Folk der hader økonomer

Kenneth Praefke

Efterlønsdiskussionen har gjort økonomer lige så hadede som parkeringsbøder. Og samtidig har snakken om efterlønnen gjort de upopulære økonomer populære.

Hvem havde troet, at efterlønsdiskussionen skulle ende i et felttog mod økonomer i al almindelighed? Diskussionen er eksploderet. Et klip fra en debat på Politiken om efterlønnen:

“Økonomer, vor tids "spåkoner", med en glaskugle i hånden ser de fremtiden i øjnene, indtil telefonen ringer, og en stemme siger: Nu er "havregryn" på toppen , "sælg, sælg", nu er "olien i bund, "køb, køb". Et poker spil, som virker på bedste vis, de spillegale individer danser rundt i deres nålestribede klæder, med slips og butterfly om halsen, medens polit idioterne står på sidelinen og måber,” skriver Georg.

“Økonomer danner præsteskaber, fuldt på linie med præster og imamer og propaganderer med (gennem tiderne forskellige) teorier (læs: vækkelsesbudskaber),” skriver Per M. fra Sorø. ”Økonom- og spindoktor tyranniet har i den grad taget overhånd - alting er blevet overfladisk,” skriver Johnny Nielsen.

“Vi gennemlever en helt igennem usaglig og ødelæggende periode med økonomisk fundamentalisme,” skriver Mokkasinen. Og Jon skriver: “Mennesket må tilbageerobre livsverden for økonomisk rovdrift.”

Og Georg igen: “Økonomer er kun, vore dages glas kugle formidlere, kun at betragte som en flok "idioter", som med en "elendig" indsats drager håbet om (millioner) frem. Økonomer er kun beregnet til at bevare "glaskuglens!" forudsigelser, og gør dermed sig selv til "idioter".Det gør virkeligt ondt, at høre deres forudsigelser.Helst begrundes forudsigelsen (ti år frem i tiden).Til at "grine" af.”

De hader os, gør de.

Medierne har fundet sine nye helte

Klippene stammer fra kommentarfeltet under et blogindlæg på Politiken. I skrivende stund er der 232 kommentarer. Hvem har dog kunne få så mange danskere til at ile til keyboardet?

Per H. Jensen. Sociolog og professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, hvor han forsker i bl.a. efterlønsordningen. Har du hørt navnet før? Ja, så er det sandsynligvis fra netop efterlønsdebatten. Per H. Jensen kvalificerer sig til at være en af de allermest citerede i den debat. Hvor meget skal vi lytte til økonomerne?, spørger han i sit blogindlæg og svarer senere ”ikke meget”. Økonomer har udråbt sig selv til orakler, men i virkeligheden famler de i blinde.

Og mens vismændene er endt fremstillet som en overbygning af Liberal Alliance, har folket fundet sine nye helte. Knap så mainstreame økonomer som RUC-professor Jesper Jespersen og netop Per H. Jensen er det sted danskerne søger tryghed, når de brutale økonomer truer med at tage efterlønnen fra dem.

Mellem økonomerne er diskussionens kerne; er der job til dem, der ikke længere kan være på efterløn. Rebellerne siger, at bare fordi arbejdsstyrken i Danmark er vokset med cirka 800.000 fra 1948 til 2005, og beskæftigelsen er steget lige så meget, så er det ikke nogen økonomisk naturlov. Derfor tror Per H. Jensen og Jesper Jespersen, at en afskaffelse af efterlønnen giver mere arbejdsløshed og næppe giver så mange kroner i kassen som mainstream estimerer. Alligevel dominerer det - til Jensen og Jespersens utilfredshed – debatten, at udbud skaber sin egen efterspørgsel. Hvad siger overvismanden til det? ”Det dominerer jo også den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader.

Folk er frustrerede

De højtuddannede, højtlønnede, friske og rørige – anført af økonomerne – tager efterlønnen fra dem, der bruger hænderne og kroppen til ærligt arbejde. Efterlønnen har genoplivet klassekampen.

Og jeg forstår det sådan set godt. Der er andre hensyn end økonomiske. Også når det gælder efterlønnen. Men man kan vel ikke forlange, at økonomerne også skal fremføre dem?

Medierne har været alt for dårlige til at sætte virkeligheden op: at konsensus er dét, der står i vismandsrapporter og kommissionsrapporter, og at der eksisterer et mindretal, der sætter spørgsmål ved konsensus. Så når journalisterne spørger først Per H. Jensen og så Jesper Jespersen om, hvorvidt arbejdsløsheden vil stige, hvis man fjerner efterlønnen, så er det ikke en god præsentation af virkeligheden. Det kan snildt være, at de har ret i deres svar, men det er ikke en repræsentativ dækning af økonomernes mening, som økonomer er flest. 

