Den økonomiske udfordring, foråret 2014

Hvis de sundhedsfaglige kan få forsidehistorier i dagpressen af den slags, hvad kan de bedste økonomer så ikke præstere? Guleroden er på plads, førstepladsen vinder en middag på MASH, og 2.-10. pladserne (!) vinder en hel flaske Fisk(!)

Fagre nye verden. Med nutidens computerkraft og datakapacitet kan hvem som helst lave økonometri fra hjemmet af, og det beriger os med vidunderlig viden om, hvordan man kan øge sin IQ ved at spise mere chokolade og drikke sin mælk. Hvilke andre uopdagede sammenhænge gemmer der sig derude i datajunglen?

Som følge af en række smukke forskningsresultater blev vores nysgerrighed vakt. Hvis chokolade virkelig er så vigtige forklarende variable for antallet af nobelpriser i et land, hvad er der så ikke af anden lækker information gemt i de datakilder man har ude på det store internet? En ting er sikkert: Vi har brug for jeres hjælp.

Hvordan bliver vi endnu lykkeligere?

Lykke er stort for tiden, og det er måske ikke så underligt, når man bor i verdens lykkeligste land. Det såkaldte Easterlin Paradox tilsiger, at vi ikke bliver lykkeligere med indkomsten, og det er jo et spændende politisk budskab at komme ud med i krisetider. Men hvad skal der så til, for at vi bliver lykkeligere? Som ærkeøkonomer, skal man aldrig være for fin til at trodse økonomisk forskning. Vi udfordrer jer derfor til at finde en god og (især) overraskende forklaring på lykke.

Med gode forklaringer mener vi plausible og overraskende forklaringer, hvor det kræver nærmere eftertanke at indse, at de nok ikke er helt rigtige. Forklaringer, der kræver store matematiske krumspring, unødvendige tekniske buzzwords, eller ting, som fejes ind under gulvtæppet i bedste overfladiske og populærvidenskabelige stil. En høj R^2 (el.lign.) er naturligvis et kriterium for den gode besvarelse, men også en ”god” teoretisk forklaring er naturligvis et must. Endelig skal der selvfølgelig være tale om en ny og ikke tidligere set sammenhæng, som bidrager til vores (mis)forståelse af verdens sande tilstand.

Data

Data skal der til. Hvad der forklarer lykke, er op til jer at finde, men lad os alle tage udgangspunkt i samme tal. På ren videnskabelig vis har vi udvalgt et lykkeindeks ud fra antallet af observationer - der var mange. I denne fil  (klik) finder I en tabulatorsepareret lykketidsserie over lykken i Danmark. Tallene stammer fra World Database of Happiness, og spørgsmålet drejer sig om livstilfredshed på en skala fra 1 (ikke tilfreds med sit liv) til 4 (meget tilfreds).

Vi opfordrer deltagere til at lede andre steder efter en anden tidsserie, som kunne tilføjes til datasættet. Der er ingen krav om, at alle data bruges, og alt er tilladt. 

Deltag

Få din computer til at lyse blåt af endogenitets- og indentifikationsproblemer, og send dit bud på en regression, plot med tendenslinje eller andet, der giver et klokkeklart policyforslag, men samtidigt fraviger al form for selvstændig, kritisk tankegang og passende valg af økonometriske værktøjer. Mærk din mail "Regression" og send den til jh@incentive.dk før 20. august.

Præmien

Som økonom vil man naturligvis ikke deltage i en konkurrence uden et højt forventet afkast. Og det er hvad vi tilbyder! Vinderen får en middag for to på MASH, men for at maksimere antallet af bidrag er der også præmier (en flaske Fisk) til 2.- og helt ned til 10.-pladsen! Og hvad er bedre til at få politter til at knokle end løftet om Fisk? Om det øger lykken, ved vi ikke (endnu?), men mon ikke…

Så find din yndlingsmetode frem, tag journalistbrillerne på og hovedet under armen, og kom med dit bedste bud!