Sydkorea dagbog (1/11)

3. og 4. november (Erik og Ida):

Afrejse
Dagen var oprindet, hvor turen gik til Sydkorea med polit. Efter et kort ophold i lufthavnen lettede flyet med 30 spændte politter om bord mod Helsinki. Som de klassiske danskere vi er, havde hele flokken naivt taget både badetøfler og solbriller med. Det skulle vise sig at være dødvægt. Den løse (badeferie)stemning fik da også brat stukket sin monopolstatus: mellemlanding i Helsinki er ikke for sarte sjæle! Finland er kendt som landet med de tusind søer, mens vi erfarede luftrummet som ”himlen uden sol”.

Mens vi ventede ved gaten opdagede vi et yderst fornemt koreansk selskab, umiddelbart bestående af en god håndfuld kvindelige tvillinger. Dette ville et hovedløst estimat i hvert fald vise. Vores første oplevelse af den sydkoreanske mode synes derfor at være, at det er flot at ligne hverandre. Specielt hvis dette betyder eksklusive lyserøde spadseredragter og tilhørende hvide blazers oversået med similisten. Dette var vores første  møde med den koreanske kultur. Ikke lang tid efter stødte vi på et endnu vigtigere element af koreansk kultur.

På bakken sammen med det øvrige fly mad lå en meget lille og umiddelbart uskyldig tilbehørslignende masse. Men under overfladen var det meget værre end det. Det var kål. Syltet kål i chili. En spise vi fik tvunget i os og hældt ned på tallerkenerne i et væk i samtlige 12 dage.

Da vi ventede på bagagen i Seouls lufthavn bemærkede vi reklame-kufferter der kørte rundt på bagage båndet. Alternativt og smart – men ikke nødvendigvis helt gennemtænk – ligesom de fleste andre ideer i dette land. Solen skinnede og det var dejligt lunt, da vi kom ud af  lufthavnen. Vi skulle dog senere finde ud af, at en del af den lune luft skyldtes et kraftigt lag smog over byens tage.

Da vi var blevet installeret på vores hyggelige Guest House tog vi på sightseeing. Vi havde inden da nået at stifte et ganske kort bekendskab med det koreanske køkken til frokost. Det bliver sgu nok ikke en mega-sællert andre steder end Korea. Noget af maden viste sig at være så stærk, at det næsten ikke kunne spises, uden at man fik munden brændt af. Ligeledes er koreanske nudler en slags glas-nudler, som man næsten ikke kan tygge.

Førstehåndsindtrykket af Seoul var, at vi var kommet til en moderne by med et yderst rent og pænt metrosystem. Der ligger en Starbucks på hvert andet gadehjørne og masser af amerikanske kæder, men ingen taler engelsk. Endvidere kørte alle i nye biler, og antallet af scootere og cykler var meget begrænset. Således adskiller trafikken sig altså meget fra det  kaos, man finder i andre dele af Asien.

For at få et overblik over byen tog vi op i Seouls højeste bygning, bygning 63, som netop bærer dette navn grundet antallet af etager. Desværre var det den dag meget tåget (eller nok snarere var byen dækket af det føromtalte smog), så udsynet var begrænset. Man fik dog alligevel et indtryk af, hvor stor Seoul egentlig er. Derefter tog vi hjem og slappede lidt af, inden vi igen mødtes for at spise sammen om aftenen.

Vi fik koreansk BBQ, som – viste det sig – er en gennemgående del af det koreanske køkken. Tjenerne kommer ind med kød og grøntsager, og så tilbereder man selv det på den grill midt på bordet.

Efter middagen tog nogle ud for at opleve det pulserende natteliv i Seoul. På trods af de mange gode intentioner og eventyrlysten havde de 10 timer i luften med ganske lidt søvn sat sine spor i de 30 polit’er. De fleste valgte derfor rimeligt hurtigt at følge deres rationelle side,  der normalt kun ser dagens lys i eksamensperioden, og gå tidligt til køjs.