Nikolaj Hartmann Pedersen er ved at skrive sit speciale og arbejder samtidig som business analyst i Deloitte Consulting. Han har været der siden oktober 2016, og når han er færdig som cand.polit., fortsætter han som konsulent.
Hvor
arbejder du henne i Deloitte Consulting?
Jeg arbejder i GSO, Government Strategy and
Operations. Her beskæftiger vi os med den offentlige sektor, alt fra
ministerier til kommuner og offentlige organisationer.
Hvad arbejder du med?
Det er meget varieret. Det fede er, at man virkelig
får lov at prøve en masse. Jeg har været på mange forskellige projekter - lige
fra en analyse af den offentlige trafik til projekt om indkøbsprocessen for digitale
læremidler. Arbejdsopgaverne varierer meget, men som polit hælder man lidt mod
dataindsamling og behandling, opstilling af surveys og afrapportering af
analyser. Teams kan være alt fra to personer til noget større, og en god
blanding på tværs af fagligheder er muligt et sted som Deloitte. I GSO
afdelingen er der mange fra statskundskab og nogle politter, men projekter er
ikke nødvendigvis begrænset til afdeling.
Hvor arbejdede du før?
Jeg har læst min bachelor i økonomi på UCL, så jeg
var tre år i London og startede så på KU på kandidaten. Derfor har jeg ikke haft
andre studiejobs, da det er meget atypisk i London. Jeg har dog haft to
internships over to somre i Deloitte i Belgien i Public Sector Policy
afdelingen, hvor jeg hovedsageligt beskæftigede mig med projekter for Europa
Kommissionen.
Hvordan er en arbejdsdag hos Deloitte?
Nogle gange uforudsigelig, andre gange forudsigelig,
meget afhængig af, om man er på længere eller kortere og mindre projekter. For
det meste arbejder man som business analyst i DeloitteHuset, så altså på
kontoret. Så er det ikke unormalt, at man i løbet af dagen, ud over ens
projekt, bliver bedt om at hjælpe på en række andre projekter, interne opgaver
eller tilbudsskrivning. Det er ens eget ansvar i forhold til dagligdagen at
styre arbejdet – der er altid arbejde, så hvis man vil, kan man komme til at
lave en masse. Det er også muligt at blive sendt ud til kunden. Jeg var selv
ude et halvt års tid, hvor de sociale arrangementer i Deloitte så betyder
ekstra meget. Men typisk møder man ind om morgenen, starter arbejde på projekt
og har forskellige møder med opfølgning på arbejdet for at sikre, at man
bevæger sig i den rigtige retning.
Hvordan
er en arbejdsuge?
Arbejdsdagene er fleksible, så ugerne varierer også.
Studiet er selvfølgelig førsteprioriteten, og det er der fuld respekt for. Derfor
får man selv lov til at bestemme med ens projektleder, hvornår man vil arbejde,
men det afhænger selvfølgelig også af projektet, for det kan være, at der er
mere behov for en nogle dage end andre.
Hvad er det bedste ved at arbejde hos Deloitte?
Det bedste er, at man får lov at prøve så meget
forskelligt. Man får lov til at prøve en masse forskellige projekter på en
masse forskellige områder, og man får lov at prøve kræfter med forskellige
opgavetyper.
Hvad er det mest udfordrende?
Nogle gange kan det bedste også være det mest
udfordrende. Man laver hele tiden noget nyt, som er utrolig fedt, men hvis man
har en hård uge på studiet med mange afleveringer, så er det med at sætte sig
ind i nye ting på kort tid på arbejdet selvfølgelig en udfordring, som man skal
overkomme. Det er udviklende, og man bliver skubbet til at yde mere og udvikle
sig selv og nogle kompetencer, som man måske ikke ville få ellers. Udfordringen
i starten var også balancen mellem arbejde og studie, som man skal lære at finde,
da der er mange interessante muligheder på arbejdet. Men alle får en talent
manager, som er en slags personlig rådgiver i forhold til projekter, feedback,
fastansættelse og så videre.
Hvilke fag og kompetencer fra studiet kan du bruge i arbejdet?
I og med at projekter varierer så meget, er der
mulighed for at trække på og udvikle mange forskellige kompetencer. Nyttige
områder for mig har været stikprøveteori i forhold til udvælgelse til surveys
og økonometri i forhold til effektanalyser, men også kodning i VBA og excel- og
stata-egenskaber er vigtige. Generelt er det den strukturerede og analytiske
tilgang til problemer og problemløsning. Grunduddannelsen. For mit vedkommende,
fordi folk ved, at jeg er polit, får jeg tit opgaver, hvor jeg kan bruge mine
datakundskaber.
Hvad har overrasket dig mest?
Hvor meget ansvar, man får lov at få. Man bliver
hurtigt givet et stort ansvar og får muligheden for at bidrage. Jeg føler ikke,
at man skelner som sådan mellem business analysts og konsulenter, og det
forventes, at man performer på konsulentniveau, især hvis man arbejder sig hen
mod fuldtidsansættelse. Og så den måde man bliver inkluderet i forretningen. Man
er en integreret del af firmaet som helhed.
Hvor meget fylder det sociale på dit arbejde?
Det fylder rigtig meget! For business analysts har
vi et BA-netværk på tværs af afdelinger, hvor vi er næsten 50 BA’er, der mødes
til både faglige events, partneroplæg, frokoster, men også sociale
arrangementer kun for business analysts. Udover det er der sociale
arrangementer inden for afdelingen og på tværs af Consulting er der KEK,
Klubben for Engagerede Konsulenter, der arrangerer alle mulige events lige fra
jagt til gocarting til vinsmagning til motorcykelture til biografklub. Så er
der fredagsbar, julefrokost, sommerfest og den årlige tur. Sidste år gik Turen
til Dublin, året før Grækenland, og i år er det Sardinien, hele Consulting
tager til.
Hvad
er dit råd til andre studerende, der gerne vi ind i Deloitte?
Det er bare at række ud! Deloitte har mange
arrangementer hos universiteterne og interesse i at finde folk med drive og
ambitioner. Så hvis man er ambitiøs og gerne vil arbejde hos Deloitte, så ræk
ud, tag til events, snak med konsulenter og så søg.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2