Eksamenslæsningens tredje fase - nedsmeltning

Økonomistuderende er nok noget af det tætteste man kan komme på eksperter i at gå til eksamen. Vi tropper trofast op på Peter Bangs Vej og lægger beredvilligt både krop og sjæl til tre timers folkemord i både mikro 1, 2 og 3, med intet andet end en spidset blyant, en flaske vand og det (gode) humør under armen. Den tilbagevendende begivenhed med de faste rammer og traditioner får nærmest karakter af et ritual, der, som ritualer er bedst, fører de afmægtige studerende igennem fire faser. Over de kommende fire uger kan du derfor læse med, når vi sender en reportage fra eksamenslæsningens vakuumtilværelse, der nok føles ensom, men ikke desto mindre har karakter af et fælles gode blandt dig og dine kære medstuderende. 

I denne uge er vi nået til eksamenslæsningens tredje fase, der byder på en reportage fra den velkendte nedsmeltningstilstand. Hvis du gik glip af reportagerne fra de to første faser, eller endnu ikke er nået til nedsmeltningen selv, kan de (gen)læses her og her.

Fase 3: Nedsmeltning

Du har nu prøvet kræfter med at forsøge at regne den første gamle eksamensopgave, og den anden, og den tredje - og de giver definitivt ingen mening. Der bliver både brugt begreber som log-linearisering, Stackelberg-ligevægt og renteparitet, og du må melde rent flag og erkende, at du nok har en svag erindring om at have hørt dem før, men er svært i tvivl om hvad i alverden, de egentlig betyder, og hvad du skal stille op. Gode råd er dyre, og dit høje frustrationsniveau har nu mundet ud i, at du taler (læs: græder) mere i telefon med din mor end nogensinde før, og at din mest besøgte side ikke længere er “Opgaver og Rettevejledninger”, men i stedet diverse Facebook-sider, der deler memes med frustrede studerende (og katte) som du flittigt liker, da de giver dig en varm følelse af ikke at være Palle Alene i verden. 

Og for at gøre ondt værre lader alle andre indbyggere i København stadig til at have uanede mængder af overskud. Det munder nu ud i, at de ikke alene har kunnet nyde, at forsommeren har givet dig jordens længste næse ved at slå alle rekorder i solskinstimer, men tilmed har rundet samtlige bydele under Distortion og ved den lejlighed har kunnet pine dig med deres timelange stories på Snapchat og Instagram. Magen til timing.

Du er gradvist ved at nå til den erkendelse, at det simpelthen ikke kommer til at gå det her. Du overvurderede jo fuldstændig egne evner, da du som forkølet gymnasiestudent fik overtalt dig selv om, at du da sagtens kunne blive økonom. Intet problem. Der kan man da alligevel tale om komplet mangel på selvindsigt. 

Din selvmedlidenhed har nået nye højder i en sådan grad, at du for første gang tager dig i at scrolle kursuskataloget på statskundskab og CBS igennem - alt må da være mere overkommeligt end det her. Du er sågar begyndt at overveje, om det overhovedet kan betale sig at tage en uddannelse? Din baksen med gamle eksamensopgaver har da, om ikke andet, lært dig, at det er rimelig vanskeligt at estimere afkastet til uddannelse, og mon ikke det egentlig bare skyldes, at det er så godt som insignifikant? Så må du jo bare se der om efter en anden måde at signalere på jobmarkedet, at du altså er en aldeles effektiv medarbejder. 

Men ro på. Det skal nok gå det hele. Om ikke andet kan det være meget rart at ligge sig i fosterstilling og tænke på, at det snart er slut igen.