Et efterlønseksperiment

Som underviser er det altid interessant når man oplever hvordan dele afemnerne ifagetbliver hyperaktuelle og ligefrem ophøjes til tidens hotte topic. I faget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller er de danske langsigtede finanspolitiske problemer en fast del af undervisningen. Det samme gælder forskellige mulige måder at formindske problemet på fordi AGL-modeller, ikke mindst DREAM-modellen, netop er beregnet på at kunne undersøge den slags strukturelle problemer. I det pensum vi netop har haft eksamen i i denne uge, indgår da også virkningerne af en afskaffelse af efterlønnen ifølge et DREAM-eksperiment.

Meningen med at brugeanvendte modeller er at kunne give nogle bud på størrelsesordenen af de effekter man vil forvente af forskellige former for økonomisk politik ud fra en række forudsætninger. Populært sagt sætter AGL-modeller altså tal på den økonomiske teori. De kan også spille en gavnlig rolle ved at gøre opmærksom på afledte virkninger af et eksperiment som man muligvis ikke ville komme på ved blot at bruge sin intuition. Så det kan måske være oplysende at fortælle lidt om hvordan en afvikling af efterlønsordningen egentlig ”kører rundt” i sådan en model.

Det spiller en stor rolle i debatten hvad der vil ske med de personer som ville have gået på efterløn hvis de havde muligheden, i tilfælde af en afskaffelse. I de beregninger der foretages, er det normalt at antage at en mindre del vil overgå til andre former for offentlig forsørgelse. En typisk antagelse i DREAM er at mellem 15 og 20 pct. vil overgå til ordninger som førtidspension og sygedagpenge. Resten antages at indgå i arbejdsstyrken. Det påvirker selvfølgelig i høj grad virkningen på de offentlige finanser hvor stor denne procentdel vil være.

DREAM’s arbejdsmarked er præget af en fagforeningsmodel, og den strukturelle ledighed afhænger især af forskelsbeløbet mellem den disponible realløn og den reale værdi af dagpengene efter skat. Strukturledigheden ændres ikke synderligt som følge af at arbejdsudbuddet stiger, og beskæftigelsen stiger dermed proportionalt. Mekanismen der sikrer dette, er at timelønnen falder i forhold til grundforløbet, hvilket får virksomhederne til at ønske at ansætte flere medarbejdere. I virkelighedens verden kan man forestille sig at denne proces vil tage noget tid sådan at ledigheden midlertidigt vil stige i forhold til hvad den ellers ville have været, men hvis tilpasningen sker i løbet af få år, har dette ikke store konsekvenser for de resultater der fokuseres på. Den større produktion og beskæftigelse medfører samtidig en svag forværring i det danske bytteforhold over for udlandet. Det er et fænomen der er meget karakteristisk for makromodeller hvor prisfølsomheden i udenrigshandelen ikke er uendelig stor. Når den indenlandske produktion vokser, bliver den relative knaphed på danske varer i forhold til udenlandske mindre, og så må vi sælge vores varer lidt billigere for fortsat at kunne komme af med dem.

For de offentlige finanser har afskaffelsen en række virkninger på både udgifts- og indtægtssiden. Bortfaldet af udbetalinger medfører selvsagt en stor besparelse på overførslerne. Samtidig betyder den lavere løn at der bliver en generel besparelse på overførselsindkomsterne. Overførslerne reguleres jo med lønstigningstakten, og når denne falder, sparer det offentlige altså også penge. Til gengæld bliver der udbetalt lidt flere penge i førtidspension, sygedagpenge mv. Mht. det offentlige forbrug falder det pænt som andel af BNP fordi BNP jo stiger på grund af den større beskæftigelse. I DREAM antages den kollektive del af det offentlige forbrug (som er ca. en tredjedel af det samlede offentlige forbrug) at stige i takt med BNP, men resten påvirkes ikke i reale priser af ændringen og falder dermed som andel af den samlede økonomi. Det medfører så igen at de offentlige investeringers BNP-andel falder, idet investeringerne i høj grad indretter sig efter forbruget: Ændringer i træk på sundhedsvæsnet medfører et ændret behov for hospitalsbyggeri osv. Tilsammen falder de offentlige udgifter med over 1½ pct. af BNP.

De offentlige indtægter falder også som andel af BNP, men ikke så meget, nemlig med 0,7 pct. Skattetrykket falder altså på grund af eksperimentet. Det skyldes tre ting: For det første bortfalder indbetalingen af efterlønskontingenter, som er en indtægtspost på den offentlige saldo. For det andet bortfalder beskatningen af efterlønsudbetalingerne, hvilket jo sænker indkomstskatterne og dermed det målte skattetryk i et bruttoficeret system som det danske hvor overførselsindkomster er skattepligtige. For det tredje sker der noget med den private opsparing. I DREAM er denne bestemt af en livsløbsbetragtning. Folk ønsker at udjævne deres forbrug over livet i forhold til deres indkomst. Derfor sparer de op som midaldrende for at kunne nyde et større forbrug som ældre. Når efterlønnen så bliver afskaffet, kommer gennemsnitsdanskeren til at få arbejdsindkomst i en større og senere del af sit liv, og der er dermed ikke grund til at spare så meget op tidligere i livet. Med flere år på arbejdsmarkedet stiger arbejdsmarkedspensionsopsparingen samtidig automatisk. De forudseende husholdninger reagerer derfor med at sætte den private opsparing ned, og det giver større rentefradrag og dermed færre skatteindtægter.

Samlet medfører dette eksperiment at BNP stiger med knap 3 pct. på lang sigt. Den finanspolitiske holdbarhed bliver forbedret med 0,9 pct. af BNP eller knap 16 mia. kr. årligt. Størrelsesordenen kan sammenlignes med andre forslag til at forbedre finanserne som en afskaffelse af boligsikring og –ydelse (som i et tilsvarende DREAM-eksperiment ville forbedre med 0,6 pct.point) eller en afskaffelse af skattestoppets nominalprincip og dermed den udhuling af skattesatserne som er indeholdt heri (hvilket ville forbedre med 1,2 pct.point). Alle resultaterne er selvsagt afhængige af de konkrete antagelser som ligger til grund for beregningerne. Dét er vigtigt at være opmærksom på i den offentlige debat, hvor det ofte fyger med tal som tilsyneladende er indbyrdes modstridende. Men ved tålmodig undersøgelse af forudsætningerne bag er det ofte muligt at forstå hvad der driver forskellene, og dermed få en mere kvalificeret erkendelse af den egentlige problemstilling.