Når man nævner The Boston Consulting Group (BCG) ledes tankerne typisk hen
på strategiprojekter hos landets største virksomheder. Realiteten er dog, at
der blandt BCGs godt 170 medarbejdere i Danmark findes eksperter inden for en bred
vifte af fagligheder. Et af de helt store fokusområder er den offentlige sektor,
hvor BCG de seneste år har arbejdet med bl.a. forsvaret, Kriminalforsorgen, og Sundhedsvæsnet.
Et eksempel herpå er rapporten ’Analyse
af kapacitetsanvendelsen på kræftområdet’ (Læs her), som blev udarbejdet i 2017 for Sundheds-
og Ældreministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner. For at få et bedre indblik
i BCGs arbejde med den offentlige sektor har vi fanget Andreas Malby, Partner
og Managing Director samt ansvarlig for den offentlige sektor hos BCG Danmark
til en snak.
Hvorfor er den offentlige sektor et fokus område for BCG?
”På globalt plan er den offentlige sektor et stort fokus for BCG af flere årsager. Først og fremmest ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, hvor vi sigter på at have en positiv indflydelse på samfundet som helhed. Dette gør vi gennem vores ’Social Impact’ arbejde, hvor vi laver pro bono arbejde sammen med en lang række NGO’er (Læs mere her). Derudover arbejder vi også direkte med den offentlige sektor, hvor vi er med til at udvikle og skabe en mere effektiv offentlig sektor i de lande, hvor BCG har kontorer. Vi mener, at BCG står unikt positioneret til at have en positiv indflydelse i den offentlige sektor ved at kombinere vores erfaringer fra den private sektor med internationale erfaringer fra offentlige projekter i hele verden. Som led i dette opfordrer vi også vores konsulenter, som gerne vil fokusere på den offentlige sektor, til en model, hvor der arbejdes 50/50 med offentlige og private klienter for at opbygge en bred vifte af kompetencer. Specifikt i BCG Denmark er den offentlige sektor et stort fokusområde for vores partnergruppe, og vi har typisk altid 2-3 offentlige projekter i gang (for flere detaljer, læs artiklen her)”.
Kan du fortælle om jeres arbejde på kræftområdet for Sundhedsministeriet og Danske Regioner?
”I forbindelse med kræftpakkerne i 2017 efterspurgte regionerne yderligere udstyr til kræftbehandling. For at undersøge dette behov bad Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner, BCG om en analyse på den eksisterende kapacitetsanvendelse af udstyr til kræftdiagnose og kræftbehandling. Analysen konkluderede i korte træk, at der var et stort potentiale i at optimere udnyttelsen af det eksisterende materiel gennem bl.a. øgede åbningstider. Den store flaskehals i processen var ikke scannere og stråleacceleratorer, men derimod mængden af personale (radiologer, onkologer, mv.) og interne processer der gjorde udnyttelsen af udstyret ineffektivt. På baggrund af dette blev pengene til scannere og stråleacceleratorer re-prioriteret til andre tiltag på kræftområdet”.
På projektet arbejdede blandt andre polit. Frederik Greisen, Konsulent i BCG Danmark, som vi ligeledes har stillet et par spørgsmål omkring hans arbejde på projektet.
Hvad er din baggrund, og hvordan endte du i BCG?
Kan du fortælle more om dine erfaringer fra projektet?
”Analysen for Sundhedsministeriet og Danske Regioner varede i 14 uger, hvor jeg nåede at arbejde med en bred vifte af emner. For at analysere kapacitetsanvendelsen af scannere og stråleacceleratorer skulle vi helt konkret undersøge, hvor mange timer hver scanner og stråleaccelerator blev anvendt dagligt i forhold til, hvad der var praktisk muligt, når der skulle tages hensyn til hensigtsmæssige åbningstider, vedligehold, rengøring og andet. Dette gjorde vi gennem store dataindsamlinger på hospitalerne og interviews med relevante læger og sygeplejersker. Konklusionen var, at flaskehalsen for et større gennemløb af kræftpatienter ikke var mængden af udstyr, men mængden af læger og sygeplejersker til at betjene udstyret og behandle resultaterne.
Derfra undersøgte vi, hvordan kapacitetsanvendelsen kunne øges med den nuværende mængde af personale f.eks. gennem bedre arbejdsgange på afdelingerne. Afsluttende kom vi med vores anbefalinger til, hvorledes flaskehalsen omkring fagpersonale kunne løses eksempelvis gennem opgaveflytning, som tidligere er blevet anvendt på andre områder i sundhedsvæsnet.
Det var enormt inspirerende at se, at analysen konkret betød, at 500 mio. kr. blev re-prioriteret på finansloven. Midlerne oprindeligt tilsidesat nye scannere og stråleacceleratorer blev re-prioriteret til andre steder på kræftområdet, således at midlerne blev brugt, hvor de har den største nytte”.
Hvordan kan jeg lære mere om BCG?
Det anbefales at holde sig opdateret på BCGs hjemmeside www.bcg.dk samt at følge BCGs Facebook-side ’BCG in Denmark’, hvor BCGs arrangementer løbende blive annonceret. Derudover er det også værd at nævne vores kommende deadline i efteråret for vores Visiting Associate Internships (VA).
At blive VA i BCG er den bedste mulighed for at komme helt tæt på konsulentverdenen, da du arbejder fuldtid som konsulent i 6-8 uger. Alle studerende har mulighed for at ansøge uanset uddannelse og semesterniveau. Ansøgningsfristen er den 30. september 2018, og BCG åbner op for ansøgninger i august. I mellemtiden kan du læse om 3 tidligere VAs oplevelser her.
Hvordan bliver jeg en del af BCG?
Alt efter, hvor du er på studiet kan du søge som enten Visiting Associate eller som full-time Associate. Selve interview-processen foregår noget anderledes end mange polit’er typisk er vant til, da en stor del af vurderingen baseres på et case interview. Her vil det være en god idé at investere en hel del tid i at ’træne op’ til interviewet. Du kan med fordel læse BCGs Interview Process & Tips, der giver gode råd til case interviews. Derudover anbefaler BCG også, at du deltager i case competitions, hvor du kan træne dine case færdigheder og problem solving.
Læs mere om BCG på www.bcg.dk.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2