Vismændene og den nye pandemilov

Jeg har i dag et indlæg i Information, hvor jeg peger på problemerne i, at vismændene "på helt centrale områder skøjter hen over afgørende nuancer" i forhold til af klæde politikerne på til at vedtage en ny pandemilov.

Skimmer man vismændene seneste rapport (Dansk Økonomi, efterår 2020), giver den et indtryk af, at det var statens nedlukning, der fik pandemien under kontrol i foråret.Ganske vist behandler vismændene adfærd både i en empirisk model og (en lille bitte smule) i deres empiriske gennemgang, men det løbende summary (i venstre margen,n hvor de fx "Restriktioner bidrager til mindre smitte,… hvilket er en forudsætning for hurtig normalisering af økonomien")og mange af formuleringerne i rapporten ender med at give læseren et indtryk af, at det i høj grad er staten, der styrer pandemien.Det mener jeg ikke er tilfældet.

Vismændene [kunne] med fordel have gjort mere ud af at belyse, hvad der drev pandemien ned i foråret. Der er ingen tvivl om, at danskerne reagerede længe før, landet lukkede ned. Allerede før 11. marts hilste vi med albuer, holdt afstand og sprittede hænder. Og 12. marts var skoler og arbejdspladser tomme, selv om alt i princippet var åbent. Frivillig adfærd havde altså en stor betydning, og en bred vifte af nyere litteratur peger da også på, at befolkningernes frivillige adfærd – hjulpet på vej af information og signaler fra staten – har været langt vigtigere end statens nedlukninger. Kort sagt kunne vi formodentlig have opnået cirka samme effekt uden at lukke frisører, massører, restauranter osv., fordi det var vores frivillige isolation, holden afstand og spritten hænder, der betød mest. Det peger i retning af, at pandemier bedre håndteres med fokus på de tiltag, som vismændene selv peger på: information, kontaktopsporing osv.

Reelt set har vismændene i deres litteraturgennemgang (iBOKS V.9) kun ét brugbart studie med, som skelner mellem frivillig og tvungen adfærdsændringer (Courtemanche et al. (2020)). Om dette skriver vismændene:

Der undersøges fire forskellige tiltag: udgangsforbud (såkaldt shelter-in-place orders), lukninger af offentlige skoler, forbud mod større offentlige forsamlinger og forbud mod underholdningsrelaterede erhverv, som f.eks. barer, restauranter og fitnesscentre. Der findes signifikante effekter af udgangsforbud og af at lukke underholdningsrelaterede erhverv, men ikke af skolelukninger og forbud mod større offentlige forsamlinger. Courtemanche mfl. (2020) nævner, at fraværet af statistisk signifikante effekter for de to sidstnævnte typer af tiltag kan skyldes statistisk usikkerhed, eller at skolegang og større forsamlinger er blevet erstattet af mere uformelle sociale aktiviteter. Derfor er det relevant at overveje, om denne type af substitution kan finde sted, når effekten af forskellige tiltag evalueres.

Selvom adfærd under pandemier er et relativt nyt område, findes der trods alt efterhånden en del andre studier, som skelner mellem frivillig og tvungen adfærd (se fx Chaudhry et al. (2020), Goolsbee and Syverson (2020) ogAllcott et al. (2020)).Og de kommer i høj grad frem til det samme konklusion: At frivillig adfærd er enormt vigtig ift. at håndtere pandemien.

Dette er ikke overraskende. Det er præcis, hvad vi ville forvente som økonomer. Selvfølgelig reagerer folk på risikoen for at blive smittet med en farlig sygdom. Og givet at staten kun kan regulere en relativt lille del af vores sociale interaktioner (med mindre den spærrer os inde), vil frivillig adfærd dominere tvungen adfærd.

Men denne indsigt kommer desværre ikke særlig tydeligt frem i rapporten. Og det er en skam, for det er måske denvigtigste indsigt lige nu, hvor regeringen har fremlagt et forslag til en ny epidemilov, og hvor hver fredag eftermiddag er en ny anledning for regeringen til at belemre borgerne med skraldespandspolitik.

Jeg slutter derfor mit indlæg med at efterlyse mere fokus på dette:

Desværre ender vismændenes afsnit om pandemier derfor med at være relativt unyttigt i forhold til at få besvaret spørgsmål, der er helt centrale for den førte politik under pandemier. Det er muligt, at vismændene mener, at det ligger uden for formålet med deres rapport at frembringe den nødvendige viden i forhold til at lave en god pandemilov. Men når vismændene bringer emnet op, burde de som minimum have gjort klart, at dette er vigtige pointer, som skal belyses, inden politikerne vedtager en ny pandemilov.
Mit forslag er derfor, at regeringen og Folketinget – inden man giver regeringen nye permanente magtmidler – nedsætter en ekspertgruppe, som grundigt undersøger, dels hvor godt tvungne nedlukninger af økonomien virker i forhold til frivillig adfærd, og dels under hvilke omstændigheder omkostningerne ved de tvungne nedlukningerstår mål med gevinsterne.

Hele indlægget kan læses gratis her.

Litteratur

Allcott, Hunt, Levi Boxell, Jacob C Conway, Billy A Ferguson, Matthew Gentzkow, and Benny Goldman. 2020. “What Explains Temporal and Geographic Variation in the Early US Coronavirus Pandemic?” NBER Working Paper, October, 55. https://doi.org/10.3386/w27965.