Tal dansk, din sorte hund!

Sådan sagde Jeppe på Bjerget til advokaten i Holbergs komedie. Og sådan kan man også somme tider fristes til at sige til mange fagfolk i dag – og ikke mindst kommende fagfolk: studerende, omend opsangen måske mest hensigtsmæssigt kan formuleres lidt anderledes.

University Post, den engelske udgave af Universitetsavisen, har netop bragt en ny artikel om det velkendte fænomen at engelsk spredes mere og mere som undervisningssprog på universiteterne. Det ser man jo ikke mindst på økonomistudiet, med de fordele og ulemper det medfører. Både blandt undervisere og studerende er de praktiske problemer for dansktalende ved at give/modtage undervisning på engelsk et hyppigt samtaleemne.

Jeg har heldigvis kunnet nøjes med dansk i de fleste af de fag jeg har undervist i, men jeg har somme tider udbudt økonomiske øvelsesrækker på engelsk. Og selvom jeg tidligere har tilbragt 1½ år i engelsksprogede miljøer på udenlandske universiteter og føler mig rimelig velbevandret i sproget, synes jeg stadig det er mærkbart sværere at undervise på engelsk. Og jeg mener også at kvaliteten falder. Man kan tage højde for en del i forberedelsen når det gælder om at forklare komplicerede problemstillinger præcist på et andet sprog end modersmålet, men det er sværere at improvisere undervejs i timen, og billedsproget bliver fattigere fordi man f.eks. ikke kan henvise til kulturelle referencer med samme sikkerhed og elegance. Tilsvarende er dansksprogede studenter formodentlig mere tilbageholdende med at deltage i timerne fordi de er usikre på terminologien.

Nu er der også klare fordele ved international studenterudveksling, og at man som en del af en universitetsuddannelse vænner sig til at kunne begå sig fyldestgørende i sit fag på engelsk, så jeg er ikke direkte modstander af princippet om undervisning på engelsk. Derimod vil jeg gerne slå et slag for at økonomer er bevidste om OGSÅ at lære, og sørge for at bruge, danske betegnelser for de mange forskellige engelske fagudtryk vi i første omgang møder i lærebøger og videnskabelige artikler. Det er nemlig nødvendigt når vi skal formidle økonomiske synspunkter til befolkningen uden for universitetet og en snæver kreds af kollegaer. Og det får stort set alle brug for ind imellem.

Som bekendt er det i forvejen op ad bakke for mange lægfolk at forstå økonomiske ræsonnementer, hvad den offentlige debat bærer meget præg af. Og det forstærker problemet når der begynder at opstå domænetab, hvor de begreber man anvender, simpelthen ikke findes på dansk, eller den professionelle bruger ikke kender dem. Når man skriver dansksprogede rapporter og publikationer der i princippet skal kunne læses af den brede offentlighed, er det en løbende problemstilling. Kan man skrive effektivitetsløn i stedet for efficiency wages? Forstår økonomer det hvis man skriver moralrisiko og ugunstig udvælgelse i stedet for moral hazard og adverse selection? Hvordan skal man oversætte skattebegreber som ACE og CBIT til mundret og korrekt dansk? Og er crowding out og steady state så indgroede begreber at det er rimeligt at anvende dem uoversat, eller skal man stadig finde et dansk synonym?

Når man læser eksamensopgaver og andre skriftlige arbejder fra studerende, møder man jævnligt en skøn sammenblanding af dansk og engelsk i samme sætning, som ”den governmentale prisregulering” eller ”forbrugerne foretrækker en mindre standard deviation”. Eller lovlig direkte oversættelser af engelske begreber, som den reale udvekslingsrate (real exchange rate) eller behavioralistisk økonomi. Jeg har også engang oplevet en besvarelse der konsekvent kaldte renten for ”interesseraten”. Det vidner om en grundlæggende usikkerhed mht. hvordan man skal udtrykke sig på sit eget sprog om de forhold man lærer. Og det er en vigtig ting for universiteterne at sørge for at bekæmpe dette domænetab. Fremtidens økonomer skulle nødig miste evnen til at kunne begå sig fyldestgørende i deres fag på deres eget modersmål.