Sliders og øl med PCC og BCG

Polit Case Competition er stolte af at kunne præsentere Boston Consulting Group som ny Knowledge Partner til Polit Case Competition 2020. Dette vil vi gerne fejre med alle jer studerende på CSS ved at invitere på øl fra Ølsnedkeren og sliders og fortælle mere om dette samarbejde og om PCC.

Boston Consulting Group er en international konsulentvirksomhed med mere end 18.500 ansatte på verdensplan, der siden 1998 har haft et kontor i København. I mere end 50 år har de hjulpet klienter på tværs af industrier med at løse komplekse udfordringer og identificere de bedste strategiske muligheder for deres organisation. Som Knowledge Partner vil BCG afholde to workshops i forbindelse med PCC: en i Aarhus d. 20. februar og en på CSS d. 12. marts. Her vil BCG lære jer nogle redskaber og metoder til at kunne løse årets case competition.

Til arrangementet fredag den 22. november vil konsulenter fra BCG uddybe det kommende samarbejde med PCC, og de vil fortælle, hvordan de til hverdag arbejder med case-løsning. Derudover vil der være rig mulighed for at møde de mange frivillige bag Polit Case Competition, som vil fortælle om de kommende events i 2020.

Der er et begrænset antal pladser på 80 personer, så saml alle dine venner og varm op til weekenden sammen med os. Tilmelding foregår på:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSezBtvmr_NWVVCR-fvuj9pr1hqqdrdgIY7oxmA9ae7XIgja5w/viewform?usp=sf_link

Torsdag den 21. november vil frivillige fra Polit Case Competition dele kaffe ud foran kommunen, Chr. Hansen og bygning 35. Vi håber at se jer til en kop kaffe, så vi kan fortælle mere om fredagens arrangement og om PCC i al almindelighed. 

Virksomheder

Faktaboks

Praktisk information:

Tid: 22. november kl. 15:30-17:00

Sted: CSS - lokale 35.3.12.


Program:

15:30: Øl og sliders

16:00: Oplæg fra PCC og BCG

16:45: Afslutning


Tilmelding til eventet foregår her.

Link til facebook eventet kan findes her

Læs mere om Polit Case Competition her.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk