Ny grøn model for Danmark på vej


Økonomer fra Københavns universitet, Århus universitet og DREAM har de seneste to år deltaget i et forskningsprojekt hvis overordnede formål er at opbygge en ny grøn model for Danmark. Forskningsprojektet er finansieret af Carlsbergfondet, KR Fonden og EPRN og ledes at Peter Birch Sørensen, KU og undertegnede. Den nye model kommer til at hedde GrønREFORM.

Regeringen har valgt at lade sin satsning på nye grønne regnemodeller tage udgangspunkt i dette projekt. Der er derfor afsat penge på finansloven til at danne en modelgruppe beliggende i DREAM. På denne baggrund har vi i DREAM ansat 4 AC’ere og 4 studenter. Den nye GrønREFORM-modelgruppe bliver nabo til den kun 2 år gamle MAKRO-modelgruppe, der har samme størrelse (MAKRO er en ny konjunkturmodel for Danmark, vi er ved med at bygge i DREAM. Det skriver jeg om en anden gang). DREAM udgør i dag et moderne modeludviklingsmiljø med knapt 30 ansatte, der på baggrund af snart 25 års erfaring er blandet ind i de fleste nye økonomiske modeludviklingsprojekter i Danmark.

Efter de nye ansættelser i GrønREFORM-modelgruppen er der i alt tilknyttet 19 forskere og modeludviklere til det det nye grønne projekt (se billedet). Se her for et Deadline-interview om projektet med Peter Birch Sørensen.

Formålet med projektet er at udvikle en dynamisk miljø- og klimaøkonomisk simulationsmodel for dansk økonomi. Modellen skal på systematisk vis kunne belyse de vigtigste miljø- og klimaeffekter af danske økonomiske aktiviteter. Den vil desuden muliggøre en vurdering af, om den forventede og planlagte udvikling i dansk økonomi lever op til de vigtigste mål for miljø- og klimapolitikken, og den vil kunne belyse, hvilke indgreb, der måtte være nødvendige for at leve op til målene på en omkostningseffektiv måde. Samtidigt vil modellen kunne belyse effekterne af miljø-, energi- og klimapolitikken på samfundsøkonomien, de offentlige finanser og de enkelte erhverv.

Hvis disse ambitiøse formål skal virkeliggøres, er det nødvendigt at modellen giver en detaljeret beskrivelse af de sektorer der har størst betydning for miljø og klima. Disse sektorer udgøres af forsyningssystemet (el og varme), landbruget, transport, samt affaldshåndtering og genanvendelse (cirkulær økonomi). Sådanne sektorer beskrives bedst ved hjælp af såkaldt bottom-up-data – dvs. data der tager udgangspunkt i teknisk data for faktiske teknologier, og ikke abstrakte produktionsfunktioner som vi f.eks. kender det fra CES-funktioner, som vi typisk bruger i økonomiske simulationsmodeller. En central modelmæssig udfordring i et projekt af denne type er derfor netop, at integrere bottom-up-data i en makromodel. Modellen vil endvidere beskrive indsatsen for og omkostningerne ved emissionsreduktioner i alle økonomiens øvrige sektorer.

En anden central målsætning er, at GrønREFORM ikke blot skal kunne anvendes af relevante forskningsmiljøer, men også af ministerier og andre interessenter til at vurdere økonomiens påvirkning af miljøet, samt specifikke miljø-, energi- og klimapolitiske tiltags samfundsøkonomiske effekter og omkostninger.

Under forskningsprojektet er der på nuværende tidspunkt udviklet en detaljeret model for el- og varmesektoren. Det ambitiøse mål har været at udvikle en forsyningsmodel der er disaggregeret nok til at afspejle de underliggende bottom-up-teknologier, men aggregeret nok til at den kan integreres fuld ud i GrønREFORM. Herved undgås ’linking’ mellem en økonomisk og en teknisk model, som ellers er et ret udbredt fænomen i energi-modeller. Linking betyder, at man kører to separate modeller i stedet for én integreret model. Man linker så modellerne sammen gennem et par nøglevariable, fx elprisen og elproduktionen. Et problem med at linke modeller er, at der kun er begrænset samspil mellem hvad der sker i den tekniske model og i den økonomiske model.

Forsyningsmodellen findes i en disaggregeret og en aggregeret version. Den disaggregerede version af forsyningsmodellen arbejder på et ekstremt detaljeret niveau (8.760 timer om året, 34 varmeområder, ca. 7.800 værker, 14 lande mm.) og er baseret på det samme data som Energistyrelsens model RAMSES anvender. Der er udviklet metoder til at aggregere denne model, således at egenskaberne på års-niveau tager så lidt skade som muligt. Det er f.eks. vigtigt at den dannede el- og varmepris afspejler der underliggende forsyningssystem så godt som muligt. Det er denne aggregerede model der skal integreres i GrønREFORM.

Der er endvidere opbygget en 8-sektor model for landbruget, som gør det muligt at regne på landbrugets emissioner. Dette er gjort ved at krydse regnskabsdata fra en eksisterende partiel ligevægtsmodel for dansk landbrug, den såkaldte Esmaralda-model, med nationalregnskabsdata. KU har lavet et første udkast til modellering af affaldshåndtering og genanvendelse, baseret på data og viden fra DTU. Endelig er der bygget en første version af den dynamiske multisektor-struktur for den samlede økonomi.

Foran os ligger 2 spændende år med en masse arbejde. Det er den nye modelgruppes opgave at samle de mange delprojekter i et samlet hele, at modellere grundmodellen, at udføre eller støtte integrationen af forskernes delmodeller og at professionalisere den samlede infrastruktur omkring modellen. En vigtig opgave vil være at udvikle et model-setup, der gør det muligt for fremtidige brugere i ministerier mv. at arbejde med den store model.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk