Paretoforbedrende skattelettelser

Paretoforbedrende skattelettelser er sjældne, men når de findes, bør de så ikke gennemføres uden at tøve blot et sekund?

Skatte- og afgiftslettelser reducerer skattekilen mellem samfundsøkonomiske og privatøkonomiske afkast og dermed forbedres incitamentsstrukturen, med en samlet velstandsstigning til følge.

Det er dog sjældent, at der kan opnås en Pareto-forbedring i fravær af muligheden for omkostningsfrit at kompensere ”taberne”, selv om den samlede velstand stiger. Så meget desto mere glædeligt skulle det være, når der endelig er mulighed for at gennemføre ikke bare en men to paretoforbedrende skattelettelser:

1. Topskatten

Produktivitetskommissionen konkluderer i deres baggrundsrapport om ”Skat og produktivitet”, at ” Det kan imidlertid ikke udelukkes, at selvfinansieringsgraden ved en sænkning af topskattesatsen i Danmark er tæt på eller endog større end 100 pct., jf. analysen i boks 6,” og af analysen i ”boks 6” på side 48 og baseret på estimater fra Det økonomiske Råd fremgår det, at

”En sænkning af topskatteprocenten med ét procentpoint vil reducere den effektive marginalskattesats til m1 = 0,66. Ifølge [ligning] (1) vil topskattesænkningen dermed have en selvfinansieringsgrad på SGs = 1,35, dvs. 135 pct. af det umiddelbare provenutab vil blive genvundet i kraft af den stigning i topskattegrundlaget, som skatteydernes adfærdsændringer vil udløse. Ifølge Skatteministeriets skøn er det umiddelbare provenutab ved en sænkning af topskatteprocenten med én procentpoint omkring én mia. kr. Med antagelsen om en elasticitet af skattepligtig indkomst på 0,2 vil den endelige provenueffekt altså være en forbedring af de offentlige finanser på cirka 350 mio. kr. som følge af den dynamiske provenugevinst.”

Der er altså ifølge Produktivitetskommissionens bedste bud tale om en ganske massiv overfinansiering af en lempelse af topskatten.

2. Bilafgifterne

Beregninger fra skatteministeriet viser, at provenutabet ved en fuldstændig fjernelse af registreringsafgiften er langt mindre end hidtil antaget: 6,7 mia. kr. mod det tidligere skøn på 15-20 mia. kr. Skatteministeriet har dog kun regnet på effekten af at halvere både den høje og den lave sats.

Hvis det derimod kun er den højeste sats på 180 pct., der pålægges den del af bilens værdi (inkl. moms), der overstiger 80.500 kr., der reduceres, så bliver selvfinansieringsgraden markant højere. Tidligere direktør i Skatteministeriet, Otto Brøns-Petersen, har beregnet for CEPOS, at ”selv med en afgift på kun 85 pct. ville staten ikke miste provenu”.

Med lavere registreringsafgifter kan bilkøberne spare store beløb. Flere får råd til at købe en bil, andre får råd til at købe en større og mere sikker bil, og det vil alt sammen øge velfærden, uden at nogen taber derved.

Politik – ikke økonomi

Når ”der går politik” i en sag er det oftest udtryk for, at enhver form for rationalitet kastes over bord til fordel for følelser, irrationalitet og gustne overlæg. Således også med paretoforbedrende skattelettelser, for hvordan ellers begrunde, at topskatten ikke skal lempes og bilafgifterne ikke skal sænkes, når det rent faktisk er paretoforbedrende?