Polit-studiet er blandt meget andet kendt for sine engagerede forelæsere, der til daglig deler ud af deres faglige viden. Men hvem er disse kompetente mennesker bag mikrofonen? Dette spørgsmål ville vi gerne have besvaret. Derfor har vi startet en stafet, hvor hver forelæser får mulighed til at svare på 9 spørgsmål - og derudover sende stafetten videre.
Christian Hjorth-Andersen som startede stafetten, sendte den videre til Bertel Schjerning, som har givet understående svar.
Hvor spiser du helst i København?
Uha. Jeg kommer så sjældent ud. Hvis det en sjælden gang skulle ske, at jeg bevæger mig uden for kærnefamiliens mure, besøger jeg gerne "l'education nationale" i Larsbjørnsstræde. Her finder man et fint lille udvalg af autentisk mad i fransk bistro stil, serveret med twist arrogance fra bistroens franske tjenere. Jeg besøgte engang stedet sammen med min kollega Søren Leth-Petersen og to amerikanske professorer. Da vi spurgte efter et engelsk menukort, så tjeneren bebrejdende på os og sagde (med udpræget fransk accent) "Messieurs - we don't serve for tourists". Stedet kan absolut anbefales - hvis du vil have en på opleveren.
Hvis du skulle anbefale en god bog, hvad ville det så være?
"Discrete Choice Models with Simulation" af Kenneth E. Train.
Det er simpelthen den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Bogen handler om hvordan man estimerer fleksible modeller for diskrete valg ved brug af moderne simulationsteknikker. Bogen er utroligt velskrevet, let at forstå og skrevet af en af de førende eksperter på området. Det fås ikke bedre!
Bogen dækker logit modellen i sin simpleste form og en række forskellige generaliseringer (Nested logit, Generelizied Extreme Value models (GEV), Mixed Logit, osv.) i detaljer. Der gives en grundig diskussion af simulations teknikker og klassiske estimationsmetoder for avancerede discrete choice models. Bogen rundes af med en formidabel introduktion til baysiansk estimation af denne type modeller.
Det jeg finder mest nyttigt ved bogen, er dens uovertrufne ord-til-ligning sammenhæng. De ligninger, man behøver, er der, og de ord, man behøver for at forstår modelantagelser indefra og ud - er der også. Hver ligning er forklaret grundigt og det omgivende diskussion giver læseren en kritisk forståelse af, præcis hvad betydningen er af de antagelser, der ligger bag de enkelte modeller. Alt for er ofte komplekse statistiske modeller behandlet som en "black box", men ikke her. Trains hemmelighed er enkel: Han kan sit kram, og derfor er det er nemmere for forfatteren at være præcis.
Men nu kommer det bedste. Ikke nok med at Train har skrevet en fremragende bog, han leverer også et full-blown webkursus med udgangspunkt i bogen. Kurset, som indeholde online lectures, excercises, programkode, referencer, mv. er tilgængeligt til alle med internetadgang - helt gratis!. Det gør naturligvis bogen dobbelt så værdifuldt.
Se http://elsa.berkeley.edu/~train/distant.html
Suma sumarum: Med denne bog og Trains webkursus, får du et gyldent alternativ til underholdning fredag aften. Så sluk for x-factor og tænd for Kenneth Train. Vi du også have ETCS point for din fredagsunderholdning - så kan du aflevere en afløsningsopgave til undertegnede efter du har fulgt Trains Kursus.
Hvad ville du gøre hvis du vandt en million?
Hmmm, en stang penge? Ikke nok til at blive uafhængig af arbejdsindkomst i hele livet, men nok til at betale af på studiegælden og de dyre boliglån. Måske ville der blive råd at bruge et par tusind på en full stack Marshall rør-forstærker, så jeg kan få hooked min Gibson Les Paul op med noget seriøs lyd.
Hvad, hvis noget, burde du have indset lidt før i livet?
At tifingersystemet er meget produktivitetsfremmende og skal helst skal læres i 8. klasse. Jeg havde drama, fotolære og musik og kørte rundt på min knallert, mens mine stræbsomme klassekammerater investerede i relevant human kapital. Den dag i dag, i dette øjebliks, sidder jeg og hamrer på min laptop med to fingre. Klovn!
Hvad er den bedste del af dit job?
Det jeg bedst kan lide ved mit job - er at jeg kan blive så optaget af det at jeg til tider glemmer alt omkring mig. En dag på vej hjem fra jobbet, sad jeg med min laptop i toget og var fulgt opslugt af at finde en bug i et program. Da jeg endeligt fandt fejlen og min algoritme pludseligt konvergerede til løsningen, knyttede jeg næven og udbrød "YES, mand!", så de øvrige passagerer i kystbanen skævede undrende op over deres aviser. Det gik op for mig, at jeg havde været så fokuseret på det jeg arbejde på - at jeg havde glemt at jeg sad i toget omgivet . Luksus mand!
