Tiger på spring, Drage i skjul

”Sydkorea…hvorfor lige Sydkorea?”. Inden afrejse, blev dette spørgsmål stillet af mange. Det første man formentlig tænker i forbindelse med Sydkorea er Samsung, Hyundai Motors og Nordkorea. Mens disse rigtignok er vigtige elementer i Sydkorea, er jeg overbevist om, at få eller ingen før afrejse havde nogen idé om størrelsesordenen af virksomhederne, økonomien, pacen af unge eller sydkoreanernes ambitioner og arbejdsomhed.

Tigerøkonomien Sydkorea har og har haft, trods meget politisk turmult, en fantastisk økonomisk vækst. Når man hører om en gennemsnitlig årlig vækstrate på 9-10 pct. i en årrække, tænkes der straks på Kina. Men i skyggen står Sydkorea, hvis økonomi siden 1960 er vokset med gennemsnitlig 9 pct. pr. år. På bare 50 år er landet vokset fra at være modtager af ulandsbistand til i dag at være, ifølge Verdensbanken, verdens 15. største økonomi samt asiens 3. største. Det er en bedrift der til at forstå – især når man tænker på det næsten ikke eksisterende pusterum landet har haft siden 1910, med den japanske besættelse, 2. verdenskrig samt Nordkoreas invasion i 1950.

Et coup d’etat af General Park i 1960, resulterede i en heftig industrialisering med stort fokus på eksport. Under Park, blev der skabt stærke incitamenter for virksomheder til at eksportere, hvilket bl.a. inkluderede fordelagtige priser på banklån, import privilegier, specielt af varer anvendt i produktionen af eksportgoder, tilladelse til at låne fra udenlandske kilder samt skattefordele. Nogle af disse virksomheder er senere hen blevet kendt som Chaebols – familieejede konglomerater. Selvom Park var stærkt kritiseret som en hensynsløs diktator, så må det anerkendes at det er den økonomiske politik under hans regeringstid, der lægger til grund for den flotte vækst som Sydkorea kan bryste sig med i dag.

Selvom drager i asiatisk mytologi opfattes positive, tillades det her at lede tankerne hen til den europæiske negative opfattelse af dragen. Bag den strålende økonomiske vækst og Sydkoreas stadig stigende flotte image, arbejder unge på bedste konfucianistisk stil for at blive til noget i livet. På turen fik vi indtryk af flere oplægsholdere, uafhængigt af hinanden, at børn og unge bliver pacet frem. Børn fra 6-årsalderen og op, er skoleaktive i snit i 10 timer om dagen. Efter den almindelige folkeskole-/gymnasietid, fortsætter børn og unge, hvis forældrene har råd til det, på privatskole til sent ud på aftenen. Dertil kommer lektier. Alt dette til formål for forberedelsen af de unge til deres altafgørende adgangsgivende eksamen til universitetet.

Da universitetsuddannelse er alfa omega for om man får et godt job, hænger de sydkoreanske unges fremtid i en tynd tråd i form af denne årlige adgangsgivende eksamen. En eksamen som de måske, hvis de er heldige, har to-tre forsøg på, da man heller ikke må være for gammel. Det er hårde vilkår og der skal ikke meget til at forstå, at mange universitetsstuderende er utrolig trætte af at læse fra day one og at selvmordsraten er høj omkring de årlige adgangsgivende eksaminer. Vores møde med sydkoreanske studerende bekræftede blot disse indtryk fra oplægsholderne.

Omvendt må man beundre sydkoreanerne for deres arbejdsomhed og store vilje til at skulle fremad. Hvorvidt man er enig med de konfucianistiske ideer eller ej, har disse formet den arbejdsomme sydkoreanske kultur og uden tvivl medvirket til den fremgang Sydkorea har oplevet. For mange slutter arbejdsdagen først meget sent på aftenen, hvilket man nemt opdager, da kontorbygninger stadig er fyldt med lys når man selv er på vej ud for at spise aftensmad. Vi erfarede dog på vores tur at engelskkundskaberne langt hen ad vejen var begrænset, hvilket er tankevækkende i et så eksportorienteret land. Men statistikken taler for sig selv; sydkoreanerne, de gør det bare, og de gør det med bravur.

Hvorom alting er, her i efterskælvet af studieturen, så står svaret til spørgsmålet fra tidligere dog klart og tydeligt. Sydkorea er et fascinerende og spændende land – fængslende historie og kultur, beundringsværdig økonomisk vækst. Med andre ord har landet masser at byde på, økonom eller ej.