Carl-Johan Dalgaard

Kan klimaet tåle mere vækst?

For nyligt afsluttedes klimaforhandlingerne (COP 17) i Mexico. Efter alt at dømme med et forholdsvist pauvert resultat; i al fald nåede man ikke frem til nogen juridisk bindende aftale om  reduktioner i udledningen af CO2. Hvorfor kan politikerne ikke nå til enighed, hvis nu alt hvad der kan krybe og gå af klimaforskere, fortæller os, at det er nødvendigt at træde på bremsen, når det gælder CO2 udledningerne?

Selvom de færreste politikere nok har lyst til at sige det højt, er ”økonomisk vækst” nok en del af baggrunden for, at COP17 udviklede sig til en...  Mexican Stand-off. Bekymringen er utvivlsomt, at man ved energi besparelser (og afledte CO2 reduktioner) går glip af vækst "i dag" mod nogle klima gevinster engang i fremtiden, hvilket kan være svært at forklare vælgerne (siden de fleste af dem der "vinder" på den byttehandel endnu ikke kan stemme).

På græsrodsniveau er vækst omvendt meget eksplicit i fokus: vækst er ”ondt”. Ja, ”nul vækst” i BNP per indbygger anses faktisk ofte for at være en fornuftig vej frem; den moralske vej frem. Ikke mindst siden det kan hævdes, at der ikke er nævneværdig ”lykkeværdi” i øget indkomst per indbygger i rige lande som Danmark; se fx dette interview med bl.a. min med-blogger Jesper Jespersen.

Man kommer let til at overdrive graden hvorved øget energi forbrug (CO2 udslip) er en forudsætning for økonomisk vækst, som Niels Kærgaard gør opmærksom i denne udmærkede kronik. Men, at der ér en stærk sammenhæng synes vanskeligt at benægte.

Noget nær essensen af den Industrielle revolution var tekniske innovationer der tillod, at menneskelig energi kunne erstattes af ”ekstern energi”, hvilket muliggjorde produktionen af flere, og mere komplicerede (ofte mere værdifulde) varer.  Dampmaskinen tillod således højere produktivitet for den enkelte, samt selvfølgelig også, at de producerede varer kunne handles over større afstande, hvilket tillod arbejdsdeling der også bidrog til øget produktivitet via specialisering.

Sidenhen har andre innovationer forøget menneskelighedens evne til at beherske energi mere effektivt, og distribuere den over større afstande. Som illustration, betragt de innovationer der i vækstlitteraturen anses for at være af særlig stor betydning (såkaldte ”General Purpose Technologies”, GPT): Vandhjulet, dampmaskinen, elektricitet, tog, motoriserede køretøjer og IT. Hvis man reflekterer lidt over karakteren af disse innovationer står det klart, at disse GPT’er enten tillader øget produktion af energi, distribution af energi, eller begge dele.  De mest signifikante tekniske fremskridt, vækstmæssigt, har altså tilladt (og beviseligt været ledsaget af) øget energi forbrug.

Sammenhængen mellem energi forbrug og vækst er også fint illustreret i en nyere artikel i American Economic Review, hvor Henderson, Storeygard og Weil forklarer hvordan man empirisk kan opnå forbedrede mål af økonomisk vækst (i BNP per indbygger), ved at anvende satellit data for ændringer i hvor oplyst kloden (-s regioner) er om natten (her er et link til arbejdspapir versionen: http://www.nber.org/papers/w15199). Grundlaget for hvor ”oplyst” et område er,  set fra rummet, er naturligvis elektricitet (og deraf følger CO2 udslip). Det er meget vanskeligt, set med mine øjne, at benægte en meget nær sammenhæng mellem økonomisk vækst og øget energi forbrug.

