Rødvin:
Erik Sørensen Vin
Mordaz 2011, Tempranillo drue, Spanien, 14,5%, 69,96 kr.
Thomas udbryder: det er jo min yndlingsdrue!. Det er jo dét man drikker i Spanien. Mærkaten og dermed flasken er dog usandsynligt grim. Allerede nu mener Mads at indholdet virker bedre end udseendet. Johan bemærker at omridset af Spanien ses på toppen – fin detalje. Efter at have duftet til vinen forventer Peter at få noget syrligt ind i munden. Johan råber: Gardiner Jakob!Eyj! Lene mener at den smager godt. Maria er ikke helt nede med den og det samme siger Anette.
Bjarke mener ikke at man kan drikke den hele aftenen. Måske ét max to glas, hvilket flere giver ham ret i. Den er meget tør. Peter mener at den er liiige tør nok og ville gerne have haft noget til den. Thomas er lidt skuffet og ville ikke have skudt på at det var en Tempranillo. Det er lidt unfair at vi drikker den sidst på aftenen. Havde vi fået den til hovedretten kl. 7 var den nok meget god. Flere er enige. (Redaktionen kan oplyse at denne vin blev smagt som vin nr. 14!). Thomas siger, MEGET IRONISK, at det er en rigtig pigevin.
Karakter: 5,3
HJ Hansen
Villa di Mare 2011, Negroamaro drue, Puglia, Italien 13%, 41,67 kr. (tilbud)
Maria lægger med det samme mærke til mærkaten som hun synes er ”mega sej” og ”ret hip”. Jakob mener at den er lidt firser postmoderne. Farven er flot rubinrød og Bjarke synes den dufter lidt som portvin. Peter noterer sig at vinen intet gardin har. Redaktionen får vinen i munden og Lene mener at vinen mangler lidt dybde, mens Thomas og Peter straks konstaterer at det er en bællerødvin (dette er et positivt udtryk, hvis nogen skulle være i tvivl). Johan bemærker at vinen har en let nøddesmag. ”Jeg vil gerne åbne den her, det er en dejlig vin”, siger Peter nøgternt. Der er enighed om at den ikke bliver hængende på tungen så længe, så man sagtens kan drikke rigeligt af den – og så er det en god begynderrødvin. Redaktionen vurderer at vinen egner sig bedst til en lidt fed pastaret og ikke det røde kød der kun lige akkurat har kysset panden.
Karakter: 6,3
Barley Wine
Les Courtines 2011, Frankrig, 12,5%
Flasken har skruelåg og etiketten er prydet med et smukt bronzetema, hvilket får vinen til at se dyr ud. Det konstateres at vinen samtidig ser rar ud. Ved det første øjekast på indholdet der hældes i glasset, ser farven rubinrød ud og vinen har samtidig flotte gardiner som bliver siddende rigtig længe. Vinens duft er dejlig og kraftig – muligvis en snert af lakrids? Alle er begejstrede! En enkelt påstår at den smager af en morgenvin (uddybes ikke nærmere). Problemet under denne vinsmagning er, at en dame på den anden side af vejen har bare bryster, hvilket har taget lidt af fokus væk. Lad os håbe at hun er gået i seng inden næste vin. Det er ikke en bællevin, men den smager fortrinligt. Brysterne kan have influeret karaktergivningen.
Karakter: 10,0
HJ Hansen
Dois Vales 2011, Douro, Portugal, 60 kr.
Her halvvejs i vinsmagningen er det vanskeligt, at få redaktionen op og ringe over flasken. Samtidig er de bryster(set ud af vinduet), som tidligere satte stemningen i vejret, nu væk. En neutral lidt kedelig flaske kommer det samstemmigt fra redaktionen. Bjarke vil gerne se den med hænderne og kan konkludere, at flasken ikke er maskulin og derfor er svær at medbringe til en drengemiddag. Vinen kommer i glasset og der er straks begejstring over den flotte mørklilla farve. Gardiner er der er ikke noget af; Johan synes at den piller gardinerne fra de tidligere smagte vine ud af hans glas. Der er splittelse omkring duften, nogen mener at den lover meget, andre at den dufter af netto-vin som af ukendte årsager er blevet referencepunkt for smagningen (måske et udtryk for den gennemsnitlige studerenes vinhandler). Vinens smag vokser langsomt på nogen efter anden og tredje slurk, men der er flere som ikke ville tage denne flaske ned fra hylden.
Karakter: 6,3
Barley Wine
La Puima 2011, Italien (Abruzzo), Montepulciano, 13 %
Bjarke mener at vinen, ud fra dens udseende, er en god anden-dates-flaske. Peter synes at flaske er flot og pointerer at ”damen i butikken synes den var lækker”. Johan betragter flasken og noterer sig at det er en deluxe flaske – guldfjer på fronten skaber positive forventninger. Peter udtrykker at det er den flotteste farve indtil videre (efter 10+ flasker er dette mindre troværdigt..). Johan synes der er lidt gardiner, men er ikke helt oppe at ringe over dem. Anette (nyankommen, relativt ædru i forhold til selskabet) synes at den er lækker – selskabet giver hende ret. Peter og Lene bliver glade for duften – Johan synes det lugter af ”ny vin” – og smager. Maria synes den er mild og rund. Peter har store forventninger med lækker duft, flot farve, flot flaske… og vurderer, at en smule iltning vil fuldende smagen. Bjarke synes ikke smagen er noget ”at råbe hurra for”, mens Jakob mener at det er vinens temperatur (ok kold) der fucker med ham. Thomas er ikke så solgt til vinen. Peter bliver heller ikke helt ophidset. Lene hopper og danser over vinen. Der er enighed om at vinen har vegetal aroma (sommelier-lingo). Thomas om potentialet: skal drikkes indenfor 30 min efter åbning.
Karakter: 8,4
Holte Vinlager
Ca’del Toscanello 2009, Italien, 14,5 %, 149 kr. (70 kr. v. 6 fl.)
Slank flaske (næsten som en dessertflaske). Stram og elegant siger pigerne. Vinen har en farve der er tæt på portvin. Det er ikke en ren farve fra midt til omkreds (det kigger vi sommelier’er jo efter). Vinen har en kraftig duft, som Lene mener er en god duft og meget nøddeagtig. Indtil dette punkt er stemningen omkring vinen positiv, men dette ændrer sig dog straks redaktionen hælder dråber i munden.
Smagen er meget tør og syrlig. Peter mener at eftersmagen minder om tømmermandsmorgen dagen efter. Johan udtrykker at vinen er for kraftig til at være en bællevin (hvilket jo også var et positivt udtryk). Vinen er meget tynd og efterlader ingen gardiner i glasset. Vinen ender på en sidsteplads i rødvinskategorien.
Karakter: 3,6
Holte Vinlager
Salento Zinfandel 2011, Zinfandel, Italien, 13 %, 75 kr.
Zinfandel er et typisk californisk vin. Den gyldne globus på etiketten skruer forventningerne i vejret. Globussen betyder, at vinen har fået Holte Vinlagers kvalitetsmærke. Johan mener at vinen har en mere brun farve end de andre vine vi tidligere har bedømt. Duften er sur duft og egner sig derfor bedst til madvin. Da det er aftenens sidste vin kommer den ikke helt til sin ret. Peter synes at vinen har en skøn smag, og han kan derfor sagtens se sig selv købe et par stykker (eller 12 – han er jo ikke stud.polit længere). Eftersmagen er fin lang og en smule frisk. Som redaktionens kulinariske overhoved, mener Anette at vinen passer godt til pasta. Til den interesserede læser, skal det for retfærdighedens skyd oplyses at vinen er smagt som den sidste ud af 16 vine.