Sådan er det endt i et underligt tal-gnideri, hvor økonomerne skændes og journalisterne på skift spørger den ene fløj og så den anden. I stedet for først at gengive den rimelig ukontroversielle opfattelse økonomverdenen har – begge to og med den rigtige vægt – og så spørge andre om efterlønsdiskussionens andre aspekter. Nu er diskussionen endt med at gå over hovedet på dem efterlønnen er rettet mod. Danskerne i al almindelighed. Og jeg lover jer, at de er tossede på os. En udfasning af efterlønnen var aldrig kommet på tale, hvis det ikke var for de økonomiske orakler, tror jeg de tænker. 

Vi vinder ikke popularitetskonkurrencer de næste par måneder.

Kenneth Praefke er polit-studerende på kandidatdelen og daglig redaktør på nyhedsmagasinet RÆSON.

22 kommentarer


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 23. january 2011 #1

Problemet er, at emnet er så politisk betændt, at videnskabelig konsensus ikke længere er nok. På den måde minder efterlønsdebatten lidt om debatten om global opvarmning, hvor der er en meget høj grad af konsensus blandt eksperterne. Fra Wikipedia:

"National and international science academies and scientific societies [...] have largely followed or endorsed the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) position [...] No scientific body of national or international standing has maintained a dissenting opinion."

Den konsensus findes slet ikke i den brede befolkning. Det hjælper næppe, at journalisterne som altid gerne vil se efterlønnen fra flere vinkler, og dermed fremstår de få afvigere som jævnbyrdige med alle landets respekterede professorer i økonomi.


Gæst

Ask Holme (gæst) @ d. 23. january 2011 #2

Problemet er altså også at mange af de økonomer, der deltager i debatten leger politikere i lige så høj grad som de leger fagfolk.

Rent fagligt er opstillinge vel at der: 1) Er en finanspolitisk udsigt der er svagt uholdbar og stærkt utroværdig ) At der er en række forskellige måder at løse dette problem på, hvoraf en efterlønsafskaffelse er en af flere mulighed. (Vismændende har gennemgået en række andre i F10 rapporten).
Som fagfolk burde vi her nøjes med at ridse mulighederne op istedet for klart at fremhæve en og glemme de andre.

Samtidig er problemet jo også at der vel faktisk ikke er faglig konsensus om hvad det finanspolitiske mål er. I mange år var konsensus at målet var finanspolitisk holdbarhed (hvilket næsten er opnået nu). DØRS har så (korrekt) påpeget at finanspolitisk holdbarhed kun er en nødvendig og ikke tilstrækkelig betingelse for at have et troværdigt forløb. Men her mangler altså lidt en diskussion hvor "overholdbart" forløbet skal være for at blive troværdigt.

Så uden faglig konsensus om det præcise mål og med økonomer, der samtidigt gerne vil lege politikere så kan jeg godt forstå at fremstillingen i medierne bliver mudret


Gæst

Mads Stolberg-Larsen (gæst) @ d. 23. january 2011 #3

Problemet er jo at journalister skal fremstå neutrale, hvilket bliver misforstået til at "begge sider" af enhver diskussion og debat skal repræsenteres med lige stor vægt => misinformation.
Forresten har økonomer aldrig vundet popularitetskonkurrencer. Både Elleman, Nyrup og Fogh havde ordentlige uddannelser, men det er der jo overraskende få, der rent faktisk ved.


Gæst

(gæst) @ d. 23. january 2011 #4

Derudover kan det tilføjes at journalister gerne vil fremstå neutrale, hvilket bliver misforstået til at "begge sider" af enhver diskussion/debat skal repræsenteres med lige stor vægt => misinformation.
Forresten har økonomer aldrig vundet popularitetskonkurrencer. Både Elleman, Nyrup og Fogh havde ordentlige uddannelser, men det er der jo overraskende få, der rent faktisk ved.


Gæst

Mads Stolberg-Larsen (gæst) @ d. 23. january 2011 #5

Og brug af computere er helt tydeligt ikke der, hvor jeg har min komparative fordel.


Gæst

Mikael (gæst) @ d. 23. january 2011 #6

@Ask

Selvfølgelig er der andre muligheder. Men fokusset på efterlønnen skyldes jo, at denne ordning er så gennemsyret tåbelig og at starte der giver langt mere mening end andre steder - specielt hvis man er velfærdstilhænger.