Men så er nulvækst måske den rette medicin? Efter min overbevisning er svaret: Nej. Modsat Jesper Jespersen, men på linje med f. eks. Benjamin Friedman, tror jeg værdien af økonomisk vækst er stærkt undervurderet i offentligheden, og at denne endda er noget nær en (nødvendig, om end ikke tilstrækkelig) forudsætning for udvikling i en bredere samfundsmæssig forstand. I så fald bliver trade-off’et mellem vækst og ”klima” noget man skal forholde sig til...frem for blot at skyde problemet fra sig, ved at sige vækst er ligegyldigt.

Hvis såvel væksthensynet som klimahensynet skal ”tilgodeses”, må det indlysende nok handle om en reduktion af energi forbruget per vareenhed. Det kræver teknologiske fremskridt, hvilket da sædvanligvis også er ”kortet” fortalere for økonomisk vækst trækker. Men diskussionen ender hurtigt i en blindgyde. For hvor store reduktioner i CO2 udslippet vil fremtidige teknologiske fremskridt kunne afstedkomme? "Væksttilhængere" som undertegnede vil måske se positivt på mulighederne. "Vækstskeptikere", som Jesper Jespersen, vil nok være mere pessimistiske. Ingen kender svaret, og så stopper debatten dér.

Så, i et forsøg på at flytte diskussionen en smule, lad os fjerne blikket fra horisonten et øjeblik. I stedet for at fundere over fremtidige teknologiske muligheder kunne man vælge, at evaluere konsekvenserne af en forbedret udnyttelse af eksisterende teknologier; i stedet for at debattere effekten af forskning og udvikling kunne vi kikke på gevinsterne ved effektiv teknologi spredning.

For at skønne forsigtigt over potentialet, kan man rykke frem på følgende måde. Det globale CO2 udslip, E, kan skrives som summen af hvert land’s CO2 udslip, E_i. Land i’s CO2 udslip, E_i, kan ækvivalent udtrykkes: e_i*y_i*P_i, hvor e_i er CO2 emssion per (PPP justeret) BNP enhed , y_i er (PPP justeret) BNP per indbygger, og P_i er befolkningstallet. Ceteris Paribus, vækst i BNP per indbygger, i befolkningen, eller begge dele, betyder det flere emissioner; hvis vi "udnytter udslippet bedre" - lavere e_i - mindskes CO2 emissionerne. Data for disse variable er frit tilgængelige (online) i World Development Indicators, for et meget stort antal lande; så dem trækker jeg på i det følgende.

Med dette som baggrund: Forestil dig, at vi starter med at rangordne alle lande i verden efter CO2 emission per vareenhed, e_i. Lad os hernæst udnævne det mest energi effektive land til at være ”best practise”, e_bp, og studere effekten på det globale udslip af, at alle verdens lande arbejder på dette effektivitetsniveau (mens vi fastholder landendes BNP per indbygger og indbygger tal). Land i’s kontrafaktiske emissionsniveau bliver altså E_i = e_bp*y_i*P_i. Ideen er selvsagt, at e_bp afspejler den nuværende frontlinje i "CO2 effektivitet". Vi kan hernæst summe de kontrafaktiske emissionsniveauer, og sammenligne med nutiden. Altså: Hvis alle ligger ”på fronten” hvor meget vil det globale CO2 udslip aftage i forhold til 2007 niveauet (lige før krisen)? I forhold til 1990 niveauet?

Konkret valgte jeg, i udgangspunktet, at anvende emissions raten i Hong Kong som mål for ”e_bp”. Hong Kong har konsistent ligget blandt de mest energi nøjsomme lande i verden (målt relativt til værdiskabelse) siden 1980; i 2007 udledte Hong Kong ca. 0.14 kg CO2 per 2005 PPP $ BNP.  Til sammenligning var tallet 0.26 kg for Danmark, 0.42 kg i USA og 0.98 kg. i Kina.

Det kommer selvsagt ikke som en overraskelse, at man igennem bedre anvendelse af eksisterende teknologi (i bred forstand), kan mindske CO2 udslippet globalt. Men måske vil størrelsen på reduktionen være en overraskelse? For svaret er, at de globale emissioner i 2007 ville ha været 70% lavere, hvis alle lande var så effektive som Hong Kong. Eller sagt på en anden måde, hvis alle lande udledte lige så lidt CO2 per vareenhed som Hong Kong, ville det globale emissionsniveau falde til blot ca 40% af emissions niveauet fra 1990!

