Poul Schou

Et efterlønseksperiment

Som underviser er det altid interessant når man oplever hvordan dele af emnerne i faget bliver hyperaktuelle og ligefrem ophøjes til tidens hotte topic. I faget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller er de danske langsigtede finanspolitiske problemer en fast del af undervisningen. Det samme gælder forskellige mulige måder at formindske problemet på fordi AGL-modeller, ikke mindst DREAM-modellen, netop er beregnet på at kunne undersøge den slags strukturelle problemer. I det pensum vi netop har haft eksamen i i denne uge, indgår da også virkningerne af en afskaffelse af efterlønnen ifølge et DREAM-eksperiment.

 

 Meningen med at bruge anvendte modeller er at kunne give nogle bud på størrelsesordenen af de effekter man vil forvente af forskellige former for økonomisk politik ud fra en række forudsætninger. Populært sagt sætter AGL-modeller altså tal på den økonomiske teori. De kan også spille en gavnlig rolle ved at gøre opmærksom på afledte virkninger af et eksperiment som man muligvis ikke ville komme på ved blot at bruge sin intuition. Så det kan måske være oplysende at fortælle lidt om hvordan en afvikling af efterlønsordningen egentlig ”kører rundt” i sådan en model.

 

Det spiller en stor rolle i debatten hvad der vil ske med de personer som ville have gået på efterløn hvis de havde muligheden, i tilfælde af en afskaffelse. I de beregninger der foretages, er det normalt at antage at en mindre del vil overgå til andre former for offentlig forsørgelse. En typisk antagelse i DREAM er at mellem 15 og 20 pct. vil overgå til ordninger som førtidspension og sygedagpenge. Resten antages at indgå i arbejdsstyrken. Det påvirker selvfølgelig i høj grad virkningen på de offentlige finanser hvor stor denne procentdel vil være.

 

DREAM’s arbejdsmarked er præget af en fagforeningsmodel, og den strukturelle ledighed afhænger især af forskelsbeløbet mellem den disponible realløn og den reale værdi af dagpengene efter skat. Strukturledigheden ændres ikke synderligt som følge af at arbejdsudbuddet stiger, og beskæftigelsen stiger dermed proportionalt. Mekanismen der sikrer dette, er at timelønnen falder i forhold til grundforløbet, hvilket får virksomhederne til at ønske at ansætte flere medarbejdere. I virkelighedens verden kan man forestille sig at denne proces vil tage noget tid sådan at ledigheden midlertidigt vil stige i forhold til hvad den ellers ville have været, men hvis tilpasningen sker i løbet af få år, har dette ikke store konsekvenser for de resultater der fokuseres på. Den større produktion og beskæftigelse medfører samtidig en svag forværring i det danske bytteforhold over for udlandet. Det er et fænomen der er meget karakteristisk for makromodeller hvor prisfølsomheden i udenrigshandelen ikke er uendelig stor. Når den indenlandske produktion vokser, bliver den relative knaphed på danske varer i forhold til udenlandske mindre, og så må vi sælge vores varer lidt billigere for fortsat at kunne komme af med dem.

 

For de offentlige finanser har afskaffelsen en række virkninger på både udgifts- og indtægtssiden. Bortfaldet af udbetalinger medfører selvsagt en stor besparelse på overførslerne. Samtidig betyder den lavere løn at der bliver en generel besparelse på overførselsindkomsterne. Overførslerne reguleres jo med lønstigningstakten, og når denne falder, sparer det offentlige altså også penge. Til gengæld bliver der udbetalt lidt flere penge i førtidspension, sygedagpenge mv. Mht. det offentlige forbrug falder det pænt som andel af BNP fordi BNP jo stiger på grund af den større beskæftigelse. I DREAM antages den kollektive del af det offentlige forbrug (som er ca. en tredjedel af det samlede offentlige forbrug) at stige i takt med BNP, men resten påvirkes ikke i reale priser af ændringen og falder dermed som andel af den samlede økonomi. Det medfører så igen at de offentlige investeringers BNP-andel falder, idet investeringerne i høj grad indretter sig efter forbruget: Ændringer i træk på sundhedsvæsnet medfører et ændret behov for hospitalsbyggeri osv. Tilsammen falder de offentlige udgifter med over 1½ pct. af BNP.