Gæst

Ask (gæst) @ d. 24. january 2011 #7

@Mikael: Jeg tror nu nærmere fokus følger at det er den mulighed der scorer højest på en kombination af "lethed" og payoff. Implementeringen er jo ikke særlig vanskelig og samtidig giver det et pænt output. Og det er jo også et argument som gør det oplagt at placere muligheden højt på en liste over policymuligheder (hvilket vismændende også gør). Men derfra og til kun at betone denne ene mulighed er der altså et stykke. Især når udsagnene ender i at folk siger ting som "Danmark har ikke råd til efterlønnen!". Den mere reelle udgave er jo at Danmark skal skære et eller andet væk og efterlønnen er den mest oplagte ud af flere muligheder.
Jeg kan bare godt forstå at debatten bliver forplumret når størstedelen af økonomerne vælger at deltage på den måde som de gør


Gæst

Mikael (gæst) @ d. 24. january 2011 #8

@Ask

Selvfølgelig kan man vælge at sige, man kan skære alle mulige andre steder. Men det giver stadigvæk fin mening at erklære en ordning, der sender raske og arbejdsdygtige folk på tidlig pension, som en samfundøkonomiskkiller. Det er lettere end at erklære, at man bør fjerne folkepensionen eller lign.

Men synes nu også, at økonomer er ude med andre gode idéer: Nulvækst i det offentlige f.eks.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 25. january 2011 #9

Jeg er enig med Morten mht. klima-analogien. Så måske skulle man til at kalde folk der laver nedenstående regnestykker for "arbejdsudbudsbenægtere"?

http://www.information.dk/257270

Og så alligevel ikke. Men som det ses, er det et rigtig populært regnestykke: 8.5 mia. kroner koster det at afskaffe efterlønnen (da det øgede antal arbejdsløse er dyrere, end at betale de samme menneskers efterløn). Well, med et sådan regnestykke i baghovedet kan man jo fikst ordne både arbejdsløshed og budgetunderskud med det vuns: Lad efterlønsordningen gælde fra man går ud af folkeskolen!


Gæst

cstassen (gæst) @ d. 25. january 2011 #10

@Henrik - jeg synes ikke det mest skraemmende ved denne slags argumenter er selve regnestykket - for i en eller anden virkelighed er det da korrekt at hvis man nu med et slag fjernede efterloennen, saa ville disse mennesker jo ikke faa et job fra day1.

endnu dummere er selve tidsforvraengningen - der er tale om en afvikling over 15 aar, og alligevel ses det i sammenhaeng mellem med nutiden.

Lad os lige skrue tiden tilbage 15+ aar, cirka 1995. Modems sagde stadig "krrriiiikrkrkrkrszz" naar man skulle paa internettet, som i oevrigt langt fra var allemandseje; Windows havde netop udgivet deres foerste brugervenlige styresystem, Apple var ved at gaa fallit, Google var ikke-eksisterende og alle brugte Alta Vista, man var foerst saa smaat begyndt at bruge CDer. Broendby var Danmarks ubestridt bedste fodboldhold, FCK var i nedrykningsfare, Bjarne Riis var stadig hjaelperytter og poul erik hoeier havde endnu ikke revet sin troeje over til OL i Atlanta.

Hvis disse smaa insights ikke er nok til at vise en entydig pointe, saa er forklaringen her: det er paa mange maader uendeligt lang tid siden. At argumentere imod noget der skal ske over de naeste 15 aar med i dag's konjunkturer er dumt, graensende til det idiotiske, IMHO.


Gæst

Jens B (gæst) @ d. 25. january 2011 #11

Det er meget uheldigt som debatniveauet udvikler sig her på siden. Fint nok at gå ind for at afskaffe efterlønnen, men at kalde andre (professorer) dumme, grænsende til det idiotiske, bør være unødvendigt.
Er sammenligningen med klimabenægtere virkelig nødvendig Henrik? Kan vi ikke bare holde os til argumenterne?


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 25. january 2011 #12

@ Jens B

Jeg forstår ikke din kommentar.

Jeg kalder ikke andre "dumme, grænsende til det idiotiske". Det er mig meget imod, at du påstår sådan noget. Jeg FORESLÅR, at MÅSKE kunne man, med analogi til klimadebatten, kalde debattører, der ignorerer enhver effekt af arbejdsudbuddet på beskæftigelsen, for "arbejdsudbudsbenægtere". Og så konkluderer jeg, at det skal man alligevel ikke.