Nu kan man så, med god ret, sige, at Hong Kong er et meget specielt sted. Det er fx ikke et ”land” i konventionel forstand. Hvad vigtigere er: ca. 100% af BNP udspringer af service sektoren. Hvis industrisektoren er mere energi tung, er ovenstående beregning sikkert stærkt misvisende. Men hvis man i stedet tager Singapore (med 30% af BNP fra Industri, 70% Service; hvilket svarer meget godt til fx USA og Danmark’s sektorsammensætning), bliver tallene kun marginalt anderledes (66% hhv 43%). Hvis man anvender Sverige som ”rollemodel” er resultatet også rundt regnet uforandret.

Disse beregninger kunne gøres mere sofistikerede, selvfølgelig. Fx kunne man "matche" lande på sektorsammensætning, og bruge "lokale frontiers" fremfor én e_bp for alle lande. Andre forbedringer kunne sikkert tilføjes. Men hvis ovenstående lille bag-på-konvolutten beregning er blot tilnærmelsesvis retvisende, bør det centrale tema i klimadebatten være teknologi spredning. For i fald ”best practise” blev indfaset verden over synes der at være (rigelig) plads til global økonomisk vækst i de kommende årtier, selv med ambitiøse målsætninger for CO2 udledningen.

For at illustrere den sidste pointe: Lad os forestille os, at vi giver alle verdens lande Sveriges e_i og (PPP) BNP per indbygger (y_i). Verdens lande er herved blevet til ”kloner” af Sverige, dog med forskelligt befolkningstal. Hvad er konsekvensen for det globale CO2 udslip? Samlet set bliver det nu til en stigning i de globale emissioner i forhold til 2007 niveauet. Men blot med ca. 20%. Givet udnyttelse af eksisterende best practise, er dette den ekstra ”emission’s bon” (i forhold til i dag) for at sikre en fuld konvergens i BNP per indbygger, hvilket indebærer at vi løfter BNP per indbygger i de fattigste lande på kloden med en faktor 30 eller mere!  

Dette lille regne eksempel sandsynliggør, at en bedre anvendelse af eksisterende ”klima teknologi” verden over vil kunne tillade betydelig konvergens i levestandarden såvel som vækst i den rigere del af verden. Hvis man kan sikre en bedre udnyttelse af eksisterende teknologi er ”nulvækst” ikke nødvendigt, set over de kommende årtier, selv hvis man har klimahensyn på sinde.

En forudsætning er dog, foruden teknologi spredning, at befolkningsvæksten holdes i ro; jo hastigere befolkningsvæksten udvikler sig desto mindre "plads" er der til stigninger i levestandarden, givet klimahensynet (husk, at jeg holdt befolkningstallet fast i beregningerne ovenfor). Til dén ende vil meget afhænge af hastigheden hvorved fertilitets transition spredes, og udvikler sig; nogle af FN's fremskrivninger sandsynliggør således faldende global befolkning efter ca. 2050, andre antyder fortsat vækst frem til 2100.

Det er ganske klart at "klimateknologi" ikke spredes automatisk på tværs af kloden; den er utvivlsomt hindret af barrierer såsom manglende uddannelse, politiske friktioner m.v. Men hvis fokus i klimadebatten (i højere grad) kunne være på at identificere slige barrierer, og på hvordan de nedbrydes, vil det igennem min optik være et fremskridt. Det er i al fald en mere progressiv debat, end at appellere til stagnation.

 

15 kommentarer


Gæst

Lars Lønstrup (gæst) @ d. 27. december 2011 #1

Virkeligt interessant læsning. Denne her uddyber argumentet omkring vækst, population og forurening : http://perso.uclouvain.be/david.delacroix/pdfpubli/jeem11.pdf


Jakob Saugbjerg Kristensen

Jakob Saugbjerg Kristensen @ d. 29. december 2011 #2

Interessant læsning. Og dejligt med nogle nye forslag på denne ret fastlåste klimafront.
En enkelt tanke slår mig dog i forbindelse med brugen af Sverige som "model-land". Den svenske energiforsyning er jo ret atypisk idet rundt regnet 70% af energiforsyningen kommer fra de næsten CO2 neutrale energikilder vand, vind, sol og i særdeleshed A-kraft.
Det er få lande hvor muligheden for at udnytte vandkraft er lige så stor som i Sverige.
Så når der tales om anvendelse af "eksisterende klimateknologi" er der så ikke blot reelt tale om at øge A-kraftens andel af verdens energiforsyning?


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 30. december 2011 #3

@Jakob. Ved et nærmere eftersyn viser det sig, at Sverige faktisk ikke er specielt energi effektivt (forbrug/varer), til trods for den høje emissions effektivitet (CO2/varer). Så det taler lidt for dét du siger. Hong Kong og Singapore ligger derimod begge i toppen i forhold til både energi og udslip. Så de er måske bedre "rollemodeller" end Sverige.


Gæst

cstassen (gæst) @ d. 03. january 2012 #4

Jeg mener nu ikke Hong Kong og Spore er specielt gode rollemodeller.

Hong Kong er den mest tætbebyggede by i verden (hvis man måler korrekt, dvs ikke tager hele det ubebyggede new territories med i beregningen), hvilket skaber nogle unikke muligheder (jeg bor her selv og benytter dem tit):

folk bor så tæt at den offentlige transport er helt eminent, hvilket også har ført til at HK er det land i verden hvor flest benytter offentlig transport (på trods af biler der er billegere end i DK og at vejene ikke er særligt overfyldte). Der findes hundredevis a busruter samt særlige "minibusser" som kan føre dig fra dør til dør nærmest uanset hvor du bor.

Folk arbejder som du siger næsten kun i services, så de skal ikke bruge energi på at producere noget.

Faktisk er folk her nogle energisvin - hvis du går forbi en mall på en 30 grader varm dag vil du pludselig fryse fordi airconen er på 18 grader OG døren er åben. det er helt standard. der er kun en til to måneder om året hvor folk ikke bruger deres aircon. der er ingen isolation i husene, som holder kulden inde eller varmen ude. langt hovedparten af bilerne bruger ikke filtre.

jeg kunne blive ved længe, men HK er absolut ikke et forbillede i anvendelse og implementering af klimateknologi. faktisk er klimateknologi ikke-eksisterende. det lave udslip er kun en faktor af den unikke demografi og økonomi.

derudover, du har bestemt ikke ret i at alle forskere er enige om at vi skal mindske CO2 udslippet. måske er alle KLIMAforskere enige, men det er jo nok også fordi de har økonomisk incitament til at synes det samt at de nok er af en bestemt politisk overbevisning. men der er en lang række forskere som ikke er enige - og disse er ofte mere videnskabelige end klimaforskerne i deres metodeanvendelse (ved en nylig forelæsning i Princeton Asia club som jeg var til var dean of engineering som også arbejder i deres miljøgruppe til stede, og han sagde ligeud at han og fakultetet langt fra var overbeviste om at global opvarmning var så slemt og virkeligt endda) . jeg er ikke særlig passioneret for eller imod global opvarmning, men at sige at det er "bevist" at vi bør træde på bremsen er langt fra korrekt. en sjov side herom er
http://www.climate-skeptic.com/


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 03. january 2012 #5

@cstassen. a) "Jeg mener nu ikke Hong Kong og Singapore er specielt gode rollemodeller".

