Poul Schou

Hvorfor skal studenter overhovedet have SU?

I anledning af det kommende oplæg til SU-reform er det nærliggende at overveje hvorfor vi overhovedet har og skal have et SU-system?

Som økonom vil man vel sige at der grundlæggende kun findes to typer argumenter der kan retfærdiggøre offentlige reguleringer som f.eks. uddannelsesstøtte: Enten at de korrigerer for en markedsfejl eller at de opfylder et fordelingsmæssigt ønske hos befolkningen. Så hvad er begrundelsen i dette tilfælde?

Et argument der somme tider fremføres, er sammenhængen med skattesystemet. Indkomstskatter mindsker folks incitamenter til at tage en uddannelse og vil dermed alt andet lige medføre en befolkning der i gennemsnit uddanner sig for lidt i forhold til det efficiente niveau.

De udmærkede hollændere Bovenberg og Jacobs har i en fin lille model demonstreret at det i en række tilfælde vil være optimalt at subsidiere uddannelse i en situation hvor man af fordelingsmæssige hensyn har forvridende indkomstskatter. Subsidierne kan indrettes så de lige præcis opvejer skatternes disincitament til at uddanne sig. Den centrale konklusion her er at subsidierne skal have den samme marginale sats som den skattesats hvormed afkastet af uddannelse bliver beskattet. Resultatet er så en situation hvor staten stadigvæk omfordeler fra rige til fattige, og skattesystemet medfører den traditionelle forvridning i form af at folk arbejder mindre, men der er ikke længere nogen negativ effekt på uddannelsesniveauet. 

Det interessante er imidlertid nok så meget det kvantitative resultat i artiklens tabel 1: I Danmark er subsidiet ifølge artiklens tal langt højere (97,6 pct.) end den marginale skattesats (63,3 pct. – begge tal er fra 2000). Dvs. i Danmark oversubsidierer vi altså uddannelse i forhold til dette princip. Man skal her huske på at subsidierne jo ikke kun består af SU’en, men også af at det offentlige betaler produktionsomkostningerne i form af lærerlønninger, lokaleleje osv. Oversubsidieringen er formodentlig endnu voldsommere i dag hvor den marginale skat for højindkomstgrupperne er noget lavere. 

Så tror man at artiklens tal, eller blot deres fortegn, holder nogenlunde, kan man altså godt sænke SU-stipendierne en hel del – og bør faktisk gøre det – uden at det går ud over den samfundsøkonomiske effektivitet af lige præcis denne årsag. 

Men der kan også tænkes andre markedsfejl. Der kan således være positive eksternaliteter af uddannelse. Efter min mening er dét det bedste bud hvis man vil forsvare SU’en ud fra effektivitetshensyn; men det afgørende her er igen hvor store disse er. De skal ikke blot eksistere, men også være tilstrækkelig store kvantitativt hvis de skal begrunde at det giver den bedste incitamentsstruktur at give SU-stipendier oven i det betydelige subsidium som den gratis adgang til uddannelserne allerede er. Bovenberg og Jacobs anfører selv (med en række kildehenvisninger) at ”positive eksterne effekter af højere udannelse er imidlertid vanskelige at påvise empirisk …”. Jeg ved ikke i hvor højt omfang nyere empirisk litteratur har bedre bud, også mht. de eventuelle eksternaliteters størrelse, men her er vel en bevisbyrde at løfte.

En tredje markedsfejl går på kapitalmarkedsimperfektioner: Uddannelse kan ses som en humankapitalinvestering og kræver adgang til lånemuligheder (hvis man ikke har rige forældre) hos de unge mens de uddanner sig; men med asymmetrisk adgang til information og dårlige muligheder for sikkerhedsstillelse vil de unge ofte være kreditbegrænsede og har derfor ikke mulighed for at uddanne sig i optimalt omfang, selvom uddannelsen sådan set også rent privatøkonomisk ville være en god forretning. Dette anses, så vidt jeg ved, for at være et betydeligt problem i en række udviklingslande. Det er også et argument for at det offentlige bør gribe ind, f.eks. ved at tilbyde billige statslige SU-lån, men vel ikke noget selvstændigt argument for SU-stipendier uden tilbagebetalingsforpligtelser.

Endelig er der så fordelingsspørgsmålet. Det spiller ganske givet en stor rolle i befolkningens bevidsthed og opbakning til SU-systemet: Synspunktet om at alle, uanset om de selv eller deres forældre er rige eller fattige, skal have lige adgang til at tage en uddannelse til og med universitetsniveau, deles utvivlsomt af de allerfleste og opfattes også som et vigtigt princip for vores samfund.

Hvordan er SU’ens reelle fordelingsvirkninger så? Vismændene foretog for nogle år siden en undersøgelse af hvad ændringer i SU’en betød for samfundets indkomstfordeling. De fandt at højere SU selvsagt umiddelbart giver en mere lige indkomstfordeling da studerende jo typisk er en lavindkomstgruppe. Ser man på livsindkomster (i det omfang man nu kan beregne sådanne - det kræver i sig selv nogle kraftige antagelser), hvilket virker som en mere rimelig tilgang, forsvinder det meste af denne effekt, men ikke den hele. Selv målt på livsindkomster gør et højere beløb til alle SU-modtagere befolkningens indkomstfordeling lidt mere lige.

Det skyldes imidlertid at SU’en bliver givet ret bredt og derfor også til en del befolkningsgrupper der aldrig opnår en høj livsindkomst. Ser man udelukkende på SU’en til personer der gennemfører en lang videregående uddannelse, er resultatet omvendt og meget markant: Støtten til disse personer ”giver dermed anledning til en markant mere ulige fordeling af livsindkomsterne” (s. 154). Det er den eneste af de undersøgte offentlige overførselsindkomster overhovedet som direkte giver en mere skæv i stedet for en mindre skæv indkomstfordeling på livstidsniveau.

Er formålet med SU’en at gøre de reelle muligheder for forskellige indkomstgrupper mere lige, virker dette resultat derfor paradoksalt. Det har ført til det forslag som vismændene i den ovenfor citerede rapport og flere andre siden – senest Skattekommissionen i 2009 – har fremført: At man kunne erstatte SU’en i de sidste to-tre år af universitetsuddannelserne med SU-lån. Det vil medføre at levestandarden ikke behøver at falde i studietiden, men at de studerende i højere grad selv betaler omkostningerne ved deres uddannelse. Det vil føre til en mere ligelig fordeling af livsindkomsterne, hvilket formodentlig ganske mange danskere vil synes lyder fint, og det er ikke klart at det vil føre til større inefficienser i uddannelsesssystemet – måske endda tværtimod? Endelig vil forslaget kunne give et provenu til andre rare formål. Skattekommissionen beregnede således at forslaget i deres udgave ville give en besparelse på 3/4 milliard kr. årligt

15 kommentarer


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 08. january 2013 #4

Kan man ikke også forestille sig, at SU'en kan være til for den del af den 18-22-årige befolkning som er begrænset i sin rationalitet og derfor ikke kan indse hvilke livsindkomstmæsige gevinster der er ved at tage en uddannelse?
Mange har også en overdrevet angst for at stifte lån. Min egen mor får i hvert fald gåsehud hvis man nævner SU-lån, så jeg tror mange, irrationelt, vil bruge for meget tid på fritidsarbejde under uddannelsen for at undgå at tage lån. Det vil i mange tilfælde forringe folks udbytte af uddannelsen.

Overvejelser omkring SU'ens fordelingsmæssige effekter skal vel også tage højde for, at SU'en har effekt på folks uddannelsesvalg. Det kan godt være, at man støtter nogle mennesker som har en højlivsindkomst alt andet lige. Men hvis nu en fjernelse af SU'en betyder, at visse mennesker vælger at tage en kort uddannelse i stedet for en lang (og få en lavere løn), så vil dette vel betyde en højere ulighed i samfundet. Altså: den sociale arv mindskes hvis man opretholder SU-systemet?


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 08. january 2013 #5

@Frederik: Mindre uddannelse ville vel betyde LAVERE ulighed, da de personer så kommer tættere på middeluddannelsen?


Marc Brockmann Olsen

Marc Brockmann Olsen @ d. 08. january 2013 #6

Fedt blog indlæg.

@Frederik: Super gode kommentarer, håber dine spørgsmål kan blive besvaret.

