Carl-Johan Dalgaard

DJØF på vildspor

Forleden udkom Produktivitetskommissionens seneste rapport om uddannelse og innovation.  Rapporten slår bl.a. til lyd for en justering af incitamenterne i uddannelsessystemet; ikke mindst for uddannelsesinstitutionerne. Dette skal bl.a. ses i lyset af det faktum, at optaget på de videregående uddannelser er øget mest over de sidste 15-20 år indenfor de uddannelser der initial havde de ringeste løn-og beskæftigelsesudsigter. Den udvikling er selvsagt uhensigtsmæssig ud fra en produktivitetsdagsorden. Derfor anbefaler vi bl.a., at uddannelsesinstitutionerne fremover ikke alene aflønnes efter hvor mange studerende der filtres igennem systemet, men også bør afspejle kandidaternes efterfølgende løn- og beskæftigelsesmuligheder.

Det kan nok ikke undre, at en sådan anbefaling skaber furore i visse kredse; fx fra de der organiserer faggrupper præget af relativ stor ledighed, og som samtidigt oplever stor vækst i indtaget på universiteterne (og dermed i den fremtidige medlemsskare). Men det kom unægtelig som en overraskelse, at den vel nok skarpeste kritik kom fra… DJØF?

Her er formand Lisa Herold Ferbing konkluderende betragtninger:

Samlet anlægger produktivitetskommissionen den helt forsimplede vinkel på uddannelse, at kun de uddannelser, der kaster den højeste løn af sig, er noget værd for samfundet. Det er et farligt og fattigt syn på uddannelse, når man ikke anerkender den bredde og mangfoldighed af kompetencer, der kendetegner det danske samfund. Djøf anbefaler kraftigt, at politikerne ikke funderer fremtidens uddannelsessystem på så snævre parametre.”

Af udtalelsen må man forstå, at Lisa Herold Ferbing:

(1)  ikke har forstået, at opdraget for Produktivitetskommissionen er at fokusere på produktiviteten. Vores kommissorie tilsiger, at vi skal give råd om hvordan denne kan styrkes på samfundsniveau. Vi er ikke blevet bedt om at udtale os om den samfundsmæssige ”herlighedsværdi”, i bred forstand, af diverse uddannelser.

(2)  Ikke er bekendt med, at lønninger afspejler produktivitet, hvorfor disse ganske naturligt er af interesse for en produktivitetskommission.

Denne, og lignende, udtalelser skal måske slet og ret tilskrives uvidenhed fra formandens side, hvilket man i så fald blot bør forbigå med tavs hovedrysten. Men det er lige skrapt nok at læse, at DJØFs formand vurderer, at Produktivitetskommissionens input til en videre politisk diskussion om fremtidens uddannelsessystem er decideret farligt. Det er mildt sagt en løjerlig udmelding fra en fagforeningsformand der organiserer medlemmer hvis metier er, at udføre økonomiske analyser der kan agere input i en videre politisk debat. 


4 kommentarer


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. december 2013 #1

Ad 2) Dette kan jo være sandt. Som fagforeningsboss er der vel mere fokus på market power end produktivitet når lønnen skal forhandles?

Kunne være sjovt at spørge hende om vi skulle gøre det modsatte. Fortsat sende flere penge efter de mindst rentable uddannelser. Man kunne så udpege de 20 mindst rentable uddannelser og fordoble tilskuddet til disse. Produktivitetskommisionen er dog nok for forsimplet til at overveje sådanne forslag!


Rasmus Laage Kring

Rasmus Laage Kring @ d. 20. december 2013 #2

Nu har jeg kun læst citater i her i artiklen. Men som jeg læser dem, så sætter hun ikke spørgsmålstegn ved produktivitetskomiteens resultater eller hvorvidt resultaterne er brugbare.

Hun argumentere bare for, at produktivitet ikke skal være det eneste mål for vores uddannelsessytem.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. december 2013 #3

Hm, jeg læser to pointer:

1) Fortidens resultater forudsiger ikke nødvendigvis fremtidens behov. Citat: "”Produktivitetskommissionens rapport om uddannelsessystemet lider under troen på, at fremtidens arbejdsstyrke med fornuft kan planlægges efter arbejdsstyrkens livslønninger, der jo rækker bagud. I en global konkurrencetid, hvor arbejdsstyrkens omfang og kompetencer er under konstant og stor forandring, er det en meget farlig vej at gå ad, ...”

2) Kompetencer viser sig ikke kun i lønnen. Citat: "... kun de uddannelser, der kaster den højeste løn af sig, er noget værd for samfundet. Det er et farligt og fattigt syn på uddannelse, når man ikke anerkender den bredde og mangfoldighed af kompetencer, der kendetegner det danske samfund. "

For det første er det rigtigt at man ikke blot kan ekstrapolere en trend, men hvis man observerer noget er ugunstigt over lang tid, og man ikke har nogen grund til at forvente forandringer, så kan de jo stadig godt være man skal ændre adfærd.

For det andet, siger hun, at Produktivitetskommisionen tror, at det kun er dem med de højeste lønninger, som bidrager.til "samfundet". Det er dog noget sludder, og man må tro hun taler mod bedre vidende. Selvfølgelig ved "de" godt, at der kan være et positivt marginalt afkast ved en bestemt uddannelses ekstra uddannelsesår, selvom andre uddannelser har højere afkast. Der er dermed "plads" til uddannelser som også kun giver det 50. højeste livsindkomst. Derfor kan afkastet ved humaniora studieretning X dog godt være så lavt, at det ikke er klogt at tillade en 300% stigning i optaget fra 1991 til 2011.

Så nej, ud fra citaterne siger hun ikke blot, at det ikke kun er produktivitet der tæller, hun siger også at 1) i morgen kan det godt være at det hele ændrer sig og pludseligt er det litteraturhistorikere som er smartest at have afsindigt mange af og 2) kommisionen siger at kun dem med de allerhøjeste lønninger bidrager.


Rasmus Hougaard Nielsen

Rasmus Hougaard Nielsen @ d. 21. december 2013 #4

@carl-Johan

Mener du i fuldt alvor at lønninger afspejler produktivitet? Det forudsætter en antagelse om fri konkurrence på alle markeder, hvilket vel ikke er svært at afvise. Hvad med en faktor som magt?

En overset pointe er dog også at uddannelses systemet jo blot er blevet det nye aktiveringssystem. Det er da langt billigere at have folk i uddannelse end på dagpenge, eller hvad?


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard blev Ph.D. i økonomi i 2002, og er i dag Professor ved Økonomisk Institut. Mellem 2002 og 2012 var han adjunkt, lektor og mso professor ved Instituttet. Undervejs har han desuden været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universiet og Universitat Pompeu Fabra. Han forsker/ underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling og er tilknyttet redaktionen af tidsskrifterne Economica og Journal of Economic Growth.