Del
Har du lyst til at dykke ned i, hvordan regulering påvirker det danske samfund, i din næste større opgave?
Overregulering har mange uønskede konsekvenser. Overregulering skader bl.a. den økonomiske vækst (se evt. litteraturgennemgangen i i “Economic Report of the President - Together with The Annual Report of the Council of Economic Advisers”, (CEA 2018)) ligesom overregulering i mange tilfælde rammer samfundets svageste, fordi den — udover at skade den økonomiske vækst — gør produkterne dyrere ved at øge omkostningerne og begrænse konkurrencen samt hæmmer adgangen til arbejdsmarkedet (Jeg har beskrevet et udpluk af litteraturen om regulering og samfundets svageste her).
Overregulering er derfor et enormt interessant emne set fra en økonoms synspunkt. Alligevel er danske økonomers viden om, hvordan statens (og kommunernes) regulering påvirker det danske samfund, yderst beskeden. Produktivitetskommissionen kiggede fx kun meget overfladisk på konsekvenserne af overregulering, og kun ét ud af de 43 afsnit i deres slutrapport handlede om regulering. Et fokus der langt fra står mål med de potentialer, der er i bedre og/eller mindre regulering, hvis man ser på den internationale litteratur på området.
En af årsagerne til, at der har været meget lidt fokus på regulering, er at datagrundlaget hidtil har været dårligt. De data, man kan hente på Retsinformation.dk – hvor statslige love og regler samles – er mangelfulde og fyldt med fejl (fejlene er bl.a. beskrevet i bogen ”Regelstaten - Væksten i danske love og bekendtgørelser 1989-2011” af professor på Aarhus Universitet, Peter Bjerre Mortensen, og Mads Leth Felsager Jacobsen). Men i dag findes datagrundlaget i CEPOS’ reguleringsdatabase, som jeg har opbygget, siden jeg startede hos CEPOS i 2017. Vi har nu et godt overblik over udviklingen i regelmængden i Danmark siden 1989. Og jeg stiller gerne mine data til rådighed for en dygtig specialestuderende.
En blandt mange ting, man kunne undersøge, er hvordan udviklingen i regelmængden har påvirket virksomhedernes evne til at vokse sig store. I Frankrig er der en stor mængde regulering, som gælder for virksomheder med 50+ ansatte. Reguleringen betyder, at mange franske virksomheder ikke formår at vokse sig større end 49 ansatte, hvilket meget, meget tydeligt fremgår af nedenstående figur.
I Danmark har vi også masser af regler, der gælder for virksomheder med et vist antal ansatte. Og antallet af regler har været voksende, hvilket fremgår af nedenstående figur. Figuren viser, hvor mange gældende forskrifter af forskellig art, der indeholder sætninger af arten ”X ansatte”, hvor X er et tal.
Så vidt jeg ved, er det aldrig blevet undersøgt, hvad udviklingen har betydet for danske virksomheders mulighed for at vokse sig større end 10, 20, 50, 100, 250 og 1.000 ansatte, som er de typiske grænser i lovgivningen.
Der er masser af andre emner ift. regulering, der er interessante for økonomer, som jeg ikke skal trætte jer med her. Og det afhænger selvfølgelig også af, om det er en bacheloropgave, øvelse eller et speciale, arbejdet skal ende ud i.
Derfor:
Hvis du går med tanker om at skrive om regulering, eller bare vil høre hvilke idéer, jeg har, så skal du ikke tøve med at kontakte mig på mail (herby@cepos.dk), telefon (2728 2748) eller Facebook (www.facebook.com/JonasHerbyCEPOS/).
NB: Bemærk, at der ikke er tale om en opgave, der laves for eller i samarbejde CEPOS. Analyser og resultater vil 100% være jeres. Ovenstående er alene et tilbud om at anvende data og modtage sparring i processen.
Venlig hilsen
Jonas
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2