Politbarometeret 2023

Politterne og politik

Drøm dig et år tilbage. Søren Pape melder sit kandidatur til Danmarks statsminister. Politterne kan ikke få armene ned! Da Politbarometeret kort før seneste folketingsvalg tog den politiske temperatur på økonomistudiet, var der klar tale, jf. figur 1. Meget kan dog ske på et år. Søren Pape blev ikke statsminister. Og politterne stemmer ikke længere på Konservative. 

Én ting er dog uændret: politterne er ikke socialdemokrater.

Dette års blå favorit er Liberal Alliance. Vi har fundet Samf A-værktøjskassen frem og dekomponeret LA’s vækst. Det viser sig, at partiets fremgang især kan tilskrives vækstbidraget fra én gruppe: skabs-CBS’erne! Mere end hver tredje næsten-CBS’er har liberale tendenser, jf. figur 2. Hvad erhvervsøkonomerne derimod ikke har smag for, er socialisme – Enhedslisten er nemlig bundskraber blandt handelshøjskolesympatisørerne.

Nu kommer vi til et spørgsmål, der virkelig har delt de økonomiske vande; et spørgsmål, der har skilt far fra søn, bror fra søster og professor fra associate professor: Hvad er arbejdsudbudseffekterne af en afskaffelse af Store Bededag? I det ene hjørne står Finansministeriet og holder stædigt fast i, at det alene er afskaffelsen af Store Bededag, der holder det danske velfærdssamfund ovenvande. I det andet hjørne står alle, der har lært om optimering af livstidsindkomst i Makro II.

Forslaget er da heller ikke populært på polit, og kun regeringens mest inkarnerede støtter har formået at overbevise sig selv om, at simpel økonomisk teori ikke holder i netop dette tilfælde, jf. figur 3. Det var da også kun regeringens egne partier, der kunne få sig selv til at stemme forslaget igennem. Og dog. I ellevte time endte de sørgelige rester af Radikale Venstre med at skifte mening og stemme for afskaffelsen. Mon deres mange vælgere på polit er klar over det?

Afskaffelsen af Store Bededag er langt fra det eneste store spørgsmål i vor tid. Mere centralt, om end ikke helt så økonomifagligt, er regeringens koranafbrændingsforbud. Eller hvad de nu kalder det. Det fik os til at overveje: Hvis det ikke var muslimerne, Rasmus Paludan ønskede at genere, men økonomerne, hvad skulle han så brænde af?

Politternes pengepung

Nok om politik – vi er jo ikke statskundskabere. Nu skal det handle om noget, politterne rent faktisk har belæg for at udtale sig om: penge. Vi har fundet vores indre Claudia Goldin frem og undersøgt de kønnede skævheder på studenterjobmarkedet, og vi finder – ligesom nobelprisvinderen – at der er forskel på, hvor meget mænd og kvinder har at snolde for: Langt flere mænd end kvinder tjener mere end 200 kr. i timen. Hvor 13 pct. af mændene ligger i denne gruppe, er det kun 4 pct. af kvinderne, jf. figur 5. Samlet set har kvinder en gennemsnitstimeløn på ca. 158 kr., mens mændene sniger sig op på hele 164 kr. Vi kan dermed konkludere at polit-løngabet er på 6 kr. i timen.

200 kr. i timen – hvad i alverden skal man bruge alle de penge på? 

Givet hvor mange politter der stemmer Liberal Alliance, er Lars Løkkes toptopskat sandsynligvis ikke et hit i Cafélitten. Men vi kan faktisk præsentere evidens, der sandsynliggør, at toptopskattens negative effekt på arbejdsudbuddet er begrænset: For selv om vi viser, at nogle vil arbejde mere, når deres løn stiger, viser det sig, at dem, der tjener mere, vil arbejde mindre mere end dem, der tjener lidt mindre, som altså vil arbejde mere mere, jf. figur 7. Med andre ord er arbejdsudbudselasticiteten lavere i toppen. Måske kunne man endda indføre en toptoptopskat?

Hvis du vidste, hvad morgendagens fodboldkamp ville blive, så ville du nok hæve alle dine penge, tage et kviklån, og smide det hele på Bet365. Det virker som det rationelle valg, men for nogle politter er det åbenbart kontroversielt: Blandt dem, der mener, at de godt kan forudsige aktiemarkedet, er det nemlig kun 8 pct., der har gjort holdning til handling og investeret deres SU-lån, jf. figur 8.

Der er til gengæld én gruppe, der forstår at leve efter konsistente principper. Blandt de politter med den højeste diskonteringsrate, nemlig rygerne, er der en klar tendens til at maksimere nytten i dag, på bekostning af fremtiden – både når det gælder sundheden og privatøkonomien. Jf. figur 9.

Politterne i privaten

Klokken slår fem. Det har lige ringet ud efter Makro-forelæsningen fredag eftermiddag. Hvortil nu? Svaret på det spørgsmål ændrer sig meget i løbet af din studietid, jf. figur 10. De første år drages du af Kommunens tunge basgang og gymnasie-agtige floor; men som du kommer længere, får du efterhånden frigjort dine sko fra det klistrede dansegulv, og du søger mod mere intime omgivelser.

Der kan dog være god grund til at blive hængende på Moonen lidt længere – i hvert fald hvis du er en af de 25% der tror at politter har bedre sex end gennemsnittet. Der er nemlig næppe noget bedre sted at finde en sød polit-person at tilbringe natten med, jf. figur 11.

Hvis din kæreste har en forkærlighed for Kommunen, skal du måske være på vagt. Utroskab er nemlig ikke uhørt på polit. 9 pct. af politterne har faktisk været utro, foruden yderligere 9% der “kun har kysset” – særligt blandt kvinderne er dét tilsyneladende en relevant distinktion, jf. figur 12.

Forresten kan københavnere godt lide naturvin, jf. figur 13.

Politterne og polit

Sidste år undersøgte vi, hvad der kendetegner den gennemsnitlige polit. Det har vi også gjort i år – men det havde vi ikke behøvet, jf. figur 14. Vi mener at vi hermed har sandsynliggjort at nedenstående er den sande fordeling af typer på polit.

Efter sidste års Politbarometer stod det klart, at jo længere man er på studiet, jo mere skeptisk bliver man over for økonomis status som videnskab. Det er i sig selv en nedslående nyhed. Endnu værre er det, at denne (formentlig kausale) sammenhæng i år kun er blevet stærkere. Således viser vores analyse, at din skepsis over for økonomi stiger med ca. 3 procentpoint for hvert år, du tilbringer på studiet – mod 2 procentpoint sidste år, jf. figur 14. 

Carl-Johan har været på økonomisk fakultet siden 1995, så der er (2023 - 1995) * 0.0332 =  92.9 pct. sandsynlighed for, at han ikke mener, at økonomi er en videnskab. Bekymrende.

Vi glæder os alle meget til udflytningen til KUA. Det bliver fedt, jf. figur 16.

Sulten efter mere? Vi har fået ChatGPT til at lave figurer for resten af vores data. Find dem her.