Men jeg står fast ved, at sammenligningen er rammende, da der i klimadebatten er et mindretal som ikke ønsker, at anerkende flertallets videnskabelige resultater. Og dem er det da vist helt politisk korrekt at kalde "klimabenægtere".

Så er den ikke længere; det var egentligt humoristisk ment. At du så får den associationen, at det svarer til at "arbejdsudbudsbenægtere" er analogt til "dumme, grænsende til det idiotiske" er interessant, men må stå HELT for din egen regning.

PS: Jeg er flintrende ligeglad med titler, kun hvis de bliver brugt forkert. Jeg mener ikke Henrik Lund er professor. Han er Cand. Scient. Adm., fra Roskilde Universitets Center; tjek http://www.henrikherloevlund.dk/


Gæst

Jens B (gæst) @ d. 25. january 2011 #13

@Henrik.
Du har tydeligvis misforstået mig indlæg. Naturligvis kalder du ikke andre "dumme, grænsende til det idiotiske". Men det gør Cstassen i posten lige ovenover min. Mit indlæg var rettet med det generelle debatniveau, og ikke mod dit indlæg.
Når jeg spørger dig er det kun rettet mod sammenligningen med klimaforskning. Jeg spørger bare, hvorfor det er nødvendigt. Vi kunne også sammenligne "udbudsbenægtere" med holocaustfornægtere. Det er også en lille videnskabelig minoritet mod resten af verden. Men gør det os klogere? Og er det konstruktivt?
Hvorfor ikke bare forklare, hvorfor den anden sides beregninger er forkerte?


Gæst

cstassen (gæst) @ d. 25. january 2011 #14

hvilken "professor" er det du hentyder til?


Gæst

Jens B (gæst) @ d. 25. january 2011 #15

Jeg troede han var professor. Det var han så ikke. Jeg beklager.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 25. january 2011 #16

@ Jens B

Undskyld, jeg misforstod hvem den del af dit indlæg var rettet til.

Og nej, det er ikke konstruktivt at kalde folk navne. Derfor siger jeg også, at man ikke skal (men det er selvfølgelig alligevel gjort, ved at bringe det på banen, men det var, som nævnt, humoristisk ment).

Jeg prøver en konstruktiv, men selvmorderisk, tilgang her:

http://www.information.dk/257270#comment-319534


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 27. january 2011 #17

Den ovennævnte tilgang ledte til, at min kommentar på Informations hjemmeside blev udvalgt til at blive et "rigtigt" læserbrev i den trykte udgave af avisen d. 27. januar. Information har selv redigeret det oprindelige indlæg (det forbeholder de sig ret til med web-kommentarer, så ingen problemer dér). I avisen kom det til at lyde:
------------------------------------------------------------------------------------------
"Udregning"

Henrik Jensen, Frederiksberg

Jeg forstår godt, at en gradvis udfasning af efterlønnen er upopulær. At fratage folk muligheder, de tidligere har haft eller har regnet med at få, vil aldrig møde sympati. Derfor vil fagfolk, der alligevel argumenterer for det forsvarlige i regeringens efterlønsforslag, heller ikke blive overøst med roser - tværtimod.

Det tror jeg nu heller ikke, de forventer. Når der er rigtig mange økonomer, der forsvarer en udfasning af efterlønnen, vil mindretalsudtalelser selvfølgelig blive mødt med sympati. Henrik Herløv Lunds regnestykke (23. januar, red.) er da også meget sympatisk. Og fuldstændig korrekt. Heldigvis er det stillet så klart op, at man nemt kan forholde sig til forudsætningerne bag.

Forudsætningen er, at et stort antal efterlønnere fra den ene dag til den anden skifter status til arbejdsløse, og derfor er berettiget til en højere ydelse fra det offentlige. Resultatet er større arbejdsløshed og større underskud på offentlige budgetter. Og sådan vil det være i mange år fremover.

Dette regnestykke forudsætter, at der intet sker med beskæftigelsen som følge af det øgede arbejdsudbud. Hverken nu eller senere. Og her er det uenigheden opstår. De fleste økonomer mener nemlig, at øget arbejdsudbud over tid har det med at blive omsat i flere arbejdspladser. Spørgsmålet er, hvor lang tid det tager. Svaret er helt afgørende for, hvornår Herløv Lunds regnestykke bliver uaktuelt.

