I nogle makroøkonomiske modeller beskrives indkomsten (Y) i samfundet som en funktion af arbejdskraft (L), kapital (K) og teknologi (T). Altså hvor meget vi arbejder (Labor), hvor mange værktøjer og maskiner vi har til rådighed (Kapital), og hvor mange ting vi har opfundet (Teknologi).
Men hvad er "Teknologi" egentlig i denne sammenhæng? Jeg har altid tænkt på det som opfindelser. Altså konkrete ting som gør, at vi kan arbejde hurtigere og mere effektivt. Dampmaskinen, computere og internettet for eksempel. Eller en gravko i stedet for 50 mand med skovle.
Så vidt jeg husker, er det i (visse ) modeller T, der er afgørende for væksten i samfundet, hvilket kort fortalt vil sige, at det er den teknologiske vækst der fører til øget velstand. Og som altså gør, at vi over tid oplever en (næsten konstant) vækst på mellem 1,5% og 2,0% (se evt. denne smukke figur)
Men faktisk tror jeg, at jeg længe - i ren økonom-beskedenhed - har undervurderet den del af T, der kan tilskrives samfundsmæssige reformer med en snert af økonomisk fornuft bag. For eksempel var effekten af stavnsbåndets ophævelse nok langt større end effekten af dampmaskinen.1 Det indre marked i EU har helt sikkert også haft en stor betydning for væksten, ligesom omlægningen af landbrugsstøtten til i højere grad at være uafhængig af produktionen har været vigtig (selvom man langt fra er i mål endnu).
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at økonomisk teoris muligheder for at bidrage til T er udtømte, hvad de løbende debatter om lejelov, efterløn, landbrugsstøtte m.m. vidner om, så der vil i fremtiden stadig være skarp konkurrence fra økonomernes side til "Ole Opfinder"
Mvh
Jonas
Også posted på blog.incentivepartners.dk.
- Det var naturligvis ikke økonomer, der fik stavnsbåndet ophævet, men økonomisk teori kan meget nemt bidrage til fortællingen om, at det var en meget god idé (privat ejendomsret, fornuftige incitamenter etc.) [↩]
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2