En hverdag som studieleder på Polit

”Ja, det er et godt spørgsmål,” smiler han. Vi har inviteret os selv til møde hos studieleder for Økonomi, Henrik Hansen, og vi vil gerne vide, hvad man som studieleder laver. Henrik tænker lidt, og fortsætter: ”På vores fakultet er studieleder-posten stor, fordi man også er formand for studienævnet. Men meget konkret betyder det, at jeg skal sørge for, at uddannelsen af cand.polit’er er god nok.”

Som studieleder er Henrik Hansen ansat af Institutleder Christian Schultz til at have det overordnede ansvar for økonomistudiet - og en stor del af det arbejde foregår i Studienævnet. Dette udvalg består af ansatte på Økonomisk Institut samt stud.polit’er, valgt ved det årlige KU-valg, og med Henrik Hansen som formand. Det er også Studienævnet, som har ansvaret for Studieordningen, som bestemmer retningen af både bachelor- og kandidatuddannelsen i Økonomi på Københavns Universitet.

Mange bolde i luften
Henrik Hansens post favner dog en del bredere end blot at formulere studieordningen. Som studieleder står han for alt fra at tjekke fagudbuddet, have kontakt med undervisere, se på personsager angående dispensation, læse kvote 2 ansøgninger, og at tage stilling til optag af internationale studerende. Det er derfor en bred vifte af opgaver, som Henrik sidder med hver dag. Studieleder-stillingen er en tillægspost til hans arbejde som professor, men han indrømmer, at det ikke giver meget tid til at forske ved siden af. ”Jeg har jo faktisk to kontorer. Mit studielederkontor og mit forskerkontor. Men mit forskerkontor står vist med spindelvæv”, fortæller han. 

En vigtig post i et stort hierarki
Henrik ser arbejdet i en større universitetssammenhæng, og han forklarer os sammenhængen: ”I virkeligheden er det faktisk rektor, som har ansvaret for studiet. Men han har så delegeret det videre til Dekanen, som har givet det til Prodekanen for uddannelse, som fordeler det til Studielederne. Så jeg er den laveste i hierarkiet af mellemledere, ” griner han og uddyber: ”Fordelen ved vores system er, at der ikke er én person alene, som kan gå ind og ændre det hele. Vi har mange, vi skal tage hensyn til.”  

Han tager også hul på noget af den kritik, som studiet tidligere har fået: ”Nogen gange tror de studerende, at vi ikke kan ændre noget som helst. Men vi kan godt lave ændringer. Vi skal bare tage det lidt af gangen, for at systemet kan følge med,” forklarer han. Han fortsætter med et eksempel: ”Når der laves om på fagene, så er det i virkeligheden ofte underviserne, som foreslår det. Men store ændringer, skal selvfølgelig godkendes blandt andet i Studienævnet.”

Et institut med mange arbejdsopgaver
Økonomisk Institut kan lidt groft opdeles i to afdelinger - videnskabelig og administrativ. Den videnskabelige afdeling har ansvaret at forske, og det er her professorer, lektorer, ph.d.-studerende og forskerassistenter er ansat. Den administrative afdeling har ansvaret for økonomistudiet. Her arbejder Henrik Hansen til dagligt tæt sammen med blandt andet Susanne Stoltz, som er studiekoordinator. Det er den administrative afdeling, som får alle detaljerne til at gå op.

Henrik Hansen arbejder også tæt sammen med Institutleder Christian Schultz. Det gælder blandt andet når det kommer til undervisere. Selvom de ansatte på Økonomisk Institut primært er forskere, så er det vigtigt, at der også er et fokus på god kvalitet i undervisningen, fastslår Henrik. ”Man kan jo se på det fra en økonomisk vinkel. Christian har udbuddet af undervisere, og da jeg sidder med fagene, så har jeg efterspørgslen,” forklarer han. Sidst, så samarbejder Henrik tæt med de øvrige studieledere. Studielederne på SAMF mødes månedligt med Prodekanen for uddannelse, hvor ændringer, regler og studiernes retning diskuteres.

Økonomistudiet – før, nu og fremover
”Vi er blevet meget mere empiriske, hvor vi tidligere var mere et teoretisk studie. Det betyder også, at vi uddannelsesmæssigt er meget stærke på Økonometri i forhold til de studier, som vi sammenligner os med,” forklarer Henrik, da vi spørger til udviklingen af instituttet på lang sigt. 

Henrik Hansen ser to udfordringer, som man vil skulle se på fremover: ”Jeg er personligt nervøs for, at vi er blevet meget snævre. Vi er for meget regnedrenge og mangler politisk sans,” fortæller han. Han fortsætter: ”I mange af vores fag lægger vi meget vægt på at kunne regne og svare ”rigtigt”, men efter studiet er der ikke længere kun rigtigt og forkert. Her handler det om fordele og ulemper og meget om holdninger."

Men Henrik ser også, at der er en udfordring med at forstå studiets krav: ”Selvfølgelig skal vi være gode til at regne, og det er ikke alle ansøgere, der har forstået, hvor stor en del matematik udgør på uddannelsen - ikke kun på første år med Mogens, men i gennem hele studiet. Vi sammenligner os med CBS eller statskundskab, men måske er vi i højere grad som fysikere, geologer eller ingeniører. Vi anvender matematiske redskaber på samfundsfaglige problemstillinger, så vi er nærmere anvendte matematikere,” siger Henrik. Netop matematik mener han er et af de største problemer for nye studerende. Derfor er det også et af de områder, hvor der er behov for klarere kommunikation målrettet potentielle fremtidige studerende.

En travl studietid 
Men det er ikke kun selve studiet, som har ændret sig. Det har de studerende også. ”Der har også tidligere været et CV-ræs, men det er blevet meget mere eksplicit. Dengang jeg læste brugte vi meget længere tid på studiet, end I gør i dag. Man skiftede dog ikke nødvendigvis job for CV’ets skyld, men for interessen. I dag er de studerende meget målrettede, og måske ikke så fokuserede på selve processen. Men det er også urimelige krav I står overfor, med rigtig mange valg, der skal foretages uden den nødvendige information,” siger Henrik da vi afslutter snakken.