En anden god ting ved mit arbejde er, at jeg ikke får detailinstrukser fra min chef. At være universitetsansat er på den måde, som at være selvstændig erhvervsdrivende. Især de unge universitetsansatte må foretage en række investeringer med mere eller mindre usikkert afkast og man skal hele tiden selv vurdere perspektiverne i de projekter man bruger sin tid på. Der kommer ikke nogen og beder dig om at have et teorem færdig til mandag eller en løsningsalgoritme færdig tirsdag. Der er frit emne og det er dig der er direktør. Til gengæld må man så lukke butikken, hvis det aldrig bliver til noget.
Jeg elsker at undervise - når jeg har tid til at gøre det ordenligt. Mødet med de studerende er et meget eksistentiel øjeblik for mig. Som at stå ved en videndeskranke. Man skal være præcis, lige til sagen, ikke noget pis og udenomssnak. Hvis man er ukoncentreret et øjeblik eller ikke godt nok er forberedt - glipper det. Du får kun et forsøg, hvis du vil have dit budskab 100 pct. igennem. Men når det lykkes .. ahhhhh.
Hvilken regning hader du allermest at betale?
Tandlægeregningen. Jeg bliver mindet om, at jeg kunne have ejet en ovennævnte rør-forstærker, hvis jeg bare havde børste bisserne noget bedre og gået oftere til tandlægen. Det er simpelthen for dumt.
Hvad synes du er den smukkeste sammenhæng, ligning eller resultat inden for økonomien - og hvorfor?
Uha, det er svært at vælge. Men jeg tager the expected utility theorem. I 1944 kunne John Von Neumann og Oskar Morgenstern opstille et teorem baseret på fire relativt enkle aksiomer for rationalitet. Ifølge the expected utility theorem vil en enhver agent, som opfylder disse rationalitets aksiomer have en nyttefunktion, defineret over tilværelsens mulige udfald, således at agentens præferencer kan repræsenteres ved at maksimere den forventede værdi af nyttefunktionen. Det smukke ved sætningen er kombinationen af aksiomernes enkelthed og teoremets anvendelighed. Det er generelt, det er operationelt, og relevant. Ikke underligt, at det har været (og stadig er) de fleste økonomers stærkeste arbejdshest når der skal modelleres valg under usikkerhed. Jeg bruger det - hver dag.
Hvilken kendt økonom ville du helst tilbringe en eftermiddag i selskab med?
Karl Marx.
Hvornår slutter finanskrisen?
Lad mig starte med at sige, at jeg ikke skal gøre mig til ekspert på dette område. Men selv om jeg mest er metodemand og mikroøkonometriker, kan man vel godt levere et par lægmandsbetragtninger.
Når man kigger ud af vinduet er Finanskrisen tilsyneladende slut - i denne omgang. Men kapitalismen har udvist alvorlige svaghedstegn og et relevant spørgsmål er om kapitalismen i er i en dyb, fundamental krise. En nådesløs konkurrencekamp er i gang over alt i verden. Alle ruster sig for at komme forrest i ræset og undgå taberens rolle. Virksomheder indskrænker, trimmer og afskediger for at stå sig i kapløbet. Medarbejderne opfordres til at løbe hurtigere, mens der er andre der ikke er brug for. Lønmodtagerne arbejder mere og længere, efteruddanner sig i fritiden i den indbyrdes konkurrence om de gode jobs. Sælgerne slås om de købedygtige kunders opmærksomhed efter alle markedsføringskunstens regler. Alle underbyder hinanden for at komme ind på markedet.
Dette vanvittige kapløb producerer stadig flere tabere som samfundenes sociale sikkerhedsnet ikke længere formår at samle op. Forældre har ikke tid til at opdrage deres børn. Der er ikke råd til grundighed og kvalitet. Stater og kommuner må gældsætte sig for at klare de nødvendige samfundsfunktioner. Der er blevet mindre plads til tolerance og rummelighed. Alt for mange har nok i sig selv, deres fladskærme og firhjulstrækkere. Kaos og alles kamp mod alle truer forude.
Måske er "creative destruction" kapitalismens vækstmotor, som skaber fornyelse og velstand. Eller måske er kapitalismens verden er inde i en selvødelæggende ond cirkel, snarere karakteriseret ved destructive creation end ved creative destruction, mens de politiske og økonomiske beslutningstagere rådvilde og handlingslammede er ude af stand til at håndtere de stadig større ubalancer.
Velbekomme!
Læs med næste gang og se hvem Bertel Schjerning har videresendt stafetten til.
Tidligere stafetter:
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2