Del
Engang kom vi over frokosten i Incentive til at snakke om syndsforladelse, skærsild og deraf følgende afladsbreve. Afladsbreve må være opskriften på noget nær det perfekte produkt! Høj værdi for kunden og stort set ingen produktionsomkostninger.
Spørgsmålet ved frokostbordet var: "Hvordan satte kirken egentlig prisen på afladsbrevene?" Der må have været gode muligheder for at prisdiskriminere (1):
- Kirken havde stor viden om produktets værdi for kunden, da præsten sandsynligvis vidste, hvad kunden havde bedrevet af ugerninger. Enten gennem skriftestolen eller den lokale sladder.
- Kirken havde stor viden om kundens betalingsvillighed/-evne, da herremanden åbenlyst havde større mulighed for at betale end daglejeren.
- "Kunden" var sandsynligvis med på idéen, da aflad nok blev opfattet som noget relativt. Man skulle kunne mærke smerten i pengepungen, før det rigtig forkortede tiden i skærsilden. Derfor ønskede herremanden også at betale mere end daglejeren.
Kilder og citater:
"Paven rådede over en skat af overskydende fyldestgørende gerninger, hævdede man. Dem kunne han dele ud af, mod betaling, forstås, til dem, der var i underskud."Kilde.
"Den egentlige afladshandel hører til senmiddelalderen, især tiden efter bogtrykkerkunstens opfindelse o. 1445. Hermed kunne man fortrykke tusindvis af afladsbreve, og blot udfylde med dato og navn på modtageren."Kilde.Sådan så et afladsbrev ud
Der blev til en vis grad diskrimineret med tilpassede produktersom f.eks. aflad for spisning af smør.
Husk, at I kan læse vores bog, Ny Prissætning, online her(kan også købes på bl.a. Saxo).
Hilsen
Jonas
PS: Ovenstående indlæg meget stærkt inspireret af et indlæg på vores gamle blog, som i dag er nedlagt. I vil få flere guldkorn hen over sommeren.