 

De offentlige indtægter falder også som andel af BNP, men ikke så meget, nemlig med 0,7 pct. Skattetrykket falder altså på grund af eksperimentet. Det skyldes tre ting: For det første bortfalder indbetalingen af efterlønskontingenter, som er en indtægtspost på den offentlige saldo. For det andet bortfalder beskatningen af efterlønsudbetalingerne, hvilket jo sænker indkomstskatterne og dermed det målte skattetryk i et bruttoficeret system som det danske hvor overførselsindkomster er skattepligtige. For det tredje sker der noget med den private opsparing. I DREAM er denne bestemt af en livsløbsbetragtning. Folk ønsker at udjævne deres forbrug over livet i forhold til deres indkomst. Derfor sparer de op som midaldrende for at kunne nyde et større forbrug som ældre. Når efterlønnen så bliver afskaffet, kommer gennemsnitsdanskeren til at få arbejdsindkomst i en større og senere del af sit liv, og der er dermed ikke grund til at spare så meget op tidligere i livet. Med flere år på arbejdsmarkedet stiger arbejdsmarkedspensionsopsparingen samtidig automatisk.  De forudseende husholdninger reagerer derfor med at sætte den private opsparing ned, og det giver større rentefradrag og dermed færre skatteindtægter.

 

Samlet medfører dette eksperiment at BNP stiger med knap 3 pct. på lang sigt. Den finanspolitiske holdbarhed bliver forbedret med 0,9 pct. af BNP eller knap 16 mia. kr. årligt. Størrelsesordenen kan sammenlignes med andre forslag til at forbedre finanserne som en afskaffelse af boligsikring og –ydelse (som i et tilsvarende DREAM-eksperiment ville forbedre med 0,6 pct.point) eller en afskaffelse af skattestoppets nominalprincip og dermed den udhuling af skattesatserne som er indeholdt heri (hvilket ville forbedre med 1,2 pct.point). Alle resultaterne er selvsagt afhængige af de konkrete antagelser som ligger til grund for beregningerne. Dét er vigtigt at være opmærksom på i den offentlige debat, hvor det ofte fyger med tal som tilsyneladende er indbyrdes modstridende. Men ved tålmodig undersøgelse af forudsætningerne bag er det ofte muligt at forstå hvad der driver forskellene, og dermed få en mere kvalificeret erkendelse af den egentlige problemstilling.

6 kommentarer


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 29. january 2011 #1

Meget spændende! Men jeg frygter, at kommentarfeltet snart vil blive overfyldt med postulatet om, at afskaffelse af efterlønnen kun vil øge arbejdsløsheden tilsvarende. Hvad er din mening om den antagelse?


Gæst

ldn (gæst) @ d. 29. january 2011 #2

Du glemmer at hvis Jesper Jespersen kommer forbi saa faar vi en svada af had mod DREAM modellen!


Poul Schou

Poul Schou @ d. 30. january 2011 #3

@Morten: Ja, det er et af de spørgsmål hvor der lader til at være stor forskel på hvordan de fleste fagøkonomer og så de fleste almindelige mennesker tænker. Der er imidlertid solidt empirisk belæg for at der er en negativ sammenhæng mellem ledighed og løndannelse, hvilket er den afgørende mekanisme her: En stigning i arbejdsudbuddet vil umiddelbart slå ud i en større ledighed så hvis man taler om ultrakort sigt, er den holdning du nævner, sådan set rigtig nok. Men dette får den reaktion at lønstigningstakten så vil begynde at falde. Det forbedrer konkurrenceevnen (modstykket til at bytteforholdet forringes), og den større efterspørgsel via eksporten fører gradvis til en stigning i beskæftigelsen sådan at denne på længere sigt vil stige lige så meget som arbejdsudbuddet.
I DREAM der ignorerer kortsigtsproblemstillinger af denne slags, kommer denne effekt øjeblikkeligt. Hvis man vil fokusere på hvordan tilpasningsperioden fungerer, kan man i stedet se på de forskellige mere kortsigts-orienterede makroøkonometriske modeller herhjemme som ADAM, SMEC og MONA. De fortæller alle den samme historie, men tager også eksplicit hensyn til at der vil være en vis træghed i processen. Flere af disse modeller har i øvrigt offentliggjorte dokumentationer liggende på nettet, som netop beskriver hvordan stigninger i arbejdsudbuddet over tid fører til tilsvarende stigninger i beskæftigelsen.


Gæst

Sune Malthe-Thagaard (gæst) @ d. 30. january 2011 #4

Et meget lækkert indlæg. Super dejligt at få en forklaring af modellen bag de famøse 16 mia. kr.

Et spørgsmål: Du skriver, at priserne på danske varer må sættes ned (bytteforholdet forværres) pga. mindre knaphed på danske varer. Men er "verden" ikke ligeglad med om det er danske varer eller tyske varer fremfor at det er en cykel eller et badeforhæng? Og prisen falder snarere som et resultat af lavere lønninger (i forhold til basisscenariet) og dermed at man KAN sælge varerne billigere og få en større markedsandel indenfor fx badeforhæng? Resultatet er stadig at større arbejdsudbud bliver absorberet af højere arbejdseftersspørgsel.


