Sandheden om dansk økonomi

Anne Nylev

Økonomiske prognoser er sjældent ens. Derfor har vi debatten om finanspolitikken i 2014. Hvordan skal vi fortolke uenigheder?

Den amerikanske præsident Harry S. Truman sagde engang: ”Stik mig en enhåndet økonom! Alle mine økonomer siger: on the one hand, on the other”.

Alene i dansk kontekst findes talrige eksempler på uenighed blandt økonomer. Finansierede eller ikke- finansierede skattelettelser? Bliver 10.000 eller 20.000 ledige ramt af dagpengereformen? Hvor mange vil bruge deres SP-penge?
Prognoserne er sjældent ens. Det skyldes uenighed om antagelser, holdning,
politik og brug af forskellige økonomiske modeller.

Finanspolitikken i 2014

I dette forår har vi set et eksempel på denne uenighed mellem tre store institutioner:
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, der har de fire økonomiske vismænd i spidsen. De er uenige om, hvordan det står til med dansk økonomi og dermed også, hvad der skal til for at rette op på økonomien. Herunder hvordan regeringen skal tilrettelægge finanspolitikken for 2014.

Jakob Hald er direktør i Kraka og tidligere afdelingschef i Finansministeriet. Han har været med til at udarbejde et notat, hvor tænketanken Kraka gennemgår de tre analyser af dansk økonomi. Han forklarer uenigheden sådan:

”Uenigheden om finanspolitikken i 2014 baserer sig blandt andet på en strid om, hvor mange ledige ressourcer vi har i dansk økonomi. Det Økonomiske Råd mener, at der er flere ledige ressourcer end Nationalbanken. Regeringens økonomer lægger sig i midten,” siger Jakob Hald.

Omdrejningspunktet for forårets debat er, hvorvidt finanspolitikken bør lempes i 2014. Det Økonomiske Råd siger ja, men Økonomi- og Indenrigsministeriet og Nationalbanken siger nej.

To poler i økonomisk teori

Professor i økonomi med speciale i finanspolitik David Dreyer Lassen forklarer, at der findes to retninger inden for økonomisk teori. De forholder sig meget forskelligt til brugen af finanspolitik.

”Diskussionen handler om, hvor problematisk det er at øge statens underskud og gæld under en økonomisk krise. Nogle mener, at man bør spare sig ud af krisen, så finansmarkederne ikke mister tillid til økonomien, hvilket kan give højere renter. Andre mener, at man skal spendere sig ud af krisen,” siger Dreyer Lassen.

Problemet med at spare sig ud af krisen er, at forbrugerne holder godt fast på deres penge, når det går skidt med økonomien, og det kan være med til at forstærke den økonomiske nedtur. Regeringen kan derfor vælge at lempe finanspolitikken under en økonomisk krise, som den nuværende, for populært sagt at sætte gang i hjulene. 

Mangler kontrafaktisk forløb

David Dreyer Lassen betegner de to fløje som henholdsvis keynesianere og ”nøjsomhedsøkonomer”. Førstnævnte gruppe er fortalere for, at regeringen øger det offentlige forbrug, når det står skidt til med økonomien. På den måde bliver der et midlertidigt underskud på statens budget, men det øgede offentlige forbrug kan være med til at begrænse konsekvenserne af den økonomiske krise.

”Idéen i keynesiansk finanspolitik er, at der skal bruges nogle penge for at få gang i økonomien. Hvis forbrugerne ikke selv tager pungen op af lommen, for eksempel fordi de sparer op i usikre tider, så kan staten gå ind med offentlige investeringer og sikre, at der faktisk bliver brugt penge,” fortæller økonomiprofessoren.

Nøjsomhed [austerity] derimod beskriver økonomiske politikker, som regeringen bruger til at reducere budgetunderskuddet i dårlige økonomiske tider. En form for budgetdisciplin. Det
omhandler blandt andet reduktion i offentlige udgifter eller skattestigninger, som er blevet delvist tvunget ned over hovedet på flere sydeuropæiske økonomier.

