Thomas skal fylde Mogens Nørgaard Olesens sko ud

Thomas skal fylde Mogens Nørgaard Olesens sko ud - og de er ikke helt små

I sommer - mens det stadig var så varmt, at vi alle sammen for alvor begyndte at bekymre os om klimaforandringer -  tog vi her på redaktionen en snak med Mogens Nørgaard Olesen. Det gjorde vi i anledning af, at Mogens i sommer gav stafetten som matematikforelæser videre til ny forelæser. Siden det nye kuld økonomistuderende tog deres første spæde skridt mod Christian Hansen Auditoriet for godt otte måneder siden, er det nemlig Thomas Jensen, der har tæsket de aspirerende politter igennem partielle afledede, homogenitetsgrader og vektorrum i matematik A og B. 

Indtil da havde Mogens velholdende bestridt rollen matematikforelæser igennem 26 år. Det er derfor ikke helt små sko Thomas forsøger sig med at fylde ud, og vi har i den anledning sat Thomas i stævne til en snak om, hvordan han er gået til sin nye opgave, om do's and dont's som matematikforelæser, og om hvordan han løfter arven fra Mogens.

En snak med den nye matematikforelæser

Vi fanger Thomas på hans kontor i bygning 26 en eftermiddag midt i eksamensperioden i januar måned, mens hans studerende formentlig sidder med hovederne begravet i gamle eksamensopgaver i læsesalen på den anden side af gården og sveder over græske bogstaver og dobbeltintegraler.

Thomas fortæller, at han har en kandidatgrad i matematik, men skrev speciale med en vejleder her fra instituttet, og så ”har jeg være ansat på økonomisk institut i mange år, først som phD-studerende og sidenhen som adjunkt og lektor også”. Thomas er derfor faktisk ikke et helt ubeskrevet blad blandt forelæserstaben, og blandt andet har han tidligere forelæst i mikro 1 og 3 på bacheloren. Vi har sågar også tidligere været i kontakt med ham her på redaktionen. Det seneste år har han dog brugt på at undervise fremtidens matematiklærere på læreruddannelsen indtil han med sine egne ord ”blev hentet ind igen, denne gang som matematikforelæser”.

Nye og gamle idéer? Farvel til kridt og goddag til slides

Nok har Thomas ikke haft sit nye kontor meget længe, og det er derfor stadig noget sparsomt indrettet. Ikke desto mindre indtager fembindsværket ”Matematik: Idé og indsigt” stadig en fremtrædende plads på den nye matematikforelæsers bogreol. Så noget er da fortsat ved det gamle, og Thomas fortæller også selv, at ”pensum i fagene Matematik A og B er det samme. Og det er samme procedure med afleveringer og lynprøver. I hvert fald for nu”.

Andre steder er der dog kommet nye boller på suppen siden, det var Mogens, der stod ved matematikroret. Ikke mindst har kridtet og kridttavlen måtte vige pladsen for projektor og powerpointpræsentationer. Thomas fortæller selv, at ”der faktisk er nul kridttavle. Men det ikke noget, der er resultat af et ideologisk valg. Det er delvist betinget af Christian Hansen auditoriet, hvor jeg simpelthen har lidt svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne sikre mig at blive set og hørt af alle, hvis jeg holdt mig til kridtet.”

I samme ombæring fortæller Thomas også, at noget han er meget opmærksom på, og som han har forsøgt at indtænke yderligere i forelæsningerne er aktivering af de studerende, så ”til alle forelæsninger har jeg små regneopgaver her og der”.

I grove træk er matematikfagenes struktur og indhold dog det samme. Og hvis der er en afgørende ting, som Thomas i hvert fald helt sikkert deler med Mogens, så er det en fælles forkærlighed for matematikken. Thomas beskriver bl.a. at en af grundene til, at han takkede ja tak til jobbet som matematikforelæser i sommer er, at han ”faktisk bare rigtig godt kan lide matematikken i sig selv og brænder for at formidle og lære fra sig”.

Råd fra Mogens. Er vi mon dygtige nok?

Da vi snakkede Mogens i sommer bad vi ham om at give nogle gode råd med til den nye forelæser i hans fag. Hvis du ikke kan huske, hvad han svarede eller måske bare trænger til et lille skud nostalgi, så kan du (gen)læse interviewet her.

Under vores snak med Mogens betonede han især – som han også har givet udtryk for ved tidligere lejligheder – en bekymring for de faldende matematikforudsætninger de nye politter har med i bagagen, når de tager deres jomfruskridt på det gamle kommunehospitals matrikel. Det mener Mogens kræver, at man hele tiden er villig til at justere matematikundervisningen efter hvad de studerende kan (og ikke kan), og han understregede, at det var et råd, han gerne ville give med videre til Thomas.

Da vi konfronterer Thomas med den pointe, fortæller han, ”at jeg har da klart taget højde for det her med, at man er nødt til at hensyn til, hvad de studerende kommer med, og det skal man så tilpasse undervisningen efter”.

Samtidig giver han også udtryk for, at han måske ikke synes, at det ser helt så grelt ud med de studerendes forudsætninger, som den velkendte Mogens-svada måske nogen gange lader os forstå. Thomas fortæller selv, ”at jeg måske ikke helt deler Mogens’ pessimisme. Dermed ikke sagt, at jeg ikke sagtens kan se, hvad han mener. Men det er lidt svært at skille tingene ad. For vi skal jo også tage højde for, at vi i en lang årrække, har oplevet, at langt flere tager en gymnasial uddannelse. Derfor har jeg nok en relativt pragmatisk holdning til det, og jeg arbejder ligesom ud fra det udgangspunkt, at man er nødt til at se på, hvad folk kommer med. Generelt synes jeg ikke nødvendigvis, at det ser så skidt ud.”  

Tak til Mogens

Vores snak med Thomas er ved at være nået til vejs ende. Men bevidst om de store sko, som han er godt i gang med at forsøge at fylde ud, afslutter han samtalen med at sende en hilsen af sted mod sin forgænger Mogens.

Thomas udtrykker det selv ved: ” og så vil jeg her til sidst gerne sende en tak til Mogens for de mange år, han har været forelæser og for det, han har gjort for matematikfaget.”