En hædersmand fylder 70

I morgen fredag den 26. oktober fylder Niels Kærgård, økonomiprofessor ved Fødevareøkonomisk Institut og tidligere overvismand, 70 år.

Kærgårds faglige interesser og engagement spænder vidt med et udgangspunkt i økonometri og og de lange sigtelinjer i økonomisk historie og teorihistorie. Selvhar jeg først og fremmestoplevethami hans rollei spidsen for vismandskollegietda jeg i sin tid blev ansat iDet Økonomiske Råds Sekretariat. Med sine 6½ år som overvismand er han den person der har siddet længst på posten siden den allerførste af slagsen, Carl Iversen, tilbage i 1960'erne.

Alle der har mødt Kærgård, er formodentlig blevet slået af hans besindige og rolige gemyt, venlighed og jyske lune (Niels er en ægtevendelbo). I samme stilledte hande møderhvor vismændene jævnligt diskutererarbejdet med vismandsrapporterne med deres sekretariat. Ikke mindst er møderne blevet krydret med talrige anekdoter fra overvismandens righoldige lager. Således gjorde han ofte advarende sine kollegaer opmærksomme på Åse Olesens lov: Summen af siderne i en rapport og rapportens læsere er altid lig med 500 - der er altså en omkostning ved at gøre sine rapporter for tykke.

Også efter sin afgang som overvismand har Kærgård deltaget aktivt i samfundslivet uden for murene, bl.a. som medlem af Carlsbergs bestyrelse - og af Københavns Universitets. Og ikke mindst har han på bedste vis stræbt efter at efterleve idealet om at universitetsansatte også bør prøve at befrugte den almindelige offentlige debat ved at komme med input hvor de har noget at byde ind med. Tre eksempler er karakteristiske for hanssaglige,fornuftsbetonedeog i bedste forstand folkeoplysende stil: En nylig kronik i Jyllandsposten (sammen med Peder Andersen) som forsøger at belyse sammenhængen mellem arbejdsudbud og beskæftigelse lidtmere nuanceretend problemstillingen ellers ofte behandles. Et glimrende indlæg i Information der prøver at komme lidt videre end den ret primitive debat om økonomiske modeller man ofte ser, ved både at understrege nytten af modellerne OG vigtigheden af at være bevidst om deres forudsætninger og begrænsninger - og en typisk Kærgård-indledning der starterhistorien tilbage i 1870'erne for nu at kunne få det rette perspektiv på tingene! Og endelig et lidt ældre skriv i Politiken om "Jeg, en djøf'er".

Det der imidlertid har gjort størst indtryk på mig, er Kærgårds redelighed og faglige integritet. I hele sin tankegang har hanaltid gjort meget ud af understrege at det eneste vigtige for universitetsøkonomers og vismænds rådgivningmå være at komme med deres bedste faglige bud på hvadvidenskaben p.t. kan sige om de aktuelle problemer - uanset hvor meget påtværs afvigtige interessegrupper udsagnene kan komme, og hvor politiskubelejlige de kan være. Derfor er han heller ikke veget tilbage for at komme med kontroversielle udsagn når han har været overbevist om det sagligt berettigede i dem. Og på trods af sin naturlige imødekommenhed har han afslappet stået fast på de relevante faglige argumenter også i et efterfølgende stormvejr. På den måde er hans uafhængighed og retlinethedogså et naturligt eksempel til efterfølgelse for alle økonomer.