Carl-Johan Dalgaard

Humlebien: en god metafor?

Det bliver ofte antaget, at "humlebien" er en fin metafor for den danske økonomi. Men er den nu også det?

Facts på bordet. Overfladisk er humlebien et lettere buttet insekt, der angiveligt ikke burde kunne flyve, men altså vælger at gøre det alligevel. Hvori består det betimelige i en sammenligning med Danmark? Jo, det lidt opsvulmede korpus anses for at være et billede på størrelsen af den danske offentlige sektor, og det videnskabeligt overrumplende i, at vores trinde ven flyver er så en henvisning til det forbløffende i, at den danske økonomi overhovedet vokser. Tip top metafor, vil nogen nok mene.

Fysikerne er imidlertid ikke imponerede. Faktisk bliver det fra dén kant hårdnakket benægtet, at der skulle være nogetsomf#@$inghelst overraskende i at ”Buddha-bien” leviterer . Hør selv:

“The venerable line about scientists having proved that a bumblebee can't fly appears regularly in magazine and newspaper stories. It's also the kind of item that can come up in a cocktail party conversation when the subject turns to science or technology. [...] Often, the statement is made in a distinctly disparaging tone aimed at putting down those know-it-all scientists and engineers who are so smart yet can't manage to understand something that's apparent to everyone else. [...] the story has had remarkable staying power, and the myth persists that science says a bumblebee can't fly. Indeed, this myth has taken on a new life of its own as a piece of "urban folklore" on the Internet.“ -- Peterson , 2004, Flight of the Bumblebee, Science News.

En vandrehistorie gudhjælpemig. Hvem hulen er kommet på dét nonsens, at kræet ikke burde kunne flyve? Meningerne er delte. Men Wikipedia omtaler et muligt arnested: John McMasters (nb: tilsyneladende for aerodynamikken hvad Robert Solow er for økonomisk vækstteori) recounted an anecdote about an unnamed Swiss aerodynamicist at a dinner party who performed some rough calculations and concluded, presumably in jest, that according to the equations, bumblebees cannot fly.” Løseligt oversat: En lettere overrislet fysiker har skriblet noget (vås) ned på en serviet i festligt lag ...og resten er historie.

Hvor efterlader det os? Ja med et insekt der hamrer af sted med 3 m/sek til trods for dets fersken formede korpus. I øvrigt helt ukontroversielt, set med videnskabelige øjne. (Til stor lettelse for "basse", er jeg sikker på.) 

Det betyder selvfølgelig ikke, at man fremadrettet bør undgå humlebi-metaforen i dansk vækstøkonomisk sammenhæng. Men man skal bare være bevidst om, at dét man i realiteten siger er, at den danske økonomi (med dens store offentlige sektor) vokser i et ganske respektabelt tempo, hvilket fagligt set er fuldt forståeligt. For det tilfælde, at dét ikke er hvad man ønsker at kommunikere bør man nok ryste posen og finde en anden dyre-metafor. 

For god ordens skyld bør det måske afslutningsvis påpeges, at tingenes faktiske tilstand også vanskeliggør fortolkningen af indlæg der sammenligner vores hårdt prøvede insekt med Schweitz, Bangladesh, dansk landbrug, en Kia Picanto og fodboldholdet AC Horsens. Vil jeg tro.

4 kommentarer


Samuel Clements

Samuel Clements @ d. 18. june 2013 #2

Kære Carl Johan

Mon du kan hjælpe med at afklare dette tankeeksperiment?

Økonomisk vækst defineres som stigning i årlig BNP. BNP er summen af privat og offentlig forbrug, investeringer og nettoudenrigshandel inden for et givent år.

Mange af de opgaver inden for den offentlige sektor vil jeg kalde "omsorgsydelser" - opgaver, der typisk førhen foregik uden for den monetære økonomi, og dermed ikke indgik i BNP regnskabet.

Ville man få et anderledes BNP resultat, hvis man korrigerede for udførslen af disse opgaver - som man i Danmark får penge for, fordi man jo passer dem man ikke er familie med, men som man i andre lande overlader til familien?


Samuel Clements

Samuel Clements @ d. 18. june 2013 #3

Eller... hvis andre lande, for eksempel England, blev korrigeret opad ved at bogføre velfærdsydelser, som blev uformelt udført? Ville Danmarks placering på verdensranglisten hvad angår BNP så falde?


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 18. june 2013 #4

Hej Samuel

Jeg tror jeg svarer på det samme spørgsmål i forlængelse af dette blogindlæg (se #12, efter svar til Martin): http://altandetlige.dk/blog/carljohandalgaard/mathus-hes-baaaaack-522

Hvis jeg tager fejl, og spørgsmålet er et andet, må du lige sige til.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 18. june 2013 #5

I Danmark snakker vi meget om produktivitetsudviklingen for tiden. Så vidt jeg husker (fra første rapport) fokuserer Produktivitetskommisionen på BNP per arbejder som produktivitetsmål. Det er ofte denne variabel som har hovedinteresse i vækstmodeller, og i forhold til Clements oprindelig post i denne tråd, er det sandsynligvis vækst i denne størrelse han tænker på, når han spørger om effekterne på vækst.

Jeg tror Dalgaard's ovenstående henvisning er svar på spørgsmålet fra Clements. Niveauerne er forskellige alt efter måden opgaverne udføres på. Når vi har affundet os med dette, er det så ikke også muligt at væksten i vores Y/N-mål afhænger af hvordan disse ydelser udføres? Hvis de ydelser som i nogle lande sker i markedet og andre lande sker i private hjem har meget forskellig produktivitetsvækst fra resten af aktiviteterne i samfundet, da vil det formodenligt gøre vores Y/N-mål får velstand inkonsistent i forhold til den "sande" (brugt meget løst her) velstand.

Hvis der i Danmark i løbet af de seneste år er blevet lavet mere (bedre) aftensmad per person i de danske køkkener (hurtigere stigning heri end i Y/N), da vil Y/N vel i en eller anden forstand undervurdere væksten i velstanden i Danmark? Eksemplet er karikeret, men hvis vi snakker om at børnepasning, ældrepleje, og lignende ting, kan det vel betyde en del i det store billede hvis disse tjenesters produktivitetsudvikling udelades. Den samlede produktivitetsudvikling (aka vækst) vil dermed som følge blive enten under- eller overvurderet - og når man sammenligner på tværs af lande skal man være opmærksom på, at man ikke sammenligner produktivitetsudviklingen i samme delmængde af samfundets aktiviteter.

I øvrigt er det rart, at der bliver sagt fra overfor humlebimetaforen.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard blev Ph.D. i økonomi i 2002, og er i dag Professor ved Økonomisk Institut. Mellem 2002 og 2012 var han adjunkt, lektor og mso professor ved Instituttet. Undervejs har han desuden været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universiet og Universitat Pompeu Fabra. Han forsker/ underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling og er tilknyttet redaktionen af tidsskrifterne Economica og Journal of Economic Growth.