I andet kvartal af 2013 begyndte det endelig at gå fremad i de lande. Derfor diskuterer økonomer nu, hvorvidt fremgangen kommer, fordi man har skåret ned på offentlige udgifter eller, om det skyldes den gradvise nedtoning af selv samme nøjsomhedspolitikker.

”Vi kan ikke vurdere, hvilken strategi der virker bedst, fordi vi ikke kan se, hvad der var sket, hvis vi for eksempel ikke havde fremrykket de offentlige investeringer eller givet skattelettelser. Vi mangler et kontrafaktisk forløb, og derfor kan vi ikke afgøre striden,” siger økonomiprofessoren.

Det går skidt, men hvor skidt?

I et notat af blandt andre Jakob Hald fra juni 2013 gennemgår tænketanken Kraka tre analyser af dansk økonomi. Analyserne er præsenteret af henholdsvis Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. Der bliver kigget på mange parametre, når de laver økonomiske analyser og anbefalinger:

”De ser for det første på, hvor vi befinder os i konjunkturen. Lige nu går det skidt, men hvor skidt? Desuden kigger de på, hvilke forhold der fremadrettet kan være med til at sætte gang i dansk økonomi. Det gælder for eksempel den meget lempelige pengepolitik – de usædvanligt lave renter - samt fremgang på boligmarkedet og den styrkede forbrugertillid,” fortæller Jakob Hald.

Derudover har det også stor betydning for dansk økonomi, hvordan det går andre steder i verden:

”Fremgang herhjemme er tidligere blevet slået tilbage af uro omkring de Sydeuropæiske lande. Nu er der mere stabilitet, og i USA går det også fremad. Det peger alt sammen i retning af, at væksten kan komme af sig selv,” forklarer han.

Uheldigt med uenighed

Vi har i Danmark en række regler herunder vækst- og stabilitetspagten og budgetloven, som stiller krav til det danske statsbudget. Et loft over underskuddet på statens budget sætter begrænsninger for, hvor ekspansiv finanspolitikken kan være.

”Regeringen har lavet en række lempelige tiltag, som øger aktiviteten, men som ikke påvirker det offentlige budget. Herunder investeringer i vindmøller, renovering af alment boligbyggeri samt fremrykning af investeringer, som vedrører Femernbroen. Der er uenighed om, hvordan disse investeringer bidrager til væksten i dansk økonomi,” forklarer Jakob Hald.

Økonomi- og indenrigsministeriet har indregnet positive effekter af tiltagene i deres vurdering, mens Det Økonomiske Råd ser helt bort fra dem. Dermed bliver både vurderinger og anbefalinger forskellige.

”Parterne burde have sat sig ned i god tid og fundet et mere fælles fodslag i dette spørgsmål. Det er uheldigt, hvis uenighed om finanspolitikken i 2014 skyldes unødvendige forskelle i
vurderingen af den finanspolitik, som i forvejen er besluttet. Og det er det indtryk man får, når man læser Det Økonomiske Råds analyse,” siger Jakob Hald.

Sundt med konkurrence

Når der opstår uenighed i prognoserne, så skyldes det også, at de tre institutioner bruger forskellige økonomiske modeller. Nationalbanken anvender deres egen model MONA, Det Økonomiske Råd anvender modellen SMEC, mens ministerierne benytter sig af den omdiskuterede model ADAM.

Ifølge økonomiprofessor David Dreyer Lassen er det godt, at vi har flere modeller:

”Det er sundt, at der er konkurrence, fordi institutionerne modellerer noget meget komplekst,” siger han.

Jakob Hald uddyber:

”Det er godt med kritisk dialog. Det var derimod meningsløst, hvis der altid var enighed,” siger han.

Ministerier er ikke sandhedssøgende

Men det er ikke kun modeller og antagelser, som er forskellige, mener økonomiprofessor David Dreyer. Han påpeger, at der også er meget politik i vurderinger af dansk økonomi, hvilket kan forårsager uenigheder:

”Ministerierne har en politisk rolle, og de søger derfor ikke nødvendigvis sandheden. Politikere skal genvælges, og derfor er ministerier og politikere ofte lidt optimistiske,” siger David Dreyer Lassen.