Tror man derimod fuldt og fast på præmissen i regnestykket, må man jo overveje, om ikke vejen til lavere arbejdsløshed og bedre offentlige finanser er at nedsætte efterlønsalderen til 50 år? Eller 40 år, hvis arbejdsløshedsproblemet bliver større? Det tror jeg selvfølgelig ikke, og dermed har jeg nok meldt mig ind i rækken af koldt kalkulerende økonomer. Men jeg må dog lige understrege, at jeg ikke er faldet til patten hos VKO.
--------------------------------------------------------------------------------------------

Så der mangler lige min understregning af, at regnestykkets resultat efterhånden ændrer fortegn, når arbejdsudbuddet vil blive omsat til beskæftigelse, og at dét ikke er noget "økonomer mener", men noget økonomer har empirisk belæg for.

Desuden bliver afslutningen om ikke at være faldet til patten hos VKO nok temmelig uforståelig, da den refererede til et tidligere indlæg i tråden på webben. Og så blev mit job skiftet ud med min bolig :-)


Gæst

Erik Kofoed (gæst) @ d. 27. january 2011 #18

@Jens B:

Buhu!! Så fik du næsten afsporet en ellers god debat ved at gå i kamp for "den gode tone". Den slags er pokkers populært i Politiken-segmentet og Kartoffelrækkerne, men frygtelig ødelæggende for alle andre. Tonen (der har vi ordet igen) kan sagtens være kontant og bestemt uden på nogen måde at gå over stregen. Du var vist også den eneste, som følte sig generet.

@Henrik:

Tusind tak for dine indlæg både her på siden og i 'informeren'! Det er befriende, at der stadig findes lidt økonomisk fornuft i en verden, hvor godtkøbsbetragtninger og andet ukvalificeret snak ellers er herskende mange steder.


Gæst

Jens B (gæst) @ d. 27. january 2011 #19

Hej Henrik - spændende indlæg!
Sjovt, at de har slettet din titel...


Gæst

jesper jespersen (gæst) @ d. 04. february 2011 #20

Tillad mig at komme med en lidt sen kommentar. Det skyldes, at jeg netop er vendt hjem fra Cambridge, hvor jeg holdt en Keynes-lecture i The Marshall Society.
Det giver mig anledning til at bemærke, at uden for landets grænser, er enigheden blandt økonomer ikke så udtalt som den er i Danmark; hvilket måske bidrager til, at kvalificerede argumenter diskuteres med den respekt, som de med rimelighed er berettigede til.
Kravet til et fag, der vil betegnes som videnskab må netop være at udfordre de 'etablerede' sandheder. Med risiko for at blive misforstået, kunne der peges på forne tider, hvor det var en etableret sandhed, at jorden var universets centrum. De, der stillede spørgsmålstegn herved og gik på tvært af den videnskabelige (og politiske) koncensus, vidste, at det kunne få skæbnesvangre konsekvenser.
Eller tilbage i tresserne, hvor det var god tone(!) at latterliggøre Friedman og andre såkaldt udbudsøkonomer. Det er der vist mange, der i dag - med god ret og af flere grunde - burde have røde ører over.
Jeg ved ikke, hvorledes Henrik Jensen vil have det med at blive betegnet som 'efterspørgsels-benægter'. Det vil måske give nogle hurtige point i det rette forum; men næppe fremme den fortsatte diskussion.
Hvad så med udtrykket 'ligevægtsøkonom', som jeg benytter mig af? Fra min side er det ment som en karakteristik af den metode, som en stor gruppe af makroøkonomer benytter sig af, hvilket er et empirisk faktum. Inden for faget ville betegnelsen for denne store gruppe af makroøkonomer være neoklassisk-inspireret. Uden for faget skal dette udtryk forklares, ligesom det skal forklares, hvad Keynes-inspireret økonomi står for.
Her står vi alle med en udfordring, når der kommunikeres med offentligheden.


Gæst

Jens B (gæst) @ d. 04. february 2011 #21

@Henrik Jensen: Du kæmper en god kamp, men det er engang imellem op ad bakke :)
http://www.information.dk/258419


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 05. february 2011 #22

@ Jesper

"Jeg ved ikke, hvorledes Henrik Jensen vil have det med at blive betegnet som 'efterspørgsels-benægter'. Det vil måske give nogle hurtige point i det rette forum; men næppe fremme den fortsatte diskussion."

Det ved jeg heller ikke. Der er ikke nogen, der har kaldt mig det.

Det fremmer iøvrigt ikke nogen diskussion, hverken her eller i offentligheden, at karikere og misrepræsentere andres tilgange til økonomiske sammenhænge. Men tingene afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser. Ønsket om "at kvalificerede argumenter diskuteres med den respekt, som de med rimelighed er berettigede til" deler jeg til fulde.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger