Fordelingen mellem generationerne – et evigt aktuelt emne

Her i efteråret har jeg haft 10-års-jubilæum som blogger på altandetlige, idet jeg skrev mit første indlæg Generationernes kamp: Græshopper eller dessertspisere? tilbage i august 2010. For nylig har jeg genlæst indlægget, der handlede om den debat der på det tidspunkt florerede om hvorvidt den såkaldte 68-generation havde skabt en urimelig generationsfordeling hvor de selv forødte alle samfundets resurser og var skyld i at deres efterkommere ville opleve en ringere materiel levestandard end de selv havde haft. Det var en ganske udbredt opfattelse i 00’erne, omend den mere var bygget på løsrevne observationer end nogen systematisk beregning eller gennemtænkning af det store billede. Ét helt fundamentalt samfundsvilkår ser nemlig ud til at dominere alle andre ændringer i de forskellige danske generationers økonomiske situation: den fortsatte produktivitetsvækst der giver mulighed for stadige forbedringer i levevilkårene der i det lange løb kommer alle fremtidige generationer til gode.

De økonomiske vismænd foretog i 2014 en ny beregning af livsindkomsten for de forskellige generationer født i tidsrummet fra 1930 og frem, hvor de udnyttede alle tilgængelige statistiske data om den historiske makroøkonomiske udvikling og dens fordeling på de forskellige årgange. For at inddrage den forventede fremtidige udvikling i årgangenes økonomiske situation supplerede man med vismændenes langsigtede fremskrivning for Danmark, som foretages på den overlappende generationsmodel DREAM og dermed automatisk indeholder et detaljeret generationsregnskab for arbejdsudbud, kapital- og arbejdsindkomst, de enkelte generationers andele i de offentlige indtægter og udgifter, osv. Beregningerne bekræftede at udviklingen i livsindkomster fortsat ser ud til at være helt domineret af den vedvarende økonomiske vækst, som den meget jævne vækst i livstids-arbejdsindkomsterne for de forskellige årgange i figuren nedenfor illustrerer. Mere midlertidige faktorer som udsving i konjunkturerne og den økonomiske politik har en tendens til at udligne sig over tid og betyder derfor ikke så meget i det samlede livstidsbillede.

Figur: Gennemsnitlig livs-arbejdsindkomst for hver fødselsårgang, 2010-prisniveau. Kilde: Dansk Økonomi, forår 2014.

Beregningerne viste dog også at der i perioden var sket et markant strukturelt skifte i nettobetalingerne til det offentlige over livet (”livstidsskattetrykket ”, om man vil): Mens de ældre generationer alle var nettobidragydere til de offentlige finanser set over hele livet, har vi skabt et samfund hvor de yngre generationer alle kan se frem til at modtage mere fra de offentlige finanser over livsforløbet end de betaler i skat. Livstidsskattetrykket er altså gået fra at være positivt til at være negativt. Det er et udtryk for at den grundlæggende omfordeling fra ældre til yngre generationer, som altid har fundet sted, i vore dage i et land som Danmark delvis foregår via den offentlige sektor.

Af alle mine bidrag her på stedet har mit første blogindlæg været et af dem som har givet anledning til flest kommentarer i debatsporet, og emnet fordeling mellem generationerne, eller mere specifikt: Har de ældre tilranet sig urimelige goder på de unges bekostning? lader til at være evigt populært samtalestof. I hvert fald dukker diskussioner og beskyldninger herom fortsat op i offentligheden med jævne mellemrum. Den amerikanske journalist Joseph C. Sternberg udgav således sidste år en bog med den sensationsklingende titel ”The Theft of a Decade – How the Baby Boomers Stole the Millenials’ Economic Future”, som også har været meget omtalt i de danske medier. For blot et par dage siden var der i Politiken en ny stort opsat historie om hvor dårligt stillet de amerikanske unge generationer angiveligt er i forhold til deres forgængere.

Der er formodentlig nogle grundlæggende psykologiske mekanismer der gør sådanne generationspåstande evigt fængende, som avisklummen her er inde på. Samfundet forandrer sig hele tiden, og mange konkrete ændringer påvirker typisk de årgange der oplever dem, forskelligt. Samtidig fokuserer bevidstheden mere på markante begivenheder, og ikke mindst deres negative konsekvenser, end på den langsigtede positive virkning af et mere lavmælt fænomen som den vedvarende vækst i den menneskelige viden med alle dens konsekvenser for produktivitet mv.

I løbet af det seneste tiår er bl.a. det vedvarende rentefald, klimaforandringerne og senest coronakrisen blevet nævnt som eksempler på forhold der særligt forringer de unge generationers levevilkår. Nu er særligt den fremtidige udvikling i klimaet et komplekst globalt fænomen som det kan være vanskeligt at beregne de forventede økonomiske konsekvenser af for fremtidens danskere, men der ser i hvert fald ikke ud til at være nogen konsensus om at klimaudviklingen må formodes at føre til en faldende levestandard i absolut forstand herhjemme. Det sandsynlige billede fremover ser fortsat ud til at være at de yngre generationer herhjemme vil komme til at opleve en betydelig højere materiel levestandard over deres liv end forældregenerationerne har oplevet før dem. Og heldigvis for det.