Erasmus-udveksling - Ansøgningsfrist i februar

Fristen for ansøgning om udvekslingsplads via Erasmus-programmet til universiteter i Europa er den 25. februar 2014 kl. 12.

Erasmus-samarbejdet

Generelt om Erasmus

Erasmus-samarbejdets idé er, at studerende fra forskellige Europæiske universiteter kan opholde sig et halvt til et helt år ved et andet europæisk universitet uden at skulle betale undervisningsafgifter og uden de alt for store administrative hindringer. Samtidig er idéen, at noget af undervisningen på de forskellige universiteter udbydes på engelsk. Dette er forklaringen på, at mange af vore egne kandidatfag udbydes på engelsk.

EU-stipendium

Til en Erasmus-plads hører et EU-stipendium som udbetales som et supplement til din SU. Det månedlige stipendium var i 2011/2012 på € 250. Dette stipendium udbetales til dækning af merudgifter i forbindelse med dit ophold. Du kan få tilskud til et studieophold på 3-12 måneder i et af de lande som er med i Erasmus-samarbejdet. Du får ud over dette stipendium din SU med på opholdet.

Afmelding af tildelt plads

Det er meget vigtigt, at du ikke anser en tildelt Erasmusplads, som en åben mulighed, du senere kan sige nej til, hvis du ombestemmer dig. Ud over at være administrativt belastende, har det som konsekvens, at de af dine medstuderende, der har søgt om samme plads som førsteprioritet, men som har fået afslag - kunne have fået pladsen i stedet for dig. For det andet betyder dit afslag, at vi kan modtage en udenlandsk studerende mindre i næste ansøgningsrunde. Skulle du alligevel blive nødt til at afmelde dig, er det vigtigt at dette sker så tidligt i processen som muligt.

Læs meget mere her: http://www.econ.ku.dk/polit/udlandsophold_kopi/erasmus-socrates/

Der er gode muligheder for at modtage legater ved et studieophold i udlandet. Altandetlige har gjort det nemt at finde og søge legater. Se mere her:

http://altandetlige.dk/studiet/altandetligedk-udvider-sektion-1700

Få gode tip til din legatansøgning her: http://altandetlige.dk/studiet/saadan-skriver-legatansoegning-1701

Og læs postkort fra andre polit-studerende i udlandet her - der er flere postkort i arkivet (tryk på #postkort): http://altandetlige.dk/fagligt/postkort-cornell-1721

Faktaboks


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk