Carl-Johan Dalgaard

Malthus: he's baaaaack!

Mod slutningen af det 18 århundrede fremlagde Thomas Malthus en teori der i eftertiden ville give økonomi tilnavnet: "the dismal science". Han forudså, at væksten ikke ville kunne vare ved. Knappe naturresourcer i kombination med befolkningsvækst ville føre til prisstigninger på livsfornødenheder og stampe alle muligheder for stigninger i levestandarden ihjel. Malthus tog spektakulært fejl. Hans teori forklarede fortiden ganske godt, men ikke den periode med historisk usete stigninger i BNP per indbygger der næsten omgående materialiserede sig (nærmest i trods) efter udgivelsen af hans hovedværk. Men med Malthus var den sidste "Malthusianer" ikke født. 

Efter "ny-økonomi-slut-90'erne", hvor fagøkonomer fik læst og påskrevet om at kriser hørte fortiden til samt at "lærerbøgerne burde skrives om", er det igen blevet tid til pessimisme (og til nye udefra kommende krav om lærebogsrevisioner, eller som minimum: pensum-justeringer). Information har således kørt (kører) en kampagne (hovedsageligt forfattet af biolog-nu-journalist Jørgen Steen Nielsen) der fremfører budskabet om, at væksten er ved at afgå ved døden. Malthus is back! 

Hvad er det analytiske grundlag for de dystre forudsigelser? Primært overvejelser som Thomas Malthus ville nikke genkendende til: overskudsefterspørgsel efter knappe naturressourcer vil få væksten til at visne. Sådan det gå; lige om lidt. Nu tog Malthus ganske vist fejl, men måske er det anderledes denne gang? For et yderligere argument er, at væksten faktisk allerede er begyndt at aftage. Vækstmulighederne må derfor være tæt på udtømte, lyder analysen. Det er i al fald hvad læseren underrettes om i fx denne artikel i Information. Her er observationen, at BNP væksten systematisk er løjet af i OECD-klubben siden 60’erne. Hvis man beregner den gennemsnitlige vækstrate for OECD landende fås således: 5,2% for 60’erne, 3,4% for 70’erne, 3,2 % for 80’erne, 2,6% for 90’erne, og 1,4% for 00’erne (Note 1). Det sidste tal er selvfølgeligt påvirket af finanskrisen og den efterfølgende europæiske gældskrise. Så hvis man blot kikker på væksten frem til 2007 fås et lidt højere tal: 2,2% p.a. Men faldet i BNP væksten er ikke til at komme udenom. Ligeledes, at faldet ligner en tendensmæssig udvikling. Det kan derfor ikke undre, at også Deadline kørte historien: for der er ingen nyheder som dårlige nyheder.

Men ér det nu også "sort i sort"? Well, inden vi går i panik bør det bemærkes, at væksten i samlet BNP selvfølgelig påvirkes af den demografiske udvikling. I klubben af rige lande har befolkningsvæksten været faldende; faktisk er fertiliteten under erstatningsniveau i stort set alle rige OECD lande idag, med USA som en mulig undtagelse. Denne udvikling vil automatisk sænke væksten i samlet BNP. Faldende befolkningsvækst har dog kun ganske lidt med en ”udtømning af vækstmulighederne” at gøre (måske tværtom, siden et faldende befolkningstal velsagtnes vil trække i retning af mindre resourcepres, men lad nu det ligge). 

Hvad sker der hvis vi derfor i stedet kikker på BNP per indbygger ? I så fald får vi serien:  4,1%, 2,6%, 2,6%, 1,9% og 0,8% (eller 1,6% hvis vi ”renser ud” for finanskrisen). Som forventet, et noget mere moderat fald. Men ikke desto mindre et fald, kan man sige. Kan vi gå i panik nu?

Det er OK hvis man tøver med et bekræftende svar. For konvergensprocessen vil også trække i retning af lavere vækstrater i gennemsnit for OECD klubben. Det er en velkendt observation, at i takt med et land ”modnes” så aftager væksten. I den klassiske lærebogsfremstilling forklares fænomentet ved aftagende marginalafkast til kapitalinvesteringer (jf. Solow modellen); men det samme kan motiveres fra teknologisiden, som udtryk for mindskede muligheder for at høste gevinsterne ved ”advantages of backwardness”.  I takt med at de initialt fattigere OECD lande indhenter "førerfeltet" vil den gennemsnitlige vækstrate i "klubben" derfor aftage. Snart sagt en hvilken som helst makrolærebog vil præsentere data der dokumenterer konvergensen i OECD området. Igen er der ikke tale om, at det resulterende vækstfald skal ses som udtryk for, at mulighederne for fremtidige velstandsstigninger er ved at være udtømt. Snarere tværtimod, fristes man til at sige, siden implikationen af konvergensen er, at flere lande nu er med til at udvikle nye teknologier og produktionsformer på fronten.

Men hvor meget af tendensen i væksten i BNP per indbygger kan så tilskrives konvergenskræfterne? En måde at blive klogere på dét spørgsmål er ved at se på udviklingen over tid for initialt rige lande i 1960 i isolation (og altså droppe gennemsnits-opgørelser på tværs af lande). På disse breddegrader samler interessen sig velsagtens om Danmark, som også i 1960 hørte til de absolut rigeste lande i verden. Hvis vi derfor kikker på tiårsvæksten i Danmark (i BNP per indbygger) for de samme perioder som ovenfor opnås: 3,6%; 1,8%; 2,0%; 2,2%; 0,2% (eller 1,3% minus finanskrisen). Mildest talt et noget mere mudret billede, hvor væksten stiger og falder på ujævn vis. Den påståede monotont aftagende tendens er svær at spore.

Nuvel. Men væksten var nu engang markant højere i 60’erne, vil nogen måske påpege. Højere end i alle de andre undersøgte årtier. Så en vis afmatning er der da tale om! Måske ér der alligevel noget om det? Altså, at vækstmulighederne er ved at være udtømt. 

Nja... lad os løfte blikket en smule og se på figuren nedenfor, som jeg har planket fra en præsentation af Lant Pritchet .

Figuren viser udviklingen i Danmarks BNP per indbygger (købekraftkorrigeret) siden 1870. Som det fremgår af figuren foretager Pritchet en simpel beregning. Han antager, at han kun har ”set” væksten mellem 1890 og 1901, hvorefter han bruger denne til at forudsige BNP per indbygger niveauet i begyndelsen af det 21. århundrede (1890 er ikke tilfældigt valgt: de fleste økonomiske historikere vil fortælle dig, at dét er årtiet hvor den danske vækst "sætter af"). Som det ses rammer han kun ganske få procent point ved siden af, hvilket selvsagt vidner om en imponerende stabilitet i lyset af, at BNP per indbygger vokser eksponentielt. Man bliver ikke mindre imponeret når man betænker, at det 20 århundrede ikke just var kedeligt: Den demografiske transition; 2 verdenskrige med den store depression indimellem; ”fra land til by” (og industri); uddannelsesrevolutionen; oliekrise og stagflation samt ”kvinderne ud på arbejdsmarkedet”. Trods alt dette: 2 procent om året i gennemsnit.

Men hov! Hvor blev den påståede ustabilitet af? Vi har jo lige set at væksten er løjet af siden 1960'erne? Igen: Kik på figuren. 2. verdenskrig var (overraskende nok?) ikke godt for økonomien: det danske BNP faldt. Efter krigens afslutning tog genopbygningen fart (måske specielt i verden omkring os), hvilket gav et kollosal "boost" mens Europa vendte tilbage til trendniveauet. Det er dén process der giver anledning til særlig kraftig vækst i Danmark i 50'erne og 60'erne. Men ved udgangen er 60'erne er den midlertidige "rykvind" opbrugt. En vis afmatning var derfor at vente, selv hvis man ikke havde set en oliekrise. Så svaret er altså, at 60'erne var ret så specielle, og videre at det giver meget lidt mening at sammenligne 10 års vækstrater for derved at aflure den trendmæssige udvikling i væksten (det sidste er naturligvis ikke en nyhed, for læsere af denne blog). Hvad var gennemsnitsvæksten i Danmark mellem 1960 og 2010? Jeps: 2 procent p.a. Overrasket? Næppe, hvis man læser denne blog: for så véd man at vækstraten i BNP per indbygger har været trend stationær siden 1950 i Danmark.

Ovenstående bemærkninger skal ikke ses som en forudsigelse om, at væksten i BNP per indbygger vil fortsætte. Det ved vi ikke. Det 20. århundrede har været meget specielt. Aldrig før i menneskelighedens historie har så mange fået så meget større indkomst på så kort tid. Det kan være en transitionsfase hvorefter vi vender tilbage til tingenes historiske tilstand, hvor stigningerne i levestandarden (efter alt at dømme) var relativt små, og ofte kortvarige. I lyset af hvor specielt det 20. århundrede er, i historisk perspektiv, har der længe været fokus på at udvikle vækstmodeller der fanger meget mere end "stylized facts" for selvsamme århundrede; teorier der fx introduceres i Videregående Udviklingsøkonomi (makro aspekter). Det bør også slås fast, at der ér flere faktorer der kan få langsigtsvæksten til at gå i stå; herunder udtømning af naturresourcer (se fx min medblogger Poul Schou's glimrende indlæg om emnet). Og selvfølgelig bør man tænke over (og ganske sikkert: handle på) miljøkonsekvenserne af vækstprocessen (se fx mit indlæg om emnet her ). Men på basis af forhåndværende teori og data må det bare erkendes, at rygterne om vækstens endeligt synes stærkt overdrevne.

------------------

Note 1).  Artiklen opregner marginalt anderledes tal, men tendensen er den samme; mine tal stammer fra World Development Indicators og omhandler gruppen af "højindkomst" OECD-lande.

15 kommentarer


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 03. october 2012 #3

Hej Carl-John

Et meget interessant og velskrevet indlæg. Jeg læste en artikel i Information tidligere i dag, hvor du blev interviewet. Og jeg tror en del af dem, der har kommenteret på artiklen, kunne have haft gavn at at læse ovenstående først.

Engang tog jeg dette billede (vist nok fra en makrobog på studiet), som vel i bund og grund viser samme historie, som den du fortæller. At vi ikke umiddelbart står ved et vækststop.

Men HVIS vi nu stod over for et stop i den teknologisk udvikling - var det så så slemt? Normalt forbinder vi jo lav vækst med stigende arbejdsløshed. Men det skyldes vel i bund og grund, at "væksten" (i form af teknologiske landvindinger) fortsætter, så man kan producere det samme med mindre arbejdskraft. Hvis den teknologiske udvikling gik i stå, så vi fik nulvækst fremover, så ville vi vel ikke se samme effekt på arbejdsløsheden? (Men vi ville selvfølgelig ikke blive rigere, hvilket kan være surt nok i sig selv...)

Mht. at det 20. århundrede har været meget specielt, så mindes jeg, at jeg engang hørte om nogen, der havde vist, at man havde oplevet væksten i mange, mange år (forstået som siden stenalderen eller sådan noget). Selvom jeg ikke kan huske kilden, så synes jeg, at det lyder relativt plausibelt, at man er gået igennem forskellige perioder (stenalderen, bronzealderen, jernalderen osv.), hvor man langsomt er blevet rigere og rigere. Om væksten har været 2% i gennemsnit i hele perioden, fremgår ikke just af Statistikbanken, men umiddelbart tør jeg faktisk godt gætte på (/spå om), at vi om 200 år er meget rigere end i dag... Hvorfor skulle det stoppe netop nu, når vi er blevet rigere og rigere gennem de sidste 10.000'er af år?

Mvh
Jonas


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 03. october 2012 #4

Ups. Links virker ikke i kommentarerne her på sitet. Men her er mine links - så må der copy/pastes i stedet.

Information: https://lh3.googleusercontent.com/-WnakTcWLLFw/Tno50mEOlJI/AAAAAAAAehE/o4Jl5hBI-Ok/s1000/2011-09-21%252021.23.21.jpg

Graf der viser væksten (i form af en næsten ret linje) i USA siden 1870: https://lh3.googleusercontent.com/-WnakTcWLLFw/Tno50mEOlJI/AAAAAAAAehE/o4Jl5hBI-Ok/s1000/2011-09-21%252021.23.21.jpg


Samuel Clements

Samuel Clements @ d. 03. october 2012 #5

Hej CJD

Hvad med tesen om, at den tiltagende fald i vækstniveauet kom samtidig med eksplosionen i velfærdsstaten? Samtlige lande i OECD har jo opbygget (forholdsvise) enorme velfærdsstater. Eftersom det offentlige mest er til for at omfordele, og ikke skabe velstand (og når den prøver at skabe, går det naturligvis galt - jfr. "pick the winners" strategier) så ville den akkumulerede alternativomkostning ved en stor velfærdsstat være noget større.

Eller hvad med indvandringen fra den tredje verden? Befolkningsandelen må være 10 pct. i de fleste vestlige lande efterhånden og man skal ikke være økonom for at kunne se, at disse mennesker givetvis trækker gennemsnittet ned.

Jeg synes, at det kunne være interessant at undersøge hvorledes i takt med, at politikere blander sig mere og mere i økonomien, at tilstanden er forværret. Denne "lyst" fra magthavernes side til at omfordele og høste stemmer ved at dele ud af samfundskagen har været tiltagende siden 1. verdenskrig. Et oplagt sted at kigge kunne være på globaliseringsmål, eller vækst i international handel - eller handel i det hele taget. Her var væksten størst i det 19. århundrede. Er det mon et sammenhæng med den trend-stationære økonomiske vækst og vækst i handelsniveauet?



Martin Pedersen

Martin Pedersen @ d. 03. october 2012 #6

@ Clement - hvorhenne i CJD indlæg finder du belæg for at "tilstanden er blevet værre" som ikke bliver forklaret ud fra "basale" vækstteorier så som betinget konvergens og demografi? At staten kun er til for at omfordele er vel mildt sagt en overdrivelse i kraft af at den står for halvdelen af vores økonomi....
@ Jonas - jf. Maddison er væksten først "rigtig" kommet i igang siden industrialiseringen http://en.wikipedia.org/wiki/File:Maddison_EU_China_GDP_pcap.svg


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 03. october 2012 #7

@ Jonas

Hej Jonas. Ja, jeg blev interviewet af Information, og nej, de læsere der har valgt at kommentere er ikke imponerede :-) Nu har vi tidligere set hvordan Jeanet blev behandlet (jf Henrik's indlæg), så jeg havde egentlig ikke ventet ret meget andet.

Billedet du har er vist taget fra Charles I Jones' lærebog i vækst. Og ja, den udvikling du ser i figuren jeg bragte i tråden genfindes også i USA (og andre OECD lande). Du ser vist en opdatering på de slides jeg linker til i tråden.

Det er klart, at hvis man forestiller sig global teknologisk stasis vil den danske konkurrenceevne ikke forværres af, at vi heller ikke oplever tekniske fremskrift. Som du nævner vil konsekvensen dog være, at indkomsten per indbygger bliver konstant. Hvis man tjener godt kan man mene, at det er fint nok. Hvis man lever på den absolutte fattigdomsgrænse har man måske et andet syn for sagen. Mere bredt kan man, som Benjamin Friedman gør i sin bog "the moral consequences of growth", give sig til at spekulere over de videre konsekvenser af økonomisk stilstand. Hvad gør det ved mulighederne for social mobilitet? (vil du forfremme en person til en højere løn, hvis du selv dermed skal gå ned i løn?). Hvad gør det ved vores tolerance overfor folk i nød hvis man véd at det nu er et nulsum spil? Du ved, 1 krone til en flygtning = 1 krone mindre til "mig". Hvad vil det gøre ved den politiske stabilitet? Hvad siger historien om konsekvenserne af stagnation og tilbagegang omkring udviklingen i politiske rettigheder? Hvad hvis den teknologiske udvikling var gået i stå for 100 år siden; ville dét også være lige meget? Ville de mennesker der i så fald stadig ville dø af tuberkulose også være ligeglade? Jeg tror vi må se i øjnene, at væksten har gevinster der ligger ud over det rent pecuniære; det skal så opvejes overfor de omkostninger den må have i forhold til fx miljøet.

Med hensyn til gradvis udvikling af BNP per indbygger, snarere end "take-off". Som Martin er inde på vil Maddison's data fortælle den samme historie som jeg gør. Disse data kan dog kritiseres. Jeg hørte engang en berømt historiker sammenligne dem med kunst: "smukke, men umulige at reproducere". Så kan man tygge lidt på det.

Men måske er det lettere at tænke som sådan. Vi har set ca 2% p.a. i vækst siden 1890 I Danmark. Her har vi nogenlunde rimelige data (ellers start i 1960). Herfra fører du indkomsten *tilbage* med 2% p.a. Du vil ganske hurtigt (i.e., et sted i det 19 århundrede) ramme en indkomst niveau der ikke tillader "liv"; lad os sige, under 1 PPP$ om dagen i gennemsnit. Af denne grund alene er det ret utænkeligt, at det vi har set de sidste 100 år skulle have stået på historisk.

@Samuel

Som Martin er inde på er pointen nok snarere den du ser i figuren ovenfor. Fra 1890 og ind i det 21. århundrede har væksten i BNP per indbygger været forbløffende stabil i Danmark; og som Jonas gør opmærksom på, så holder det også i fx USA.

Men selvfølgelig er det interessant hvordan velfærdsstaten og hvordan vores åbenhed (eller mangel på samme) overfor omverdenen påvirker vækstprocessen. Der er meget forskning på disse områder. For en lille økonomi som den danske kan det næppe overraske, at det er meget vigtigt at vi er åbne; de fleste gode ideer skabes trods alt i verden omkring os, og bringes hertil af mennesker der kommer hertil, eller via vores interaktion med folk fra fremmede destinationer mere generelt.


Samuel Clements

Samuel Clements @ d. 03. october 2012 #8

En ting, jeg har undret mig over, er i hvilken omfang den danske økonomi er kunstig stor. I Danmark er en hel del opgaver, der udføres af den offentlige opgaver, der i andre samfund udføres uden for pengeøkonomien. Eksempelvis ville BNP i Danmark formentlig være noget lavere, korrigerede man for alle vores pædagoger og andet personale i omsorgsbranchen (opgaver, der typisk udføres privat andre steder i verden). Eller har forskning vist, at der ikke er noget at komme efter?


Martin Pedersen

Martin Pedersen @ d. 03. october 2012 #9

Hej Samuel
så vidt jeg ved bonger det som udgangspunkt ikke ud i BNP, hvis ting bliver lavet uden for økonomien, så som husmødre der passer børn. Det er derfor også en forklarende variabel til, hvorfor at DKs- BNP er steget, når kvinder eksempelvis er kommet i arbejdet de sidste 50 år. Dog mener jeg at være blevet fortalt til en forelæsning, at de eksempelvis i USA medregner frivilligt arbejde i deres BNP opgørelse. Hvordan Danmarks Statistik forholder sig til eksempelvis frivilligt arbejde ved Carl-johan måske?


Samuel Clements

Samuel Clements @ d. 03. october 2012 #10

Grunden til, at jeg tror, at det er interessant er hvis man ser bort fra denne "kunstige" stigning i BNP, så billedet om nogenlunde moderat vækst i DK faktisk misvisende.

På samme måde som væksten i Grækenland eller DK for den sags skyld i 00'erne - en forbrugerdrevet vækst, der var afhængig af at større gældsætning.

I USA er hustandenes medianindkomst i dag samme niveau som i start 70'erne. med andre ord, fra det tidspunkt hvor offentlig forbrug for alvor bekyndte at vokse (i fredstid).


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 03. october 2012 #11

Stor ros for et fantastisk indlæg!

Der er to ting, der springer mig i øjnene.

1) Væksten i fremtiden afgøres vel i høj grad af, hvorvidt vi kan blive ved med at have en dynamisk teknologisk udvikling. Hvilken effekt af fishing-out, stepping-on-toes eller standing-on-shoulder dominerer rent faktisk (tilgiv mig den lidt upræcise formulering, jeg kan ikke lige huske de præcise skelnen). En del af de ting tages op i economic growth (godt fag btw)!

2) Klima- og miljøspørgsmålet - som mange (med rette?) er interesserede i - løses vel bedre med mere teknologiudvikling/forskning=vækst end ingen?


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 03. october 2012 #12

Man tak for kommentarer og spørgsmål. Jeg håber nedenstående kommer rundt.

@Martin

Lad mig svare på denne måde. Som du ved opgøres BNP på tre måder, der gerne skal være indbyrdes konsistente (under alle forhold bliver de afstemt af DST, så enderne mødes i praksis; men du må ikke spørge mig præcis hvordan): produktion; indkomst og udgift. BNP fra produktionssiden er summen af al foretaget produktion (pris * mængde); indkomstsiden al indkomst skabt (løn og kapitalindkomst) mens udgiftssiden summer forbrug, investering og nettoeksport. Såfremt der er en realøkonomisk effekt af aktiviteten (i disse henseender) tæller det i BNP. Men hvis det ”frivillige” arbejde består i at hjælpe naboens søn med matematik opgaver tæller det næppe. Hvis der løn involveret, eller andre udgifter, må det dukke op i en eller anden form. USA og Dk er ikke forskellige i opgørelsen af BNP i disse henseender. Der er FN fastsatte standarder for den slags.

@Samuel

Hvis jeg forstår dig ret, så problematiserer du, at mens nogle opgaver der ligger i ”markedsøkonomien” i en økonomi som den danske vil disse blive udført i hjemmet i andre lande; fx ældreomsorg. BNP øges når opgaver, såsom ældreomsorg, "outsources" til markedet. Man kan vælge at se det som en ”kunstig” stigning i BNP. Det er det vel også til dels, siden opgaverne jo også blev varetaget før de blev ”markedsført” (formodentlig!), og dengang talte de bare ikke i BNP. Omvendt er det nok også mere effektivt hvis én sygehjælper kan stå for omsorgen af (fx) 10 ældre, siden det frigør (skal vi sige) 10 pårørende til at varetage andre opgaver såsom at udbyde deres arbejde på markedet. Så en realøkonomisk logik er også til stede, når BNP øges ad denne vej. Mit gæt er, at specialiseringsgevinsterne er tilpas store til, at de gør den observerede stigning i BNP meget reel, når opgaverne overtages af markedet. Men jeg kan ikke give dig præcise tal. Måske er der andre læsere af bloggen der ved mere/bedre?

I en USA-Danmark sammenligning kan der være et issue, siden en række serviceydelser udføres i større stil på markedet i USA end i Danmark. Madlavning er et eksempel: amerikanerne spiser mere ude end vi gør. Det sænker BNP i DK relativt til USA. Delvist kunstigt kan du sige; men også reelt, siden der antageligt er effektivitetsgevinster ved at ”outsource” disse ting i det daglige. Det forekommer sandsynligt at opgaverne i højere grad udføres i hjemmet i Danmark pga vores højere skattesystem.

Det er velkendt at medianindkomsten i USA er stagneret. Men gennemsnitsindkomsten er gået op i fint tempo, hvilket betyder at uligheden er steget i USA over de sidste 40 år. Der er mange teorier om emnet. Jeg er ikke bekendt med at størrelsen på det offentlige forbrug er én af dem; at dét skulle forklare den øgede ulighed. IT relvolutionen og skill-biased teknologisk udvikling; beskeden stigning i uddannelsestiden; globalisering og andet har mig bekendt være mere i fokus i forskningen.

@Mikael

Først: Tak.

Dernæst: Mht muligheden for vedvarende tekniske fremskridt. I nogle vækstmodeller vil den teknologiske vækst være begrænset i sidste ende, siden det vil være umuligt vedvarende at øge antallet af vidensmedarbejdere (i fravær af uendelig befolkningsvækst, hvilket logisk ikke kan lade sig gøre på jorden i grænsen); præcis som konsekvens af nogle af de effekter du taler om (fishing out osv). Andre teorier er mere ”optimistiske” i den retning, siden de ”blot” betinger at ”kvaliteten” af vidensmedarbejderne vedvarende kan øges. Nogle af disse problematikker er behandlet i et par artikler jeg publicerede med Claus Thustrup Kreiner for 8- 10 år siden (se http://www.econ.ku.dk/dalgaard/Work/published/Decliningprod.pdf og http://www.econ.ku.dk/dalgaard/Work/published/Knifeedge.pdf). Der forskes stadig i spørgsmålet, omend jeg ikke arbejder så meget med problemstillingen længere.

Men selv hvis vi kan forestille os vedvarende vækst i "viden" kan væksten være begrænset af naturresourcer, som Poul skriver om i det indlæg jeg linker til i tråden.

Dernæst: Om miljøsproblemerne bedst løses med mere forskning end uden vækst er jo noget der rutinemæssigt debatteres, som du ved. Hvis forskningen kan ”klare paragrafferne” er det vel at foretrække. Men spørgsmålet er om problemerne lader sig løse ad den vej. Det ved vi jo ikke; så hvor risikoaverse er vi i dén henseende? Deri består afvejningen i mit sind. På kortere sigt tror jeg dog vi kan komme langt med en effektiv teknologi spredning, som jeg skrev i et indlæg tidligere på året (også link i tråden ovenfor).


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 04. october 2012 #13

Hej Carl-JohAn (a'et var smuttet i min første kommentar ;-)

Jeg kan godt se din point i, at hvis man tilbageskriver dagens BNP med en given vækstrate, så ender man hurtigt i et niveau, som er så lavt, at man ikke kan forestille sig at man kan leve af det.

