Tågesnak fra "en-vis-mand"

I sidste uge barslede Christen Sørensen (CS) med en kronik i Politiken: "Historien om en uproduktiv fejltagelse". Det er ikke kedelig læsning. I kronikken får Produktivitetskommissionen (PK) læst og påskrevet om hvor ufatteligt lidt vi ved om produktivitetsanalyser; særligt af detailhandlen.

Baggrunden for kronikken er en analyse af CS, der er udarbejdet til De Samvirkende Købmænd, og som kan downloades fra CS hjemmeside (www.en-vis-mand.dk... et domæne navn der forpligter, må man sige). I punkt form er kritikken

1. Data for udviklingen i real timeproduktiviteten er misvisende hvis bruttoavanceprocenten har flyttet sig over perioden. Og det har den.

2. Ved at fokusere på timeproduktiviteten, i stedet for TFP væksten, undervurderes produktivitets udviklingen i detailhandlen markant, siden liberaliseringen af lukkeloven har ledt til lavere kapitalbeholdning per medarbejder, og i øvrigt dårligere uddannet personale. Deraf følger, at TFP væksten markant vil overstige væksten i timeproduktiviteten.

3. Der er intet fagligt fundament for at anbefale en liberalisering af Planloven (der regulerer butiksstørrelse og placering).

CS er meget bestyrtet og forvirret over at PK kan begå så graverende fejl. Faktisk antyder CS at den eneste logiske forklaring må være, atalle medlemmerne af kommissionen (og sekretariatet) har været spritstive da rapporten blev til. (Hvis denne mulighed har gjort dig nysgerrig efter at læse rapporten så kan Analyserapport 2 downloadesher). Konklusionen i kronikken er da også passende harmdirrende:

Produktivitetskommissionens analyser og konklusioner vedr. dagligvarebranchen er såvel overfladiske somuholdbare og burde ikke kunne forekomme i en officiel udredning. Historien omProduktivitetskommissionen vil blive historien om en fejltagelse, idet arbejdet i øvrigt stort set er gammelvin på nye flasker garneret med litteraturhenvisninger og almindelig samfundsbeskrivelse fyldt medspekulationer og selvfølgeligheder.

Ja, så er det sgu sagt! Og dét til stor glæde for De Samvirkende Købmænd og sågarDansk Erhverv, der omgående brød ud i spontan jubel over, at PK analyser på området nu måtte ventes at bortfalde og dermed al landskadelig snak om at øge konkurrencen på detailmarkedet.

Når CS selv mener at være "en-vis-mand" så har det næppe overhovedet indgået i de løbende overvejelser, at kritikken kunne være fejlagtig. Bare sådan... du ved...måske-agtigt. Det kunne i al fald forklare hvordan CS har kunne producere så håbløs en analyse, at den egentlig blot burde forbigås med himmelvendte øjne og et skuldertræk. Men siden Politiken altså ikke fact-checker kronikker er proppen nu af flasken, og vi kommer derfor ikke udenom at sætte et par ord på CS tre "anker".

Omkring timeproduktiviteten argumenterer CS, at faldende bruttoavancer i detailhandlen automatisk leder til, at PK undervurderer real produktivitetsvæksten i dette erhverv. Umiddelbart kan det lyde som et mystisk argument, siden prisudviklingen ikke bør påvirke fastprisberegninger. Men sagen er, at prisstigninger under tiden afspejler stigende kvalitet, og i så tilfælde er de at regne som produktivitetsfremskridt der bør påvirke real væksten. I praksis justerer Danmarks Statistik derfor realvæksten i fx detailledet for at tage højde for denne eventualitet; metoden er internationalt udbredt.Men hvis evt. skift i bruttoavancen skal tilskrives en ændret konkurrence situation i erhvervet (som CS antyder er tilfældet) skal det ikke påvirke realvæksten. På bundlinjen står, at detikkeer korrekt, at de data vi anvender til at udregne timeproduktiviteten i erhvervet kun er retvisende hvis bruttoavanceprocenten liggerfast, som CS gør gældende. Det er slet og ret en misforståelse.

CS har ret i, at vi ikke udregner TFP væksten for erhvervet selvom det teoretisk er det mest attraktive mål. Det er nu ikke nogen velbevaret hemmelighed. Det skyldes slet og ret overvejelser omkring datakvalitet og international sammenlignelighed, som vi omhyggeligt redegjorde for iAnalyserapport 1, kapitel 3for mere end 1 år siden. Måske er CS i realiteten enig i vores vurdering? Det er i al fald et faktum, at selvom CS skoser os for ikke at udregne TFP væksten så gør han det heller ikke selv i sit notat; de nødvendige "input data" er ellers ikke svære at få fat i, hvis man nu havde lyst til at bruge dem.