@Morten: Det er vel sandt at der er en effekt, som trækker mod lavere ulighed ved lavere uddannelse, at flere kommer ned på et lavere niveau. Men du overser effekten af højere uddannelsesniveau også trækker flere op i mod dem med den højeste indkomst. Altså to modsatrettede effekter. Jeg ved ikke hvilken der dominerer, men medmindre det er undersøgt, kan man vel ikke konkludere noget..?


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 08. january 2013 #7

Ud fra en gennemsnitsbetragtning ville det nok trække mod lavere ulighed: Tal fra Statistikbanken (tabel INDKP7) viser, at højtuddannede kun udgør 9% af folk med erhvervsindkomst (260.000/3 mio.), men tjener 16% af indkomsten - dvs. næsten dobbelt så meget som deres andel af arbejdsstyrken.

Jeg ved ikke mht. social arv.


Poul Schou

Poul Schou @ d. 11. january 2013 #8

@Frederik (mfl.): du rejser flere væsentlige spørgsmål.

Lad os først tage udgangspunkt i at folk er rationelle, de er altså i stand til at vælge de handlinger der rent faktisk er til deres egen fordel. Mht. fordelingsberegningerne er der et resultat der siger at det korrekte er kun at kigge på den direkte effekt når man beregner velfærdseffekterne af en marginal ændring i f.eks. et subsidium; man skal altså ikke indregne afledte effekter selvstændigt. Årsagen er at folk optimerer; de personer der vælger ikke at tage en uddannelse hvis SU'en forringes en anelse, må derfor være de personer som i forvejen var stort set indifferente mellem at tage en uddannelse eller ikke. Deres velfærdsændring repræsenteres altså udmærket alene ved den umiddelbare nedgang i SU'en, og man skal derfor ikke selvstændigt indregne en ekstra virkning af ændret uddannelsesvalg hvis man vil forstå hvad de i alt taber og vinder ved ændringen (dette er en anvendelse af indhylningsteoremet).

Du nævner social arv. Man hører ofte den indvending mod indskrænkninger i SU'en for kandidatstuderende at det skulle gå specielt ud over studerende fra lavindkomst-/uddannelsesfremmede hjem og dermed forstærke social arv-mekanismer, Men det er ikke helt klart for mig hvorfor det skulle virke sådan. Incitamentet til at tage en universitetsuddannelse bliver selvfølgelig generelt mindre hvis subsidiet forringes, så konsekvensen er tænkeligt alt andet lige at færre vil studere. De studerende som fravælger studiet i denne situation vil være dem der i forvejen har mindst at vinde ved at tage uddannelsen, jf. ovenfor (nu tænker vi stadig i at de vordende studenter tænker fornuftigt). Argumentet om social arv gælder vel så kun hvis man tror at det, også på marginalen, netop er studerende fra lavindkomsthjem der har ringest udbytte af at tage en universitetsuddannelse - men at det skulle være sådan, virker ikke oplagt for mig. Eller alternativt kunne man tænke at studerende fra lavindkomsthjem tænker mindre rationelt end deres kammerater fra højindkomsthjem, men hvorfor i alverden skulle det være tilfældet? Og selv hvis man mener at der er sådanne sammenhænge og man gerne vil gøre noget specielt for at bryde den sociale arv, virker det som et meget ineffektivt instrument at bruge et generelt tilskud til alle kandidatstuderende, hvoraf langt de fleste jo ikke kommer fra lavindkomsthjem. Generelt bør man målrette sine instrumenter så meget som muligt. Hvis formålet med SU udtrykkeligt er at opmuntre unge fra lavindkomsthjem/uddannelsesfremmede miljøer til at tage en lang uddannelse, ville det givetvis virke bedre at afskaffe SU'en for kandidatstuderende generelt og bruge alle pengene på at give en særlig kandidat-SU til netop denne gruppe (lidt i stil med reglerne i gamle dage hvor SU var betinget af forældrenes indkomst også efter at studenten var fyldt 18 år). Eller på andre tiltag som er specielt målrettet netop denne gruppe studerende.