Poul Schou

Poul Schou @ d. 31. january 2011 #5

@Sune: I DREAM er det sådan at verden faktisk gør forskel på danske Winther-cykler og hollandske Batavus-cykler: Danske og udenlandske varer er ufuldkomne substitutter, og efterspørgselskurven efter vores varer hælder derfor nedad. Dermed kommer der sådanne bytteforholdseffekter ind i modellen. Hver gang BNP stiger i forhold til udlandets, får vi en bytteforholdsforringelse og derfor en permanent lavere real timeløn, og omvendt ved et BNP-fald. Denne antagelse er empirisk begrundet: Estimationer af den langsigtede priselasticitet for industrieksporten er fx omkring -3 i SMEC. Hvis de danske priser stiger 1 pct. i forhold til udlandets, falder eksporten altså med 3 pct., men den falder ikke helt væk - udlandet er stadig parat til at købe danske cykler, selvom de bliver dyrere end udenlandske, der bliver bare købt lidt færre. I DREAM er eksportpriselasticiteten lidt højere (numerisk) og bytteforholdseffekten derfor lidt mindre, men den er stadig til stede.
Antagelsen om ufuldkomne substitutter er ikke nødvendig for resultatet om at beskæftigelsen tilpasser sig arbejdsudbuddet på sigt, men den spiller en rolle for de forskellige kvantitative resultater. Således gør den alt andet lige arbejdsudbuds-virkningen en anelse mindre på lang sigt: Den lavere realløn og dermed det lavere forskelsbeløb betyder at time-arbejdsudbuddet falder. I eksperimentet bliver der altså betydelig flere beskæftigede på lang sigt, men de arbejder hver især lidt færre timer. Denne sidste effekt er dog temmelig beskeden.


Gæst

Jacob (gæst) @ d. 16. may 2011 #6

Spændende læsning. Jeg er dog noget skeptisk mht. forholdet mellem øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse. Ifølge AE udgør ufaglærte og faglærte ca. 82 % af efterlønsmodtagerne. Det er er kun ca. 2 % som har en akademisk baggrund (http://ae.dk/analyse/hvem-er-efterlonsmodtagerne-danmark).
Yderligere har AE udarbejdet en fremskrivning, der illustrerer, at det i år 2020 vil mangle ca. 30.000 med en faglært uddannelse, 50.000 med en kort videregående uddannelse, 81.000 med en mellemlang videregående uddannelse og endelig 21.000 med en lang videregående uddannelse (http://ae.dk/analyse/afskaffelse-efterlonnen-loser-ikke-ubalancerne-pa-arbejdsmarkedet). Derudover viser fremskrivningen, at der vil være et overskud på 104.000 ufaglærte og 79.000 personer med alene en gymnasial uddannelse.

En stor del af den danske intra-industrielle handel sker med landene indenfor EU15 (http://www.sam.sdu.dk/doc/depts/entrel/wp/2006_1.pdf s. 6). Jævnfør (http://www.sam.sdu.dk/doc/depts/entrel/wp/2006_1.pdf) s. 8-9 er det især eksport af højkvalitetsgoder der karakteriserer den danske udenrigshandel.

Den danske fremstillingsindustri (læs sekundære erhverv) bidrager kun med 20-30 % til den samlede produktion. Fremstillingsindustrien har, og vil fortsat have, en mindre betydning for Danmarks samlede økonomi. Det samme vil ufaglært og faglært arbejdskraft. Derimod stiller virksomhederne i stigende grad krav til uddannelsesniveau og kvaliteten af samme (http://ae.dk/analyse/afskaffelse-efterlonnen-loser-ikke-ubalancerne-pa-arbejdsmarkedet).
Danmarks komparative fordele ligger altså i videnintensive goder, hvorimod produktionen af arbejdsintensive goder især er outsourcet til Østen, hvor arbejdskraften er billigere og skatten er lavere. Hverken den billige arbejdskraft eller den lavere skat er den store betydning for produktion af videnintensive produkter, da det er kvaliteten og ikke prisen der konkurreres på (groft sagt).

Derfor er det meget muligt, at DREAM-modellen illustrerer, at øget arbejdsudbud vil øge beskæftigelsen på langt sigt. Men hvis AE's fremskrivninger holder, vil der så ikke være et misfit på arbejdsmarkedet?? Holder erfaringerne man har gjort sig mht. udflytning af tekstilindustrien og lukning af værfterne? Har globaliseringen og kravene til uddannelsesniveau ikke "ødelagt" muligheden for denne perspektivering/erfaring?


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Poul Schou

Poul Schou er ekstern lektor i økonomi ved Københavns Universitet. Forelæser i kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller 2004-11. Er desuden chefkonsulent i De Økonomiske Råds Sekretariat. Blogindlæggene her har dog ingen forbindelse til De Økonomiske Råd og afspejler udelukkende hans egne personlige holdninger. Har tidligere bl.a. arbejdet i Danmarks Nationalbank og den makroøkonomiske modelgruppe DREAM.