Har Danmark mistet evnen til at opfostre giganter som Lego?

I februar 2016 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en analyse om store virksomheder (mindst 1.000 ansatte globalt). Analysen fik meget omtale. Fx konkluderede Børsen under overskriften ”Ingen store virksomheder skabt i 20 år”, at Danmark har mistet evnen til at opfostre giganter som Lego, Vestas og Pandora. Tilsigtet eller ej fremstod det næsten som om, at dansk økonomi undergik en strukturel forandring for 20 år siden, hvilket har ført til, at der ikke længere bliver skabt store virksomheder. 

På baggrund af analysen og omtalen af denne opstillede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen et mål om, at vi inden 2020 skal skabe 32 nye virksomheder med 1.000 ansatte. Ministeren har endnu ikke meldt ud, hvordan han vil opnå det ret ambitiøse mål.

Det er alvorligt, hvis Danmark rent faktisk har mistet evnen til at opfostre store virksomheder. En række analyser har vist, at store virksomheder generelt har en høj produktivitet. Det bekræftes også af Erhvervsstyrelsens analyse. Det vil derfor gå ud over vores velfærd, hvis vi mister en væsentlig drivkraft for produktivitetsvækst.

Erhvervsstyrelsen bruger ikke særligt meget analytisk krudt på at undersøge, hvorvidt rammevilkårene for at opfostre store virksomheder har ændret sig for 20 år siden. Det er ikke analysens formål. I en tekstboks om datagrundlaget står der dog, at ingen af de store virksomheder i Erhvervsstyrelsens datagrundlag er etableret efter 1996. Det er – så vidt jeg kan se – grundlaget for at konkludere, at Danmark har mistet evnen til at opfostre store virksomheder.

Det er et definitionsspørgsmål, om der er skabt store virksomheder de seneste 20 år. Nedenstående figur viser en række virksomheder, som har vokset sig over 1.000 fuldtidsansatte i Danmark siden årtusindskiftet. Den vandrette søjle starter ved virksomhedernes etableringstidspunkt og slutter, når de første gang krydser 1.000-talsgrænsen. Enkelte virksomheder går efterfølgende tilbage igen, men har alle 1.000 årsværk ifølge seneste opdaterede tal i CVR. Oversigten viser, at der med jævne mellemrum er virksomheder, som krydser 1.000-talsgrænsen. Både i 2004 og 2012 var der fire virksomheder.

Store virksomheder - fra etablering til 1.000 ansatte


Kilde: DAMVAD Analytics pba. CVR.

For disse virksomheder har det i gennemsnit taget knap 25 år at vokse sig store. Det tager måske bare mere end 20 år at lave en virksomhed med 1.000 ansatte. Det kan forklare, hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke finder store virksomheder etableret efter 1996. 

Der kan argumenteres for, at det er udtryk for manglende dynamik i dansk erhvervsliv, at det tager så lang tid at lave en stor virksomhed. Der er måske også en sammenhæng mellem udviklingen af store virksomheder og den svækkelse af produktivitetsvæksten, som Danmark oplevede i midten af 1990'erne. Det kan måske have påvirket vilkårene for at lave store virksomheder. 

Det er blandt de åbne spørgsmål, som ikke bliver besvaret af Erhvervsstyrelsens analyse (det er sådan set heller ikke formålet). Hvis man lavede samme analyse i 1996, hvor mange store virksomheder ville så være etableret efter 1976? Det tog i øvrigt Lego 40 år at vokse til 1.000 medarbejdere i Billund efter etableringen i 1932 (navnet Lego kom til i 1934). De ville således ikke blive opfanget, hvis man lavede analysen i midten af 1970'erne.

Det er fornuftigt at undersøge, hvordan man kan forbedre vilkårene for virksomheder, der har potentiale til at vokse sig store. Det er dog vigtigt, at det sker på baggrund af en saglig forståelse af problemstillingen. 


Kilder:

Børsen, 18. februar 2016, ”Ingen store virksomheder skabt i 20 år”.

Erhvervsstyrelsen, ”Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store, februar 2016”.

Om Legos historie, se fx http://www.faktalink.dk/titelliste/lego/legohist

Faktaboks

Metode

Datagrundlaget er CVR. Der er indsamlet data for alle virksomheder med mindst 1.000 fuldtidsansatte ifølge senest opdaterede tal.

Når man anvender CVR til analyse, bør man være opmærksom på registrets spidsfindigheder. Registrets omdrejningspunkt er CVR-nummeret. Det betyder, at der alene er oplysninger tilknyttet det pågældende CVR-nummer. Det er fx ikke muligt at se, om en virksomhed er reelt ny, eller om det er en gammel virksomhed, som er flyttet over i et nyt CVR-nr. Fx åbnede den første Jysk Sengetøjslager i 1979, men Jysk A/S blev oprettet i 1989. Vestjysk-Stålteknik, der senere blev til Vestas, blev grundlagt i 1945 – og byggede videre på Dansk Staalvindue Industri, der blev etableret i 1928. Vestas Wind Systems A/S blev dog først oprettet i 1986. Det illustrerer, at det er problematisk at identificere starttidspunktet.

Det skal også bemærkes, at jeg har fjernet en række CVR-numre fra figuren, som jeg vurderede ikke er relevante i denne sammenhæng, fx offentlige institutioner som Domstolsstyrelsen og en række virksomheder, som formentlig tidligere har været oppe over 1.000 årsværk (fx FLSmidth A/S). En nærmere gennemgang ville måske vise, at man burde fjerne flere virksomheder fra figuren – og nogle af dem jeg har fjernet, kunne man måske godt tage ind igen.

Det skal også bemærkes, at nogle af de store virksomheder er understøttet af udenlandske moderselskab (fx IKEA). Men det ændrer som udgangspunkt ikke ved, at de som alle andre store virksomheder bidrager med højere produktivitet som følge af stordriftsfordele mm.

Erhvervsstyrelsen anvender andre datakilder til deres analyse. Data er derfor ikke fuldt sammenligneligt med det datagrundlag, som Erhvervsstyrelsen har anvendt. Det er eksemplificeret med Semler Retail A/S, som er en stor virksomhed etableret efter 1996.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk