Størrelsen betyder noget!

I de seneste uger har der været stor opmærksomhedom den kommende SU-reform. Forskellige parter har slynget om sig med argumenter, hvoraf rigtig mange faktisk har været rigtige ( selvfølgelig ikke særligt overraskende for økonomer).

Argumenterne
Afhængigt af afsenderens motiver har de hyppigste argumenter bl.a. været:

1. En nedskæring vil føre til, at færre tager en uddannelse!
   
2. Fjernelse af fjumreåret vil få flere til at falde fra!
   
3. Fjernelse af fjumreåret vil få de studerende hurtigere gennem studierne!
   

Alle argumenterne er naturligvis rigtige. Får man mindre i SU, bliver uddannelse alt andet lige mindre attraktivt. Ergo vil færre i følge den økonomiske teori tage en uddannelse. Fjerner man fjumreåret, vil det være mindre attraktivt at kæmpe for at få gennemført sit studie. Ergo vil flere falde fra. Det vil også være mindre attraktivt at tage den med ro. Ergo vil flere blive hurtigere færdig.

Hvor mangeoghvor meget?
Det,jeg savner i debatten, er naturligvis svar på hvor mange? og hvor meget?

1. Hvor mange vil ikke tage en uddannelse, hvis vi skæreri SU'en?
   
2. Hvor mange vil falde fra, hvis vi fjerner fjumreåret?
3. Hvor meget vil de studerende blive hurtigere færdig, hvis vi fjerner fjumreåret?

Heldigvis er der dygtige folk, der på basis af reformer i forskellige lande har undersøgt effekten på de studerendes adfærd. Inden for de seneste 25 år er der gennemført store reformer i Danmark, Finland, Sverige, Holland m.m.

Effekten af disse reformer er blevet undersøgt af forskere over hele verdenen, og de viser et relativt klart billede: den økonomiske teori rammer plet ;-)

Udvalgte resultater
Et par udvalgte resultater (se hele undersøgelsen her):

10% højere SU fører til at:

• 0,56%-point flere af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse
• frafaldet falder med ca. 10%.

1 års kortere SU fører til at:

• den gennemsnitlige studietid reduceres med 1,2 måneder
• 4%-point flere eksamener bestås allerede på 1. årsprøve
• gennemsnittet bliver 0,13 karakterpoint højere allerede på 1. årsprøve
• frafaldet øges på "svære studier" (på "lettere studier" bliver de hurtigere færdige).

Størrelsen betyder noget!
Når man diskuterer, hvordan SU'en skal indrettes, betyder det altså noget, hvor store effekterne er. Det er ikke nok at snakke retninger.

Hvis vi vil acceptere, at frafaldet øges på "svære studier", mod at de studerende i gennemsnit bliver 1,2 måneder tidligere færdige og får 4%højere karakterer, så skal vi kigge på fjumreåret.

Problemet er selvfølgelig, at selv dette kan være svært at vurdere. Hvad er 1,2 måneder kortere studietid i forhold til fx10% frafald på "svære studier"?

Måske skulle man regne på det? Inden man vedtager en reform...