Kriseinitiativer verden over

Landenes offentlige bruttogæld ligger gennemsnitlig på omkring 80 pct. af BNP, jf. nedenstående tabel. Derfor strammer mange af de europæiske lande i øjeblikket deres finanspolitik. Her følger en oversigt over de væsentligste spareinitiativer i nogle udvalgte lande:

Spanien vil lave besparelser på ca. 111 mia. kr. i 2010 og 2011. bl.a. ved at sænke alle de offentlige ansattes løn med 3-15 pct. (alt efter løntrin). Der sker en fastfrysning af pensioner og børnepenge samt retten til hjemmehjælp afskaffes. Der sker desuden en reduktion af ministerlønningerne på 15 pct. Oven i dette falder de offentlige investeringer med 45 mia. kr.

Grækenland skal spare op i mod 225 mia. kr. på 3 år, hvis de skal modtage låne-pakken på ca. 830 mia. kr. fra EU og IMF. Det gøres ved at sætte sætte momsen op over to omgange, fra 19 til 21 pct. og igen til 23 pct.. Miljøafgifter sættes op med 10 pct. Lønstop og ansættelsesstop i den offentlige sektor frem til 2014. Der sker desuden ingen fornyelse af kortsigtede offentlige kontrakter. Lukning af over 800 statslige institutter og agenturer. Alle grækere må vente til de bliver 65 år med at blive pensioneret, hvorimod i dag bliver mange pensioneret allerede som 53-årige. Ydermere er alle pensioner fastfrosset i 3 år. Der sælges ud af en række offentlige virksomheder og udlejning af offentlige ejendomme.

Irland er det land der tog sparekniven frem først. Allerede i oktober 2008 havde Irland sin første sparerunde. Nu er Irland i gang med sin tredje kriseplan. De to første planer koncentrerede sig hovedsageligt omkring skatteforhøjelser, mens den sidste plan reducerer det offentlige forbrug således der spares 30 mia. kr. i år og 23 mia. kr. i hvert af de to følgende år. Besparelser sker ved at skære i lønnen til 400.000 ansatte i statsadministrationen. Nedskæringerne rammer selv de hårdest udsatte i samfundet, bl.a. over for enker, enlige mødre og handicappede. Premierministeren går 20 pct. ned i løn. Der oprettes en særskat for rige irer der flytter til udlandet, den såkaldte ”Bono-skat” og en skat på fossile brændsler.

Storbritanniens nye regering har varslet om besparelser på 54 mia. kr. i den offentlige sektor i år. Den endelig plan ligger dog først klar d. 22-06-2010. Dette forventes dog kun at være første sparerunde, da Storbritanniens statsgæld er på knap 7.000 mia. kr. og budgetunderskuddet forventes at blive helt op til omkring 1.300 mia. kr. 2010. Planen forventes at indehold bl.a. ansættelsesstop i den offentlige sektor.

Italien har for nyligt lanceret deres kriseplan. Det indebærer bl.a. besparelser på 180 mia. kr. i 2011 og 2012. De offentlige lønninger fastfryses i 3 år. Blot hvert 5 ledige stilling bliver genansat. Pensionsalderen udskydes i 3 eller 6 måneder (stadig usikkert). Offentlige chefer går 10 pct. ned i løn. Der implementeres en turistskat på 10 euro for at besøge Rom

Tyskland vil spare 600 mia. frem mod 2014. Merkel har fremlagt en 8 punkts plan, der skal skærer i det offentlige forbrug. Planen indebærer tiltag som at skære 40.000 personer fra den professionelle hær fra (Hærens størrelse er i dag på 190.000 personer) og at skære 10.000 offentlige jobs i servicesektoren. Indførsel af ny skat på atomkraft er også i spil.

Frankrigs Sarkozy har netop fremlagt en redningsplan der skal konsolidere de franske finanser. Halvdelen af indtægterne skal komme fra en forhøjelse af pensionsalderen fra 60-62, hvilket er fuldt indfaset i 2018. Den anden indtægtshalvdel kommer fra højere skatter. Den marginale skat på indkomsten sættes op til 41 pct.. Ydermere vil der komme højere skatter på aktiekursgevinster, pensionsopsparinger, kapital gevinster og afkast på værdipapirer. Disse skatteomlægninger vil skabe et merprovenu på ca. 33 mia. kr. i udgangen af 2018. Dog er dette langt fra nok, hvis Frankrig skal overholde EU’s konvergenskrav.

Portugal vil gennemføre besparelser på ca. 15 mia. kr. i 2010 og i 2011. Det gøres ved at gennemføre lønstop for offentlige ansatte og 5 pct. nedgang for politikerne, udsættelse af større anlægsprojekter og nedskæring i sociale ydelser. Ydermere sættes skatterne op for både personindkomsten og selskaberne.

 

Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse maj 2010. Nationalbankens Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2010. Finansministeriet, Budgetredegørelse man 2010. EU kommissionens European Economic Forecast - Spring 2010.