Så nævner du så at studerende generelt muligvis ikke handler spor rationelt når de træffer uddannelsesvalg eller overvejer lånemuligheder. Jeg er gererelt lidt skeptisk over for argumenter der bygger på at folk helt systematisk ikke er i stand til at gennemskue hvad der er bedst for dem selv, og derefter handle på det; men det er jo et synspunkt man ofte møder. Hvis præmissen er at folk tænker irrationelt på forskellige ad hoc-måder, er det noget sværere at bruge vores sædvanlige økonom-intuition. Fx kan man så ikke regne med at økonomiske incitamenter virker, og så falder en del af begrundelsen for overhovedet at bruge subsidier vel væk. Hvis tankegangen er at det er godt for en gruppe unge at tage en lang uddannelse, men de unge kan ikke selv se det fordi de tænker for kortsigtet, er implikationen vel strengt taget snarere at man skulle hæve undervisningspligten for denne gruppe og bare pålægge dem at gå i skole indtil kandidatbeviset er i hånden (lidt parallelt til vores arbejdsmarkedspensionsordninger som jo reelt er en tvangsordning for deltagerne, ofte begrundet med at folk ikke er i stand til selv at varetage deres intertemporale forbrugsudjævning optimalt).
Jeg tror dog også at man kan begrunde den adfærd du nævner, med lidt mindre vidtrækkende antagelser. En tankegang er at folk i dagligdagen nok bruger tommelfingerregler og normer til at vejlede deres adfærd, men at de tommelfingerregler der overlever og anvendes, er nogle der er rimeligt forenelige med rationel adfærd og optimering. Det er i dag en norm hos mange at det er bedst at undgå at tage studielån. Men hvis man ændrede systemet så det var en nødvendighed for mange at tage lån for at kunne gennemføre en lang uddannelse, ville denne norm formodentlig også ændre sig, efterhånden som folk indså at for rigtig mange ville det altså stadig være et indlysende rigtigt valg at gennemføre uddannelsen OG så finde sig i at betale lånene tilbage bagefter. Så vidt jeg ved ud fra almindelig avislæsning er det i hvert fald sådan at uddannelsesniveauet (og den sociale mobilitet) i mange af de lande vi sammenligner os med, er fuldt på højde med vores selvom de danske SU-stipendier er mere generøse, og studerende i andre lande derfor i højere grad må overleve bl.a. ved låntagning. Der har altså udviklet sig andre normer i de lande, og det kan vel også ske i DK?


Lasse Enevoldsen

Lasse Enevoldsen @ d. 17. february 2013 #9

Interessant indspark i debatten om SU beskæringer synes jeg.

Jeg skal lige starte med at sige, at alt intuitivt stritter alt på mig imod, når jeg hører om SU besparelser og forringelser af studerendes vilkår. Men ikke desto mindre finder jeg argumentationen ovenfor interessant. Jeg er ikke nødvendigvis enig i konklusionerne eller i alle argumentations-leddene. Der er huller og sådan vil det vel altid være, når så omfattende et emne presses ind på et enkelt blog-indlæg.

I stedet for at debattere, vil jeg i stedet bruge denne kommentar på at stille et par opklarende spørgsmål til Poul Schou:

Så vidt jeg kan se, bygger hele argumentationen for en besparelse og eventuel afskaffelse af SU'en (især på de sidste år af de lange videregående uddannelser) helt og holdent på, at der gives solide, sikre og fordelagtige lånemuligheder for alle?

Er det overhovedet realistisk at forestille sig at en eventuel besparelse følges op af sådan en garanti?

Det sidste er selvfølgelig mere et politisk spørgsmål end et økonomisk, det er jeg klar over. Men det er immervæk det som hele argumentationen står og falder med.


Lasse Enevoldsen

Lasse Enevoldsen @ d. 17. february 2013 #10

Jeg har forøvrigt en interessant dokumentar jeg gerne vil dele med folk om lige netop det uddannelses-økonomiske. "The College Conspiracy" produceret af NIA (National Inflation Association):

http://www.youtube.com/watch?v=Ww4m8GUK69E

Videoen tager udgangspunkt i aktuelle Amerikanske forhold. Jeg er klar over at de SU besparelser der er på tale her, ikke afstedkommer USA'nske forhold, men ved at betragte forholdene dér, får man sat nogle vigtige økonomiske vinkler i uddannelses-debatten på spidsen set i et globalt, såvel som et lokalt (dansk) perspektiv. Under alle omstændigheder stof til eftertanke og debat. Enjoy ! :-)


Lasse Enevoldsen

Lasse Enevoldsen @ d. 17. february 2013 #11

Hov! Jeg skulle sådan set have stillet et spørgsmål mere til Poul Schou i min kommentar ovenfor, men af en eller anden grund kom det ikke med. Så her er det:

Hvorfor SU?
Der kunne med stor sandsynlighed findes en række brugbare og interessante svar, ved at se på fortidens debatter, dengang SU-systemet i sin tid blev indført. Er der nogen der har besværet sig med at undersøge dette emne og kan henvise til vigtige kilder? Et resumé kunne også gøre underværker.