Det Økonomiske Råd derimod er en uafhængig institution. De har ingen politisk dagsorden, så deres analyse dikterer deres holdning.  Derfor tør de netop i diskussionen om finanspolitikken i 2014 at erklære sig uenige med regeringen. Men det betyder ikke, at deres analyse nødvendigvis er den mest korrekte, mener Jakob Hald:

”Der er måske en tendens til, at Det Økonomiske Råd får patent på sandheden, fordi de er en uafhængig institution. Men de kan også godt tage fejl. Økonomiske prognoser er forbundet med stor usikkerhed, og det er derfor en vanskelig disciplin,” forklarer han.

Nationalbanken er også uafhængig, men de skal tage hensyn til, at der er tillid til fastkurspolitikken og dermed til den danske økonomi.

”Der er ikke plads til mange eksperimeter, hvis der skal opbygges troværdighed til dansk økonomi. Nationalbanken følger derfor en stram kurs og anbefaler sjældent lempelser af finanspolitikken,” forklarer Krakas direktør, Jakob Hald.

Eksperter uenige

Adspurgt er Dreyer Lassen på linje med Det Økonomiske Råd angående finanspolitikken i 2014. Han tror, at der er plads til at lempe. Det Økonomiske Råd fastholder dette synspunkt i deres nye rapport fra 8. oktober til trods for, at det går bedre med økonomien:

”I de seneste måneder har der været tegn på, at det går fremad med både dansk økonomi og verden omkring os. Desuden går regeringen helt til på grænsen for, hvad vi kan og må indenfor stabilitets- og vækstpagten samt budgetloves grænser med hensyn til de offentlige udgifter. Derfor støtter jeg en neutral finanspolitik, det vil sige ingen lempelser, som der er lagt op til i Finanslovsforslaget for 2014,” afslutter Jakob Hald.

Dermed slår han en sløjfe på diskussionen om finanspolitikken og sender læserne retur til udgangspunktet om uenige økonomer.

Modelberegninger fremstiller ikke sandheden

Både vælgere og politikere sidder tilbage og efterspørger sandheden om dansk økonomi. Men de kan vente længe. Ingen kender opskriften:

”Økonomi er ikke en eksakt videnskab som matematik og fysik.I medierne er der ikke tilstrækkelig fokus på usikkerheden omkring forskellige økonomiske beregninger. Især når regeringen tilrettelægger finanspolitikken er det vigtigt, at usikkerhed bliver alvorligt og inddraget i overvejelserne,” siger Jakob Hald.

Desuden afhænger økonomi af menneskelig adfærd. Selvom danskerne får skattelettelser, SP-penge eller førtidspension udbetalt, kan vi ikke forudse, om de vil bruge dem. Og det er nødvendigt for, at den slags tiltag sætter gang i økonomien.

”Økonomi er ind i mellem bliver for firkantet. Nogle økonomer taler som om, økonomiske modelberegninger fremstiller sandheden. Det gør de sjældent,” siger Dreyer Lassen.

Sandheden kender hverken professoren eller Krakas direktør – de to økonomer har både højre og venstre hånd i god behold.

Tags: #finanspolitik  #Keynes  #danmarks nationalbank  #eksaktvidenskab  #DØR  #Økonomi- og Indenrigsministeriet  #austeritet 

Faktaboks

Finanspolitikken vedrører de offentlige indtægter og
udgifter og kan være henholdsvis stram eller lempelig. Når regeringen fører en lempelig finanspolitik har staten underskud på sit budget, fordi udgifterne er større end indtægterne.

Regeringen kan lempe finanspolitikken ved at øge de
offentlige udgifter for eksempel via offentlige investeringer eller ved at reducere de offentlige indtægter. Skattelettelser er et eksempel på en reduktion i statens indtægter.

