BNP, velstand og købekraft

Nationalbankens kvartalsoversigt ernærmest altidnyttig læsning man kan blive klogere af. Den seneste udgave, der kom i denne uge, var ingen undtagelse – med en opdatering over den økonomiske situation lige nu og et nærmere kig på forskellige interessante problemstillinger. Hovedpointen denne gangvar at når man måler velstandsudviklingen i Danmark ved den bytteforholdskorrigerede bruttonationalindkomst pr. capita i stedet for BNP, som der normalt fokuseres på, bliver billedet et helt andet og mere positivt for vores nation. Udviklingen i BNI korrigeret for bytteforholdseffekter er samtidig klart mere retvisende og relevant end det traditionelle BNP-mål, og forskellen på de to bliver nærmest større år for år. Det er ikke en ny pointe, og både Nationalbanken selv og andre – f.eks. Produktivitetskommissionen - har tidligere gjort opmærksomme på den, men den fortjener at blive gentaget ofte, for i den almindelige offentlighed er der stadig alt for ensidig fokus på det mere primitive BNP-mål som udtryk for vores velstand.

Denne udvikling gemmer over to historier: For det første har danskernes opsparing i mange år oversteget vores investeringer. Det overskydende beløb er placeret i udenlandske aktiver, og denne efterhånden meget betydelige udlandsformue genererer et betydeligt afkast som også forøger vores velstand og forbrugsmuligheder. Gevinsten forstærkes af at vores udlandsaktiver generelt forrentes højere end de tilsvarende passiver, da danskernes udlandsformue i høj grad er placeret i aktier og direkte investeringer mens udlændingenes køb af danske aktiver i høj grad består af lavere forrentede obligationer.

Den anden historie er at danskproducerede varer og tjenester ifølgeNationalbankens beregninger har nydt godt af en væsentlig bytteforholdsforbedring: Vores eksportpriser har de sidste adskillige år udviklet sig bedre end importpriserne. I Nationalbankens sammenlignende lande-analyse er Danmark det land der har haft den allerstørste bytteforholdsgevinst de senere år.

Begge forhold er vigtige at huske på når man diskuterer det danske produktivitetsproblem. Produktivitetsvæksten har som bekendt været temmelig lav i en årrække i Danmark, men begge de to forhold kan bidrage til en nuancering og måske endda en delvis forklaring af dette problem. Hvis danskerne i højere grad end andre har placeret deres opsparing i udenlandske aktiver med et højt afkast i stedet for indenlandske investeringer med et lavere afkast, vil det alt andet lige medføre et lavere dansk kapitalapparat, produktivitet og BNP – men hvis placeringsbeslutningen har været fornuftig, giver den samtidig et højere BNI, og det er BNI og ikke BNP der er vigtigt for vores fremtidige forbrugsmuligheder. Samtidig gør det ikke så meget at de danske virksomheder koncentrerer sig om at producere varer med en lav produktivitetsvækst hvis varerne til gengæld uden problemer kan sælges for en tilsvarende højere pris i udlandet. Det er jo ikke udviklingen i den fysiske varemængde, men udviklingen i værditilvæksten der er afgørende. Høj produktivitetsvækst skaber ikke nødvendigvisså megetvelstand hvis den finder sted i brancher (f.eks. elektronik) hvor priserne falder voldsomt – noget som vores svenske og finlandske naboer kan snakke med om.

At den rene BNP-udvikling er et ret dårligt mål for udviklingen i samfundets velfærd, er børnelærdom for økonomer. Ikke desto mindre domineres de økonomiske diskussioner i offentligheden - og også blandt danske politikere - stadig i høj grad af dette simple tal. Og vi økonomer kan nok heller ikke sige os fri fra alligevel tit at falde tilbage til at fokusere på de nemme BNP-tal i stedet for sværere og mere nuancerede data og ræsonnementer. Men forskellene alene på BNP og (købekraftskorrigeret) BNI kan altså godt være vigtige – og så er disse forskelle endda kun en lille delmængde af problemerne med BNP-tallene. Et mere retvisende velstandsmål ville man få ved at anvende netto- i stedet for bruttonationalindkomsten og altså fratrække den løbende nedslidning af kapitalapparatet. (Og så er der alle de andre problemstillinger med forhold der påvirker vores velfærd, menslet ikke indgår i nationalregnskabet– se f.eks. s. 239-41 i denne rapportfor en nærmere oversigt).