Helt fint med mig. Du kan vælge andre lande fra ”toppen” som "best practise" og stadig opnå store globale reduktioner i CO2 udslippet. Der synes dermed at være basis for massive CO2 reduktioner, hvis eksisterende frontlinje teknologi blev implementeret globalt. Når jeg taler om ”teknologi” mener jeg noget i øvrigt noget ret bredt; herunder fx anvendelse af kollektiv trafik. Det er jo én – af mange – veje hvortil du kan mindske energiforbruget hhv CO2 udslippet per vare/tjenesteydelse.

b) ” derudover, du har bestemt ikke ret i at alle forskere er enige om at vi skal mindske CO2 udslippet. måske er alle KLIMAforskere enige, men det er jo nok også fordi de har økonomisk incitament til at synes det samt at de nok er af en bestemt politisk overbevisning.”

Jeg skrev : ”klimaforskere”, hvis du læser mit indlæg. Mest fordi det er dém der véd noget om … nå ja…klimaet. Postulatet om, at resultaterne af klimaforskernes arbejde – som en helhed – blot er udtryk for forskernes ideologiske præferencer, eller pekuniære hensyn, er velkendt, og i min verden lettere vanvittigt. Men du er selvsagt i din gode ret til at mene noget andet.


Gæst

cstassen (gæst) @ d. 03. january 2012 #6

ad a)
min pointe var netop at e.g. hong kong faktisk ikke har implementeret teknologien og alligevel er mest effektiv. man er vel noedt til at finde et land som rent faktisk har implementeret teknologien og opnaaet noget fra den for at kunne bruge argumentet. mht den offentlige trafik, saa ville en implementering af HKs system med stor sandsynlighed foere til oeget CO2 udslip i danmark da vi ikke har samme befolkningstaethed og derfor ikke kan have hundredevis af busruter til at daekke et omraade paa stoerrelse med indre by.


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 03. january 2012 #7

@cstassen. Jeg gentager gerne mit svar: vi kan vælge andre lande i "toppen", som "rollemodel" (i denne snævre sammenhæng) og CO2 reduktionerne vil fortsat være kolossale. Hvis vi fx bruger Danmarks CO2/BNP enhed, ender vi på ca godt 50% af 2007 udslippet, eller knap 75% af 1990 niveauet.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 04. january 2012 #8

Teknologi er i denne sammenhæng vel også at bo tæt? Så cstassen, fortolkningen ville være, ud over at man skulle øge antallet af offentlige trafikruter, at man også skulle bo tættere. Hvis det at bo tæt kan reducere CO2-udslippet markant, er det vel lige så relevant at overveje, som at sænke brugen af kul og andet.

I virkeligheden kunne man måske påstå, at hvis ingen lande, selv ikke Hong Kong som du påstår frådser med energien, udnytter AL "teknologi", da vil den mulige reduktion i CO2 være endnu større end den Carl-Johan kommer frem til.


Gæst

cstassen (gæst) @ d. 06. january 2012 #9

@Patrick, Jo det er rigtigt, men i saa fald skal man jo ogsaa lave enorme investeringer. Artiklen naevner jo meget lidt om hvordan man saadan lige implementerer den eksisterende teknologi. Et godt eksempel for at foelge op paa hvad der hidtil er blevet diskuteret, saa har under 2% af Hong Kongs bygninger isolering, selvom der blastes aircon konstant (og om vinteren varme).

Hvis man skulle putte insolering ind ville man i mange tilfaelde skulle rive hele bygningen ned da de eksisterende bygninger ikke kan ombygges. Nogle bygninger kan selvf blot undergaa lidt forandringer, men det er langt mindretallet.

Derfor ville en eventuel investering skulle koebe en hel bygning og tage den vaek fra markedet. I HK koster en et-vaerelses typisk ~15m kroner (alt efter beliggenhed), og en bygning har typisk 10 lejligheder pr etage og cirka 40 etager, saa at koebe hele bygningen ville koste 600m kroner, laeg dertil alle omkostninger, dvs en enorm investering.

Min pointe med ovenstaaende (som er illustreret med et meget specifikt eksempel men som er relevant i alle "opgraderings" diskussioner) er at en oejeblikkelig investering ville kraeve en enorm investering som ingen ville kunne foretage. Man boer derfor nok i stedet kigge paa en "marginal" implementering hvor man sagde at alle nyinvesteringer blev gjort med paa "technology frontier" og saa over tid faar man saa en capital stock som bliver gradvist out of date osv. Det ville klart give et helt andet resultat end de % som CJD naevner (disse % er selvfoelgelig bare illustrative).