Finanspolitikken har tre hovedformål: allokering,
omfordeling og stabilisering. Allokering handler for eksempel om beskatning af usunde vaner, mens omfordeling drejer sig om at fordele samfundets ressourcer ligeligt. Stabilisering handler om at dæmpe og øge aktiviteten i samfundet, og
det er det, som er i fokus i diskussionen om finanspolitikken i 2014.

17 kommentarer


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 01. november 2013 #1

@David Dreyer:

Er der dokumentation for, at der er en upward bias i (danske) ministeriers vækstskøn (jf. citat: "Ministerierne har en politisk rolle, og de søger derfor ikke nødvendigvis sandheden. Politikere skal genvælges, og derfor er ministerier og politikere ofte lidt optimistiske").

Vh
Andreas


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 01. november 2013 #2

@Andreas

Det mener jeg, at der var fundet grundlag for i noget af det pensum, der var til "Økonomiske prognoser i praksis".


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 01. november 2013 #3

Interessant - læser gerne, hvis du har link/kilde...

Mener ellers OECD for nylig har lavet et papir, hvor de evaluerer medlemslandenes regeringsskøn uden at finde nogen systematik i afvigelserne... Kan dog ikke genfinde det, og måske det end ikke er offentliggjort endnu...


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 02. november 2013 #4

Et (working paper) eksempel på en, som finder optimisme: http://www.hks.harvard.edu/fs/jfrankel/BiasFiscalForecastPrivate2013.pdf

(der er et litteraturafsnit med flere referencer)


Anne Nylev

Anne Nylev @ d. 10. november 2013 #5

Ugebrevet A4 tager også diskussionen op i denne artikel fra januar:

http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201304/Torsdag/Prognoser_rammer_skaevt.aspx

Problemet med at monitorere regeringens økonomiske prognoser er måske, at nationalregnskabstallene først er endelige to år efter, og i mellemtiden har alle glemt, hvad ministerierne i sin tid skønnede.

Ps. Min lettere laggede kommentar skyldes, at der har været lidt tekniske problemer, men det er der styr på nu.


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 10. november 2013 #6

Men Ugebrevet A4 dokumenterer i deres artikel ikke om regeringsskønnene er overoptimistiske ift. andre prognoser (udover et Vestager-citat i sidste afsnit), hvilket efter min mening er det centrale spørgsmål ift. political economy-diskussionen om embedsværkets ideologiske/politiske uafhængighed (som der blev stillet spørgsmålstegn ved i ovenstående citat)...

Generelt har konsensusskønnene været for optimistiske ift. hvornår opsvinget ville komme, og derfor mener jeg ikke man alene kan klandre regeringens prognoser for at have været for optimistiske post-krisen...


Anne Nylev

Anne Nylev @ d. 10. november 2013 #7

Jeg citerer udelukkende David for at sige, at "ministerier og politikere ofte er lidt optimistiske". Han forholder sig ikke direkte til deres prognoser i forhold til andre økonomiske prognoser, vil jeg ikke sige. Men det er vel en diskussion om ord:-)


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 10. november 2013 #8

"Ministerierne har en politisk rolle, og de søger derfor ikke nødvendigvis sandheden" - det læser jeg som en påstand om en potentiel upward bias i regeringsprognoser... Og det må vel så implicit opfattes som værende en upward bias relativt til andre prognoser... Må hellere have fat i David for at få svar på tiltale...:-)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 10. november 2013 #9

@Andreas - Jeg ved ikke om det er helt fair overfor citatet - alle andre prognoser kan vel ligeså have et andet formål end at "søge sandheden"? Så alle har deres eget bias, men det udelukker jo ikke, at ministerierne har et. David påpeger vel blot, at der kan være (er?) taktik og strategi involveret i prognoseproduktionen.


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 10. november 2013 #10

Well well, enig Patrick, men ændrer nu ikke på min fortolkning af citatet...;-)

Iøvrigt - til dem, det måtte interessere...: http://www.oecd-ilibrary.org/docserver/download/5lgsjhvj81xt.pdf?expires=1384118704&id=id&accname=guest&checksum=3DB2ACA4BD3028C835F481AC2162BCCE

Der eksisterer et tilsvarende af nyere dato, men er endnu ikke offentliggjort... Konklusionen er så vidt jeg husker den samme i det nye papir...