Karakter: 7,0
Vinoble
Las Gavias 2011, Campo de Borja, Spanien, 14%, 89 kr.
Druen er Thomas’ yndlingsdruenavn. Vinen har en lækker duft, men farven er lidt brun, som Peter dog synes er flot. Maria synes at farven er meget rosinagtig, hvilket duften også er. Jakob mener at duften er mere i retning af pesto (hmm.. – forklaring følger ikke). Johan tænker gløgg, men uden alt det gode ifølge Bjarke. Den smager lidt sjovt, men meget godt når man lige får den rigtigt på tungen. Der er en smag af ribs og brombær. Peter kommer til at tænke på cocktailbar. Der er meget dejligt på Frederiksberg (??). Johan mener at vinens smag er meget fyldig og kommer ud i hele munden. Smagt klokken 00.39 og brysterne er nu endegyldigt gået i seng. Selv mandebrysterne er væk…
Karakter: 7,0
Vinoble
Vega Libre 2012, bobal og tempranillo, 12%, 69 kr.
Det konstateres at dette er en fredagsvin i Herning, hvis der er dækkes stort op til fredag. Der kan scannes på den bageste etikette med scanapp, hvor man kan se et billede af vinen samt læse samme etikette – ikke den vildeste detalje. Farven er lidt kedelig og gardinerne er stort set fraværende. En enkelt konstaterer at duften er lidt hen ad opvaskemiddel. Det er en syrlig lugt som hurtig sætter sig igen. Thomas råbe at den er pisse god, yngling efter første smag. Efter tredje smag falder vurderingen til kedelig fra selvsamme Thomas. Peter mener at den sagtens kan drikkes og tilfredsstiller forventningerne. Det er en sikker rødvin i forhold til en 50-75 kr.’s vin pointerer Jakob.
Karakter: 5,9
Vinoble
Dona Carlotta, Chile, Valle Central, 12,5 %, 59 kr.
Flasken ledte straks samtalen hen på hårde hvidevarer og Simon Spies (tænkt selv over den). Flasken er en smule speciel – lidt buttet i toppen. Det bemærkes at Mads praktiserer en meget jysk indstilling til vinsmagning, hvilket muligvis afspejles i karaktererne. Duften er dejlig. Farven holdes ikke fra midte til omkreds. Lene pointerer at hun sagtens kan blive fuld i denne vin – Bjarke mener det er en bællevin. Thomas og Johan er det negative og meget højlydte kor, mens resten af redaktionen udtrykker begejstring for vinen. Den er meget mild i smagen uden en kraftig eftersmag. Det bemærkes at vi på dette tidspunkt i vinsmagningen har tendens til at give en smule højere karakterer, hvilket afspejles af en meget positiv stemning.
Karakter: 7,5
Løgismose Vin (smages kl. 00.00)
Lupi Reali 2012, Italien, 12,5 %, 67 kr.
Fed feautere med 3D-ulv på flasken. SKRUELÅG = LOVE. En smule syrlig duft. Småsprittet smag. Økologisk – woot. Jakob: ”Den lugter lidt af prut” ☺ Thomas konstaterer at der tidligere har været tislugt, men ikke prutlugt. Mads (som ikke kan lide vin) siger at det ikke er det værd at drikke den. Peter mener at det er et kæmpe problem den lugter så meget af prut. Efter at have smagt vinen mener Jakob ikke den er ligeså slem som lugten. Lene kunne drikke den som en bag and box. Peter får her sagt: ”den suger da al saften ud af mit korpus”. Peter mener at eftersmagen er lidt tør og Lene er af den opfattelse at vinen er god til mad.
Karakter: 6,0
Vinderne
I kategorien rødvin løber Les Courtines 2011 fra Barley Wine med sejren og en karakter på 10,0 (hvilket jo er yderst bemærkelsesværdigt når karakterne er uddelt af politter).
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2