Selv med de lave % hvis man gjorde ovenstaaende beregning, eller de hoeje fra CJD, vil en implementering across the board using "frontier" technology have store omkostninger. Det ville have et benefit i form af mindre udslip, men hvor meget er det vaerd? Det helt store problem ved enhver klimadiskussion er netop hvor skadeligt en temperatur forhoejelse er og om det kan betale sig at goere noget ved det - min pointe ved at paapege at forskere langt fra er enige var netop at sige at der IMO endnu langt fra findes bevis for om det overhovedet kan betale sig at traede paa bremsen. Selv de diskonteringsrater der bliver brugt i beregningerne er helt hen i vejret - de er tit credit non-risky osv.


Gæst

Andreas Ermler (gæst) @ d. 06. january 2012 #10

At CJD ikke nævner meget om implementering er vel fordi - som jeg læser det - at artiklen mere går på om der overhovedet er plads til vækst, samtidig med at der skal skæres i Green house gas (GHG) udledningerne.
Altså et svar til Jesper Jespersen.

Det oplagte tiltag må fortsat være en global pris på GHG's, så skal man "bare" finde ud af hvad den marginale eksternatilet er.

@Cstassen
Er du ikke venlig at uddybe omkring diskonteringsrater. "credit non risky", - mit finance ordforråd er begrænset.
Den mest anerkendte analyse må være Nordhaus der søger at replikere markedsrenten i en Ramsey model med en "klima-sektor". Er det dette du er uenig i? Eller Stern, som jeg bedre kan følge er søgt.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 06. january 2012 #11

@cstassen: Jeg er ikke uenig som sådan, man skal selvfølgelig se på hvad det koster at implementere teknologien. Ikke desto mindre: hvis de bruger så meget energi som du rapporterer, vil det sikkert godt kunne betale sig! Isolering kan sagtens ske udefra, også på betonbygninger hvis du vil det. Man kan så at sige pakke bygningen ind i isolerende materiale. Se fx http://www.rnw.nl/english/article/extreme-insulation-dutch-initiative-slashes-energy-bills - læg mærke til, at 90% af boligerne påstås at ville spare penge på deres varmeforbrug, selv når huslejestigninger fraregnes (de har sikkert ikke diskonteret disse beløb, men..). Jeg vil vove at påstå et gennemsnitligt Hollandsk rækkehus bruger noget mindre energi på opvarmning end en Hong Kong lejlighed. Omkostningen ved dette er langt under den omkostning du stiller op (tag boligen af markedet, riv den ned,...), især hvis man kan hente manual labour i Kina eller Indien.

Nok om Hong Kong; for jeg er enig med dig langt hen af vejen som nævnt før. Problemet er jo relevant her på den anden side af kloden. Hvis vi i DK skulle bo tættere ville det unægteligt blive meget dyrt. Enten skulle alle mennesker mere eller mindre flytte til københavn - men der er ikke bygninger til det og bygninger ville så skulle rives ned - eller også skal man gradvist begynde at bygge alt nybyggeri i en klynge et sted, og bygge HØJT og lave dette til en ny hovedstad. Jeg forestiller mig dog ramaskrig fra de fleste borgere - ikke engang et enkelt højhus kan vi få i København. Det er også uklart hvorfor folk automatisk skulle flytte dertil - en form for diktatur ville nok være nødvendigt.