Rasmus Larsen

Rasmus Larsen @ d. 17. february 2013 #12

@Lasse Enevoldsen:

Nu gad jeg ikke rigtig se videoen som du linker til, men National Inflation Association er bestemt ikke en særlig pålidelig og neutral kilde.


Lasse Enevoldsen

Lasse Enevoldsen @ d. 18. february 2013 #13

@Rasmus Det kommer an på hvilke emner du tænker på (mht pålidelighed)? Personligt er jeg helt uenig med de råd og løsninger på problemerne, som NIA indikerer i deres film, men deres kritik og analyse er meget velfunderet og yderst relevant og aktuel. Jeg kan kun opfordre dig til at se filmen. Du kunne risikere at blive klogere på uddannelsesøkonomi.


Lasse Enevoldsen

Lasse Enevoldsen @ d. 18. february 2013 #14

NIA kan politisk set nok bedst associeres med The Liberals (USAs 3. største parti) via deres støtte til Ron Paul. De erklærer sig dog som uafhængige. Så må man selv vurdere hvorvidt man tror på det, eller om hvor relevant det er. For mig er det fakta der tæller, så kan de komme fra hvem det skal være.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 18. february 2013 #15

Hvor seriøs en kilde NIA er kan blandt andet ses ved at besøge deres meget seriøse blog (som de har valgt at publicere) http://inflation.us/blog/ samt alle deres KØB GULDAKTIER I DISSE SELSKABER-"artikler". :)


Lasse Enevoldsen

Lasse Enevoldsen @ d. 18. february 2013 #16

@ Patrick

Hvad har det med deres film at gøre? Jeg vil gerne diskutere NIA, men hører det ikke til i en helt anden tråd? Den film jeg ville dele har i høj grad noget med denne tråd at gøre og det var kun derfor jeg delte den. Nå det bliver i hvert fald min sidste kommentar om NIA her.


Poul Schou

Poul Schou @ d. 18. february 2013 #17

Lasse, du stiller mig et par spørgsmål:

"Er det overhovedet realistisk at forestille sig at en eventuel besparelse følges op af sådan en garanti?"

- men du svarer vel selv på det: Det er et rent politisk valg. Den nuværende regering (eller en senere) kan vælge at afskaffe stipendierne på de sidste par år af universitetsuddannelserne og erstatte dem med tilsvarende lån; eller de kan vælge alle mulige andre SU-ændringsforslag hvis de ønsker det. Andre forslag vil selvfølgelig have andre fordelings- og incitamentsvirkninger end det jeg nævner i indlægget.

"Er der nogen der har besværet sig med at undersøge dette emne (fortidens debatter) og kan henvise til vigtige kilder?"

Det tør jeg ikke sige; selv har jeg ikke undersøgt nærmere hvad begrundelsen gik på den gang. Jeg synes det er mere relevant hvad man i dag kan få øje på af rimelige begrundelser; men jeg vil formode at man også ved SU'ens oprindelige indførelse og de senere større ændringer af den har talt meget både om ønsket om at tilskynde unge til at tage en uddannelse og om de fordelingsmæssige aspekter.


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 18. february 2013 #18

@Lasse: I dagens Information kan man læse om tidligere SU-ordninger: http://www.information.dk/451473

(Nu om dage er renten heldigvis kædet til diskontoen, der har været under 5% siden 1995 jf. Statistikbanken.dk/DNRENTA)


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Poul Schou

Poul Schou er ekstern lektor ved økonomistudiet. Forelæser i kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller 2004-11. Er desuden chefkonsulent i De Økonomiske Råds Sekretariat. Blogindlæggene her har dog ingen forbindelse til De Økonomiske Råd og afspejler udelukkende hans egne personlige holdninger. Har tidligere bl.a. arbejdet i Danmarks Nationalbank og den makroøkonomiske modelgruppe DREAM.