Men hvis man laver regnestykke den anden vej, er det vel lige så svært at forestille sig, at en person, der levede i jægerstenalderen ikke ville bytte sin materielle levestandard med fx en person fra 1600-tallet?

Er det ikke?


Claus Bjørn Galbo-Jørgensen

Claus Bjørn Galbo-Jørgensen @ d. 04. october 2012 #14

Tak for en god artikel. Ligesom Jonas studsede jeg over dine bemærkninger om, at væksten i BNP/cap (eller rettere sagt velstand/cap) har været meget lav (tæt på nul) i størstedelen af menneskets historie.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg køber dit argument om, at en mekanisk tilbageskrivning af BNP/cap med en fast, årlig procentsats vil føre til et absurd lavt velstandsniveau i løbet af fx nogle hundrede år. Som andre har påpeget, så er BNP jo langt fra noget perfekt mål for velstand. Og de fundamentale problemer omkring at måle BNP i faste priser (jf. faget samfundsbeskrivelse) bliver vel kun (meget) større, når man ser på en periode på flere hundrede år, hvor teknologi og relative priser ændrer sig enormt.

I stedet for synes jeg at det giver mening at sammenligne levevilkårene i fx 1300-tallet med levevilkårene i 1700-tallet. Jeg er ikke historiker, men har alligevel nogle lægmandsbetragtninger at gøre godt med. Som følge af stavnsbåndet og generel mangel på frihedsrettigheder blev størstedelen af en (eventuel) forøget velstand formentlig konfiskeret af overklassen.

Hvis man skal vurdere velstandsudviklingen giver det derfor formentlig god mening at se på overklassen. Prøv selv på uvidenskabelig vis at sammenligne et slot eller en herregård fra 1300-tallet med tilsvarende fra 1700-tallet --- jeg ved i hvert fald godt, hvor jeg helst ville bo :-)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 04. october 2012 #15

@Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Stavnsbåndet blev indført i 1733, så kan vel næppe bruges til at vurdere væksten i 'velstand' fra 1300 til 1700. Medmindre jeg misforstod dit argument, og du mente at der var større mangel på frihed op til stavnsbåndet, og det derefter bliver sværere at vurdere samlet velstand ud fra overklassens velstand? Et argument, som i så fald med stor fordel kan uddybes.

Desuden skal man nok være varsom med at vurdere velstand ud fra boligers størrelse og mængde. Hvis disse er bygget på baggrund af lavere forbrug af andre varer, er der ingen garanti for større samlet forbrug og dermed større samlet velfærd. For eksempel kan de være bygget på baggrund af lavere forbrug hus underklassen, og dermed er de større slotte et udtryk for omfordeling, og ikke vækst.


Claus Bjørn Galbo-Jørgensen

Claus Bjørn Galbo-Jørgensen @ d. 04. october 2012 #16

Det er godt at se, at unøjagtige argumenter ikke får lov at stå uimodsagt længe her på AAL:-)

@Patrick: Du har selvfølgelig fuldstændig ret omkring stavnsbåndet --- det var nu også mere ment som et eksempel på manglende (økonomiske) frihedsrettigheder. Og naturligvis er overklassens boliger en unøjagtig proxy for velstand.

Ikke desto mindre fastholder jeg min påstand (og jer erkender, at det er en påstand) om at velstanden er steget ganske betragteligt i de foregående mange århundreder. Bl.a. som følge af fremskridt i teknologi og sociale strukturer, øget handel mv.

Man kan komme med masser af eksempler på meget vigtige og velfærdsfremmende innovationer, der er fremkommet lang tid før år 1900: Hjulet, ploven, ilden, stadig mere sofistikerede skibstyper, nye og forædlede kornsorter, væven, bogtrykkerkunsten, stadig bedre musikinstrumenter, vind- og vandmøllen og man kunne blive ved.

En (formentlig stor) del af denne velstandsfremgang er "anvendt" til befolkningsvækst, jf. Malthus. Og væksten i "velstand"/cap. pr. år har formentlig været noget lavere end i det 20. århunderede. Men velstandsfremgang, der kan mærkes, det må der have været.

Jeg er sikker på, at der er lavet seriøse studier af dette emne?? Det mindes jeg da i hvert fald tidligere at være stødt på.


Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard @ d. 04. october 2012 #17

@Jonas og Claus

Tak for kommentarerne. Lad mig tage afsæt i Jonas' kommentar (men svaret relaterer sig vist til begge poster)

"Men hvis man laver regnestykke den anden vej, er det vel lige så svært at forestille sig, at en person, der levede i jægerstenalderen ikke ville bytte sin materielle levestandard med fx en person fra 1600-tallet? Er det ikke?"

Teknisk set er der er arkæologer der fortæller os, at jæger-samlerne havde det bedre end de tidlige bønder. Per 1600 kan tingenes tilstand være anderledes. Middellevetiden ville i al fald ikke være stort forskelligt, omend folk ville dø af lidt forskellige ting (få der bliver løbet ned at en Mammut i år 1600; men til gengæld nedlægges folk af sygdomme der har sit udspring efter den Neolitiske). Anyway, lad os prøve at fokusere på det centrale:

Når jeg skriver i bloggen, at de stigninger i gennemsnitsindkomsten vi har set i det 20 århundrede er historisk usete, så vil jeg mene den bagudrettede øvelse burde være fuldt tilstrækkeligt. Hvis man hellere vil regne fremad, kan man tage 2% p.a. siden det anatomisk moderne menneske ser dagens lys, hvilket i hvert fald er 100 000 år siden, og så sammenligne med BNP per indbygger idag. Jeg tror I véd hvor dén beregning ender. Der KAN ikke have været den vækst "altid" som vi har set i det 20 århundrede.

Men i virkeligheden tror jeg du/I lægger op til er mere subtil diskussion, der handler om hvorvidt der har været visse perioder hvor gennemsnitsindkomsten er steget systematisk , omend langt … langt fra i "moderne" tempo, forud for "afsættet". Det kan selvklart ikke udelukkes. Det debatteres i historiker kredse: folk som Greg Clark på den ene side der mener levestandarden for gennemsnitsindividdet har været uændret siden stenalderen og op til ca. år 1800, og historikere som "vores egen" Gunnar Persson og Steve Broadberry der mener der var en vis vækst fra år 1000 og frem, som selvklart accelererer kolossalt i det 19 århundrede). Et primitivt billede på deres debat kan hentes fra diskussioner i evolutionær biologi: "punctuated equilibria" vs ”graduel evolution”. I forhold til historikerne er der evidens på begge sider, der stritter lidt i forhold til hinanden. Jeg skal ikke kunne sige hvem der har ret, om end jeg hælder til Clark.

Hvor interessant debatten end måtte være, er den - i min optik - irrelevant for hvad vi diskuterer her. Om væksten er 0 (præcist) eller fx 0,1 % p.a. (så det tager 700 år at fordoble indkomsten) er at splitte hår; i sammenligning med "idag" er det for alle praktiske formål nul. Med vækst i dét tempo tager det kun en rask krig, eller 7 "magre år" at udslette indkomststigninger det har taget århundreder at opnå.

Med alt det sagt: Hvis I hellere så jeg havde skrevet "nulvækst, for alle praktiske formål", tager jeg det gerne til mig :-)

Om teknologisk vækst. (Nær) fravær af vækst i indkomst per capita er IKKE de samme som et postulat om teknologisk stagnation. Et af de store spørgsmål er netop hvordan det kan være, at indkomsten IKKE stiger på trods af (episoder med) kolossale tekniske fremskridt. Også dette drøftes i den nyere vækstlitteratur. Så altså: selvom udsagnet er, at per capita indkomsten er (nuvel: næsten) uændret indtil for nylig, er det ikke det samme som at hævde fravær af tekniske innovationer siden stenalderen. Det sidste er jo også beviseligt totalt nonsens .

Endelig (@ Claus), om det med herregårdene. Personligt ville jeg helst bo i Nero's palads (selvom statuen udenfor er lidt irriterende at glo på). Men som du sikkert ved har hans levevilkår ret så lidt med de gennemsnitlige levevilkår i samfundet at gøre :-) Og dét er trods alt hvad vi diskuterer her.



Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard blev Ph.D. i økonomi i 2002, og er i dag Professor ved Økonomisk Institut. Mellem 2002 og 2012 var han adjunkt, lektor og mso professor ved Instituttet. Undervejs har han desuden været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universiet og Universitat Pompeu Fabra. Han forsker/ underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling og er tilknyttet redaktionen af tidsskrifterne Economica og Journal of Economic Growth.