Gæst

cstassen (gæst) @ d. 09. january 2012 #12

@Andreas - kan godt vaere at du har ret. Men jeg er dog stadig uenig - at lave disse investeringer vil jo bruge kapital, og da der er limited supply vil det foere til en crowding out af andre investeringer gennem en oeget markedsrente. Mht credit nonrisky osv, saa snakker jeg om at de fleste klimamodeller bruger renter som er latterligt lave til at diskontere. Stern bruger fx 1.4% saa hut jeg visker, hvilket er under 50% af 30y US Treasury. Som minimum boer man bruge US Treasury - men dette er ogsaa forkert. Generelt skal man diskontere et cash flow according to its riskyness, dvs man skal lave en diskonteringskurve (dvs en diskonteringsrente) for hver tidsperiode som inkluderer sandsynligheden for at den der rejser pengene gaar fallit. for den slags generelle modeller som der er tale om her er det svaert at sige hvad den rette rente er. man kunne argumentere for at renten burde vaere lig regeringens rente - men i saa fald hvilket land? USA laaner penge for 3% for 30y, andre lande over 10%. Denne diskussion er langt fra irrelevant - se bare paa rentespaendene i europa. man kunne ogsaa sige, da det er consumption der diskonteres, at man burde bruge en "personrente" for at ramme credit riskyness for befolkningen, hvilket er langt hoejere end regeringen osvosv. En 100% oekonom ville sige at regering og befolkning er et fedt, men denne betragtning er selvf forkert - og man har uanset hvad stadig problemet med at finde ud af hvad rente man skal bruge. det er nok en gennemsnitsrente af en art, whatever that means.

Hvis man saa haever diskonteringsrenten vil det fremtidige gain af mindre emission blive enormt meget mindre. Et eksempel - hvis man kigger 50 aar ud i fremtiden, saa vil et skifte fra 1.4% som e.g. Stern bruger til 5% som er det en AAA rated US bank rejser penge til i den tidshorison, saa vil diskonteringsfaktoren falde fra 50 til 8.5. Dvs, et gain paa 100 om 50 aar er kun 8.5 vaerd i dag i stedet for 50 som i stern. mht klima er horisonten jo endnu laengere, og 5% er nok konservativt (da AAA jo ikke ligefrem er den rating alle har - hvis vi skal kigge paa et "gennemsnit" kunen vi for eksempel kigge paa IBOXX High Yield og IBOXX investment grade gennemsnit gange 1.5 da IBOXX kun er US saa 1.25 tager hoejde for at andre lande har hoere renter - 1.25 er nok meget lavt i virkeligheden da mange lande har over dobbelt saa hoeje laaneomkostninger som US. Hvis vi kigger paa 100 aar (antagene 100 aars renten er den samme som indekset, hvilket nok ogsaa er MEGET konservativt qua liquidity preference), saa gaar vi fra ~25 i Stern til 0.05, dvs ethvert benefit om 100 aar er ~500 gange stoerre i Stern end i "virkeligheden". Andre rapporter er ikke meget bedre end Stern i dette


Gæst

Jonas Herby (gæst) @ d. 12. january 2012 #13

Super indlæg - dog en enkelt rettelse: COP17 var i Durban ;-)


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 12. january 2012 #14

Ahm... woops :-). Nå, det var nok endt på samme måde, havde det været i Mexico.


Gæst

Mads Stolberg-Larsen (gæst) @ d. 18. january 2012 #15

"Den, der tror, at en uendelig vækst er mulig i en endelig verden er endten gal eller økonom." - Denis Clerc

Ovenstående citat skal bare lige være med når nu vi snakker klima og vækst.

Tak for et godt indlæg. Er helt enig. Hvis klimatosserne (folk, som netop ikke forstår, hvad økonomisk vækst egentlig har muliggjort) begyndte at fokusere på teknologioverførsel, tror jeg, at du har helt ret i, at det vil flytte meget mere end ved fokus på nærmest umulige politiske konsensusløsninger.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard blev Ph.D. i økonomi i 2002, og er i dag Professor ved Økonomisk Institut. Mellem 2002 og 2012 var han adjunkt, lektor og mso professor ved Instituttet. Undervejs har han desuden været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universiet og Universitat Pompeu Fabra. Han forsker/ underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling og er tilknyttet redaktionen af tidsskrifterne Economica og Journal of Economic Growth.