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 10. november 2013 #11

Hej Andreas

Viser papiret ikke bare, at OECD's forecasts er unbiased? Eller har jeg misforstået noget. Det er vel ikke så overraskende, politikerne sidder rimelig langt væk.


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 10. november 2013 #12

Hej Frederik

Tjoh, men tror ikke man skal tage fejl af, hvor stor indflydelse ex Martin Jørgensen (kontorchef i DØS som laver ØR) eksempelvis har på OECDs prognose for DK i EO...


Ludvig Wier

Ludvig Wier @ d. 11. november 2013 #13

Super spændende!

Jeg synes det er ret interessant hvis man kigger på side 41 i din artikel Andreas. Hvor jeg synes at kunne ane en tendens til at BNP forecast ligger for lavt i højkonjunkturer og for højt i lavkonjunkturer (omkring 92 og 75 endda i en 3-årig periode).

Jeg tænker det ville være meget interessant at undersøge videre, da en hypotese kunne være at regeringer er overoptimistiske i højkonjunkturer (hvor de ville prøve at ændre forventningerne i økonomien) og pessimistiske i højkonjunkturer, hvor de er trætte af at høre om bobler og at de skal til at lave kontraktiv politik.


Ludvig Wier

Ludvig Wier @ d. 11. november 2013 #14

*overoptimistiske I lavkonjunkturer


Rasmus Søndergaard Pedersen

Rasmus Søndergaard Pedersen @ d. 12. november 2013 #15

@Ludvig: Din kommentar ovenfor fik mig til at tænke på Patton and Timmermann (2007, Journal of the American Statistical Association): "Testing Forecast Optimality Under Unknown Loss".

Uddrag af deres konklusion: "Our estimates of the loss function suggest that the Fed issues “conservative” estimates of economic growth, with underestimates penalized less heavily than overestimates. This conservatism appears to be particularly important
when economic growth is moderate or low. This is consistent with the Fed viewing overpredictions of economic growth as being not just more costly than underpredictions, but also disproportionately more costly in times of low growth, perhaps because such forecasts may incorrectly signal a recovery from a recession and could result in an overly tight monetary policy at a critical point in time."


Andreas Orebo Hansen

Andreas Orebo Hansen @ d. 12. november 2013 #16

Dette interessante Frankel-papir fra 2011: http://www.nber.org/papers/w17239.pdf?new_window=1, viser faktisk det modsatte af din hypotese, Ludvig, dvs. at prognoser er mere over-optimistiske under højkonjunkturer...


Anne Nylev

Anne Nylev @ d. 13. november 2013 #17

Jeg fandt lige en meget kort analyse om danske prognoser, som faktisk kritiserer AE-rådets artikel, som jeg selv refererer til. Også endda fra min egen arbejdsplads, før jeg selv blev ansat:-) Formatet er desværre lidt dårligt...
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/bilag/89/1215077/index.htm


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks

Finanspolitikken vedrører de offentlige indtægter og
udgifter og kan være henholdsvis stram eller lempelig. Når regeringen fører en lempelig finanspolitik har staten underskud på sit budget, fordi udgifterne er større end indtægterne.

Regeringen kan lempe finanspolitikken ved at øge de
offentlige udgifter for eksempel via offentlige investeringer eller ved at reducere de offentlige indtægter. Skattelettelser er et eksempel på en reduktion i statens indtægter.

Finanspolitikken har tre hovedformål: allokering,
omfordeling og stabilisering. Allokering handler for eksempel om beskatning af usunde vaner, mens omfordeling drejer sig om at fordele samfundets ressourcer ligeligt. Stabilisering handler om at dæmpe og øge aktiviteten i samfundet, og
det er det, som er i fokus i diskussionen om finanspolitikken i 2014.

Du vil måske også synes om