jeg derfor som både motiverende og noget, der ville gavne kvaliteten af specialet. Derudover ville jeg gerne lære Nationalbanken at kende for bedre at kunne vurdere stedets potentiale som en fremtidig arbejdsplads. En tredje grund var, at man som specialestuderende ville få stillet et kontor til rådighed sammen med de andre specialestuderende. Det sociale og faglige fællesskab suppleret med en frådern gratis frokost, gratis the/kaffe og et månedligt honorar på 4000 kroner tiltalte mig meget, da specialeprocessen ellers kan blive noget langtrukken og ensom. 

Hvordan var forløbet op til?
Selve forløbet var meget standard. Jeg søgte jobbet efter at have læst jobopslaget på Nationalbankens hjemmeside. Jeg havde før indsendelsen af min ansøgning haft et enkelt møde med min vejleder, Henrik Jensen, som var behjælpelig med at pege mig i retning af brugbar litteratur. På ansøgningstidspunktet havde jeg en klar idé om emnet og problemstillingen, om end mine tanker om min fremgangsmåde/metodevalg til at belyse problemstillingen på var mindre udviklede. Til jobsamtalen var fokus på at lære hinanden at kende og at diskutere mine og bankens tanker om mit emne.

Hvad har du skrevet speciale om?
Dybt bag murene i fastkurspolitikkens højborg stillede mit speciale det knap så ukontroversielle spørgsmål ”to peg or not to peg?”. Jeg undersøgte i rammerne af en DSGE-model for Danmark og Euroområdet, om der var højere velfærd forbundet ved at have flydende valutakurser og en optimal Taylor-regel end at have fastkurspolitik og pengepolitikken ”importeret” fra ECB. Jeg brugte historisk relevante stød til Danmark og Euroområdet til at se på impulse-response-funktioner. Jo mere ustabil udviklingen var i outputgabet, inflationsgabet og den reale valutakurs, des mere nas gjorde det på danskeren. Generelt var Taylor-reglen velfærdsforbedrende i forhold til faste valutakurser. Hovedårsagen var en højere grad af prisstabilitet. Konklusionen blev dog nogle gange vendt på hovedet, jo mere korrelerede konjunkturerne i de to økonomier var, så længe parametrene i Taylor-reglen var holdt fast.

Hvordan er hverdagen som specialestuderende i Nationalbanken?
Man har fuld fleksibilitet til at organisere sin hverdag. Ens eneste opgave i banken er at lave ens speciale. Som et udtalt B-menneske hjalp det på min motivation til at komme op og i gang, at ansatte, herunder de andre specialestuderende, typisk møder ind mellem klokken 8-9. Jeg plejede om morgenen at tage en kop kaffe/the med de andre specialestuderende og Nationalbankens ph.d.-studerende, når vi mødte ind. Her vendte vi ofte status og udfordringer på vores respektive projekter. Derefter gik arbejdsdagen med selve arbejdet på specialet, som mest var selvstændigt arbejde, men også diskussioner med de andre på kontoret. Noget, jeg var særligt glad for, var, at man som specialestuderende holder tre oplæg for en udvalgt gruppe af bankens økonomer. Her præsenterer man sine tanker og diskuterer specialet. Det var ganske uformelt, og jeg fik mange brugbare inputs her. Som små inspirationsboosts deltog jeg også i diverse afdelingsseminarer (ikke et krav), hvor interne og eksterne folk præsenterede deres forskning.

Hvorfor vil du anbefale andre at søge en specialeplads i Nationalbanken?
Grundene er egentlig beskrevet gennem min oplevelse af specialepladsen ovenfor. Opsummerende tænker jeg, at den rationelle og budgetbegrænsede polit har skarp positiv grænsenytte af gratis frokost+the+kaffe+kakao, at få stillet et kontor til rådighed, at få faglig sparring med dygtige folk (ansatte og andre studerende), at indgå i et socialt fællesskab med andre i samme situation og endeligt at øge sine chancer for at levere et speciale af høj kvalitet. Kombineret med en 4000 kroner mere slækket budgetbetingelse syntes jeg, at nyttemax lå i at ansøge.

Har du nogle gode råd til nye ansøgere?
Skriv en gennemarbejdet ansøgning, som viser, at du har sat dig grundigt ind i dit emne. Forbered nogle ekstra pointer om emnet, som du kan hive frem til jobsamtalen. Læs op på litteraturen. Undersøg om Nationalbanken har skrevet om emnet (søg online eller mail/ring til os). Dog er det mit indtryk, at det er fint ikke at have lagt sig helt fast på vinklen til emnet og metode. Det kan man med fordel gøre i samarbejde med vejleder med sparringen fra banken som input. Tænk over om/hvorfor Nationalbanken kunne tænkes at være noget for dig efter studiet.

Ansøg om en specialeplads i Nationalbanken her.