I stedet bruger CS spalteplads på at diskutere med sig selv om hvad der monstro er sket med kapitalbeholdningen per arbejdstime, efter liberaliseringen af lukkeloven der ledte til øget åbningstid. CS får snakket sig frem til, at "K/L-forholdet" nok er aftaget. Med den antagelse i hus er vejen banet for hovedpointen. For den langsommelige produktivitetsvækst i erhvervet, målt på timeproduktiviteten, kan måske dermed dække over den faldende faktorintensitet, alt i mens TFP væksten måske er ret anseelig.Nu fik jeg skrevet ting som "nok" og "måske" i beskrivelsen. Det gør "en-vis-mand", som CS, naturligvis ikke. Forbehold er for svæklinge, må man forstå.

Problemet med denne del af CS "analyse" er, at der ikke tages højde for kapitaludnyttelsesgraden. Den produktive effekt af kapitalapparatet afhænger selvfølgelig ikke blot af hvor mange "kasseapparater" der står i butikkerne, men også af hvor mange timer af dagen de er i anvendelse. Hvis vi forestiller os, som CS, at den samlede kapitalmængde har ligget konstant, og K/L forholdet dermed været aftagende i et tempo der svarer til den øgede arbejdsindsats, vil øget kapitaludnyttelse helt uproblematisk kunne modsvare dette fald. Den øgede kapitaludnyttelse kan i øvrigt forklare hvorfor erhvervet ikke har gennemført kapitalinvesteringer (som jo er den antagelse vi, med CS, arbejder ud fra).

I et efterfølgende afsnit snakker CS videre. Nu er emnet hvad der monstro er sket med humankapitalbeholdningen per medarbejder, og CS præsenterer data der viser, at andelen af medarbejdere med en grundskoleuddannelse er steget fra 40 til 42 procent, mellem 2003 og 2012. På den baggrund konkluderer CS at humankapitalbeholdningen per medarbejder er faldet markant, hvilket igen trækker i retning af (Undskyld! jeg mener: "dokumenterer, klart og tydeligt"), at PK undervurderer produktivitetsudviklingen ved at betragte timeproduktiviteten.

Det turde være indlysende, at dette - som minimum - er for skarp en konklusion på så spinkelt et datagrundlag. Men åbenbart ikke når man er "en-vis-mand". I praksis viser det sig, at humankapitalbeholdningen per medarbejder maksimalt er faldet med 3 procent, samlet set, for perioden 1995-2012. Detaljerne omkring denne beregning er at finde iPKs svar på CS kritik(notatet omhandler også yderligere detaljer omkring den øvrige CS kritik.).

På dette punkt har CS altså formået, at rejse en kritik der ikke er decideret fejlagtig. Afveksling er livets salt, som man siger. Men pointen er aldeles kvantitativ ubetydelig og flytter dermed intet i forhold den overordnede vurdering af produktivitetsvæksten i detailhandlen. Hvis CS "analyse" ikke havde været så ufattelig overfladisk ville han nok være nået frem til den samme konklusion.På bundlinjen står, at CS konklusion, at PK markant undervurderer den underliggende TFP vækst ved at fokusere på timeproduktiviteten ikke er holdbar.

Og så er vi kommet til dét punkt som vækker begejstring blandt De Samvirkende Købmænd: "Der er intet fundament for at anbefale en liberalisering af Planloven". Selv hvis man forestiller sig et parallel univers, hvor CS har ret i hans øvrige pointer, er dette udsagn komplet nonsens. Hvis en liberalisering af Planloven kan hæve produktiviteten i detailhandlen, skulle vi så undertykke forslaget dersom branchen havde "vokset som Kina"? Selvfølgelig skulle vi ikke dét. Er der dokumentation for at en liberalisering vil øge produktiviteten? Ja, og de relevante studier er opsummeret i svaret på CS analyse. De er også at finde i Analyserapport 2...det er nogle af de dér litteraturhenvisninger vi "garnerer teksten med" (Jf. CS konklusion i kronikken). I realiteten er det nu ikke "pynt", men referencer til videnskabelig forskning; men det har vist ikke den store interesse for "en-vis-mand".

Samlet set er CS kritik helt ved siden af.I dette lys kan man undres over, at CS indlæg har fået så meget omtale. Forklaringen er nok, at CS er blevet god til mediekontakt. Tilgangen CS har perfektioneret er:

(1) Angrib nogen i et meget aggressivt tonefald. Kald gerne folk for nogle idioter og inkompetente klamphuggere. Det er nemlig "opsigtsvækkende", og derfor værd at viderebringe.

(2) Giv aldrig udtryk for nogen-som-helst forbehold eller usikkerhed. Det er der nemlig mange i pressen der anser for at være udtryk for stor faglig kompetence.

Strategien er tydeligvis effektiv hvis man gerne vil være en kendt professionel meningshaver i det offentlige rum. Men det er ikke respektaftvingende, hvis man gerne vil opfattes som en seriøs samfundsforsker. Ogproduktivt ... ja dét er det sgu ikke.