Rethinking Climate Economics?

I dagens udgave af Universitetsavisen kan man læse om at ”kritikken af økonomistudierne tager til. Nu også på ministerniveau” og om den kritik af økonomiundervisningen på bl.a. KU som gruppen Rethinking Economics står for. Lignende udsagn støder man jævnligt på i massemedierne og når man snakker med studerende og lægfolk – og de kan også fra tid til anden læses her på altandetlige.

På et universitet er saglig kritik en vigtig del af tilværelsen, og principielt har studerende vel nærmest en moralsk pligt til at være kritiske overfor det de bliver undervist i og stille grundlæggende spørgsmålstegn ved overleverede og vedtagne sandheder - coelestem adspicit lucem og alt sådan noget. Som udgangspunkt lyder sådanne aktiviteter derfor meget naturlige og livsbekræftende. Men når jeg læser indholdet af kritikken som den fremstilles, bliver jeg ofte lidt forundret, for den virker ikke altid lige indsigtsfuld – og derfor er det meget nemt at afvise den og måske også til tider at ryste på hovedet over den. Jeg tror derfor at kritiske studenter der gerne vil forandre forholdene, herunder de tankegange der undervises i i økonomifagene, med fordel kunne skærpe deres argumentation hvis de gerne vil vinde gehør for den.

Et af de emner der ofte nævnes når man hører kritik af mainstream-økonomien, er klimaøkonomi. Universitetsavisen er ingen undtagelse – i artiklen kan man bl.a. læse at ”mainstreamøkonomien kommer til kort i mødet med klimaforandringerne” og at ”debatten om landets økonomistudier er særligt vigtig set i lyset af klimakrisen. Og at denne krise netop er et tegn på, at den vækstorienterede mainstreamøkonomi har spillet fallit.” Sådan nogle udsagn er lidt overraskende for mig at læse, for min erfaring er at mainstream-miljøøkonomien netop leverer nogle meget effektive instrumenter til at forstå hvorfor klimaproblemerne ikke løser sig af sig selv, men kræver en vigtig og verdensomspændende indgriben – og miljøøkonomien kan også forklare hvorfor man ikke for længst har set en sådan indgriben. Mainstreamøkonomien kan også bidrage med præcist at demonstrere hvilke betingelser der skal være opfyldt for at økonomisk vækst kan være forenelig med en miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Meget af den mere detaljerede specialviden om hvad moderne mainstream-miljøøkonomi faktisk kan sige om klimaproblemerne, får man ganske vist som studerende først serveret på et valgfrit kandidatfag, eller man må selv gøre en indsats for at fritids-læse op på emnet. Men de grundlæggende problemstillinger møder man allerede i de indledende mikrofag: Udledninger af drivhusgasser er en negativ eksternalitet, og ydermere en global af slagsen. Det synes jeg er et ganske frugtbart udgangspunkt for at betragte spørgsmålet og komme tættere på hvad man bør gøre for at afhjælpe det. Hvis mainstream-økonomerne styrede verden, ville der for længst være skredet langt kraftigere ind overfor klimaproblemerne, for der har i mange år været overordentlig stor konsensus blandt fagfolk på dette punkt om i hvilken retning man skal gå.

Det er aldrig lykkedes mig at forstå hvorfor forklaringen om klimaproblemet som en markedsfejl (efter mange mainstream-økonomers mening verdens største af slagsen) bliver forkastet som utilstrækkelig af ”gentænker-” og andre kritiske politter og økonomer, men det lader til at være tilfældet. Man støder sommetider på udsagn og teorier om at man skal tænke i meget mere grundlæggende systemforandringer for at løse klimaproblemet, men hvad er det afgørende argument for at det skulle være nødvendigt? Ockhams ragekniv tilsiger at det er en rigtig dårlig ide at ville påkalde sig mere komplicerede forklaringsmodeller end hvad der er nødvendigt for at begribe en problemstilling.

Et andet modargument mod mainstream-klimaøkonomiens anbefalinger som man sommetider støder på, er at en global Pigouafgift på klimagas-udledninger ikke vil løse en række andre samfundsøkonomiske problemstillinger som formindsket biodiversitet, fordelingsspørgsmål osv. Det lyder rigtigt, men virker ikke som noget meningsfuldt modargument – hvis et instrument kan løse et konkret og vigtigt problem, skal man vel ikke undlade at bruge det blot fordi det ikke samtidig med et snuptag løser alle mulige andre problemer?

I en vis forstand er det smigrende for økonomer når der er så stor offentlig interesse for indholdet i vores fag – det vidner jo om den vigtighed man tillægger faget. Men det ville være mere frugtbart hvis de kritiske fremstillinger af mainstream-økonomien der bliver fremført, ikke mindst fra ”alternative” positioner, var mere genkendelige for personer der er fortrolige med mainstreamtankegangen, i stedet for ofte at virke som fejllæsninger eller misforståede gengivelser af mainstreamøkonomiens indhold.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk